Postby mai » Thu May 30, 2013 2:45 am
Hej Vivi,
Ang. om hvorvidt andre mennesker eksisterer eller ej når jeg IKKE tænker på dem, så er jeg kommet frem til dette:
Andre mennesker eksisterer som kroppe, uden personlighed/uden et Jeg, og derefter er de KUN de tanker jeg tænker om dem. Eks. min mor, er en krop, der eksisterer og går rundt, går til højre eller venstre, drikker vand, sidder, sover osv. MEN hun er kun min mor i det øjeblik, at jeg tænker tanken "Min mor". Hvis jeg ikke tænkte tanken, er hun blot en krop på lige fod med alle andre kroppe.
Det er sådan det må være.
Og nu til spørgsmålene:
1. Nej, der har aldrig været et seperat Selv. Ideen om "Julie" er en tanke. Der er ikke noget bevis på at "Julie" eksisterer som en selvstændig person og har et Jeg. "Jeget" kan ikke lokaliseres nogle steder, andet end som tanker der kommer og går. Tanker er også virkelige hvis de opleves i Nuet, men de er ikke personlige, og er ikke knyttet til et "seperat Jeg".
2. Der er en krop, som styrer sig selv, uanset hvilke tanker der opleves samtidig. Det kan ikke være MIN krop eftersom der ikke er noget JEG.
Min oplevelse er at jeg sagtens kan lege med tanken om et "Jeg" i sociale sammenhænge, men nedenunder denne "leg" ligger der en oplevelse af at JEG ikke for alvor eksisterer. Det bliver gradvist mindre vigtigt at forsvare illusionen om "Julie", men der opleves et momentum, ideen om "Julie" kan stadig opleves i fuldt flor, når jeg f.eks glemmer hvad jeg lige har fundet ud af her. Det er det jeg kalder et 'momentum'. Hvor længe det varer ved jeg ikke, og hvordan det bliver integreret i "Julies liv" ved jeg heller ikke. Min oplevelse er, at der er kommet mere "space" i og omkring tankerne eftersom ideen om "Julie" fylder meget mindre. Der er en oplevelse eller tanke af "what to do next?"-agtigt. Hvad skal jeg så bruge det space til?
(Er der mon andre der har samme oplevelse efter denne proces?)
3. Hele mit fundament som var ideen om Julie er skredet. Jeg oplever lige nu en kedsomhed i forhold til at lave The Work, fordi fundamentet er væk. Jeg vil dog fortsætte med at gøre det, da der stadig opstår denne her forglemmelse indimellem, hvor indsigten om det ikke-eksisterende Selv pludselig glider i baggrunden. De sidste par dage har været mærkelige, og som sagt efterladt mig med et "space" jeg ikke helt ved hvad jeg skal stille op med, det føles meget nyt, og ja, lidt mærkeligt. Og det er måske netop det dér momentum. Idag har jeg oplevet en let rastløshed: Sådan hvad nu-agtigt? Er der ikke mere?
4. Det sidste skub var den dag jeg arbejdede med sætningen "Mit sind eksisterer" - Er det sandt? og tågen blev tykkere og tykkere, og jeg måtte stoppe arbejdet, og i stedet sidde med sætningen "Nuet er en tilstand som jeg kan gå ud og ind af", og oplevelsen af at min krop blev styret, og at der ikke er nogen sammehæng mellem min krop og tanker. Alle disse indsigter opleves som om de kom samme dag, altså den dag jeg arbejdede med "mit sind eksisterer" og gik i stå. Senere på dagen lettede tågen nemlig, og det var meget tydeligt, at der var sket en forandring eller et skift.
5. jeg har ikke noget bevis på at jeg faktisk kan påvirke noget eller kontrollere noget. Det føles stadig som om at jeg gør det når jeg bliver revet med af en tanke, om at dette her skal gøres. Men jeg har intet bevis for om min tanke har den fjerneste indflydelse på det. Der ER intet bevis. Men en tanke kan godt få mig til at se virkeligheden i et anderledes skær, det er klart, eksempelvis i et "negativt skær", og jeg kan reagere ud fra dette syn/perspektiv på virkeligheden, men om "min krop" ville have reageret sådan under alle omstændigheder kan sagtens være.
Kroppen har sit eget liv. Sådan må det være. Og måske er tankerne også forudbestemt. Der er intet JEG til at beslutte hvilke tanker jeg skal tænke. De kommer bare. Der er noget der tænker tankerne. Jeg bestemmer ikke hvilke tanker der skal opleves i Nuet. Men når jeg laver "inquiry" på dem, så mister de deres kraft, og de opleves mindre og mindre intense.
6. Hvad nu?
Alt godt fra en nu helt rask krop, og en tanke om at kroppen er rask ;)