Guide på dansk/in English.

[dreamer]

Hi Gunilla

De helt almindelige dagligdags valg sker bare. Opleves som noget der kommer et sted fra uden egentlig overvejelse af nogen art. En impuls kommer og handlingen udføres. Ved flere valgmuligheder træffes valget ved at der dukker en følelse af afgørelse op fra - maven? følelser afgør det vist. Emotioner.

Fin beskrivelse af hvordan beslutninger sker uden at der er noget 'jeg' involveret.

Ved flere valgmuligheder træffes valget ved at der dukker en følelse af afgørelse op fra - maven? følelser afgør det vist. Emotioner.

Kig på dette med hvor beslutningerne dukker op fra. Kommer de fra et bestemt sted eller er det tanker der angiver at der skal være et sted? Er emotioner/følelser involveret i beslutninger/valg, eller er det tanker der siger, at der er en forbindelse/sammenhæng?

Kig på nedenstående på samme måde, hvad er egentlig tanker i den såkaldte gamle problemstilling? Hvad går forvirringen udpå? Er der noget 'jeg' der kan løse problemet?

Men så dukkede en gammel problemstilling op, som jeg aldrig har fundet nogen løsning på, kun lappeløsninger. Jeg mærkede på dette dilemma. Der er uro i maven, ondt i maven. Stærk irritation kommer og går. Der dukker løsningsforslag op, men ingen af dem løser dilemmaet. Forvirring og uro. Ubeslutsomhed. Frustration.

God fornøjelse
Vivi

[Gunilla]

Hi Gunilla

Kig på dette med hvor beslutningerne dukker op fra. Kommer de fra et bestemt sted eller er det tanker der angiver at der skal være et sted? Er emotioner/følelser involveret i beslutninger/valg, eller er det tanker der siger, at der er en forbindelse/sammenhæng?

Kig på nedenstående på samme måde, hvad er egentlig tanker i den såkaldte gamle problemstilling? Hvad går forvirringen udpå? Er der noget 'jeg' der kan løse problemet?

Lige en pause i arb.:
Bemærker at følelsen af at beslutninger kommer fra maven er fordi jeg mærker hele kroppen nu, til forskel fra før hvor tanker/imdre tale


Sendt fra min GT-I9100 med Tapatalk2

[Gunilla]

Ups....små knapper på tlfskærm.

.......mærker kroppen og ikke kun tanker og jeget som snakkede konstant. :D Sikke en lettelse!!!!
Så jeg mærker at kroppen er "med" og det fylder.

Dilemmaet er uløseligt så der dukkede en beslutning op om at udsætte. Jeget kan SLET ikke finde løsning på det. Det laver bare forvirring og stress us af det hvis jeg prøver. Underlig, og meget god oplevelse.
I det hele taget er tilstedeværet meget mere virkeligt nu.

Kh. Gunilla.
Sendt fra min GT-I9100 med Tapatalk2

[dreamer]

Hi Gunilla

Er 'jeget' der?

Føler du at der mangler noget eller er det helt klart at der ikke er noget personligt 'jeg'?

Mange hilsner Vivi

[Gunilla]

Hej Vivi.

Er 'jeget' der?

Føler du at der mangler noget eller er det helt klart at der ikke er noget personligt 'jeg'?

Der er ikke noget personligt "jeg" kun et ord. Og der mangler i høj grad ikke noget, tværtimod føler jeg at jeg har en slags fylde. Jeg ser mere, jeg mærker mere sanser i det hele taget mere end før. Nogle gange dukker der en jegfølelse op igen men det føles usandt på en måde.

Da jeg mærkede på det med at vælge i dag, kom denne tanke: "Hvor skulle et "Jeg" hente løsninger og ideer fra?" og så kom der denne erkendelse: "Der hvor løsningerne og ideerne altid kommer fra, og jeget er fuldstændigt overflødigt. Det hele er der allerede uden nogen mellemkomst af noget jeg."

Kh. Gunilla

[dreamer]

Hi Gunilla

Lyder godt!

Så kommer her nogle spørgsmål, som kaldes de afsluttende spørgsmål, der er en del og du får et par stykker ad gangen. Svar så ærligt, kort og fyldestgørende som du kan.

Er der et jeg, overhovedet, noget sted, på nogen måde, i noen form eller på nogen facon? Har der nogensinde været det?

Forklar detaljeret hvad illusionen om et separat selv er, hvornår det begynder og hvordan det virker.

Hvordan føles det at se dette? Beskriv i detaljer.

God fornøjelse
Vivi

[Gunilla]

Hej Vivi.

Så kommer her nogle spørgsmål, som kaldes de afsluttende spørgsmål, der er en del og du får et par stykker ad gangen. Svar så ærligt, kort og fyldestgørende som du kan.

Er der et jeg, overhovedet, noget sted, på nogen måde, i noen form eller på nogen facon? Har der nogensinde været det?

Forklar detaljeret hvad illusionen om et separat selv er, hvornår det begynder og hvordan det virker.

Hvordan føles det at se dette? Beskriv i detaljer.

Jeg gik en tur i skoven og iagttog. Det kom der mange tanker ud af:

Ja, der er et jeg, ment på den måde at sproget indeholder ordene ”jeg, mig, selv”-osv. Vores kultur gør virkelig meget ud af at vi lærer at lede efter og kreere dette jeg. Og, som med andre ord og konventioner, hæftes ”jeg” på noget. Ligesom ordet ”vrede” er hæftet på en følelse, ordet ”tanke” er hæftet på et oplevelsesfænomen, ”At se”, er hæftet på en sansning, er ordet ”jeg” hæftet på en oplevelsesmæssig tilstand. Og jeg/mig/identitet osv. tages til indtægt for alle handlinger, tanker, intentioner, følelser. Det er ”mig” det tænker, føler, ser, er sulten, træt osv.
Så, ja, der har været et jeg, og der findes et sprogligt jeg som er hæftet på en indre tilstand. MEN:
Det er en illusion. Og den illusion afstedkommer uvirkelighedsoplevelse. Det bliver et filter på oplevelsen ”at være til stede”, både i kroppen og i verden.
I skoven i dag, skiftede tilstanden fra at være meget tilstede og være uvirkelig.
Jeg så virkelig tydeligt sneen i solskin, træerne, hørte og så fuglene. Og vurdering. ”Her er så smukt” og det fyldte mig op med glæde. Jeg VAR der. Næste sekund, så jeg ikke rigtigt noget men var opfyldt af tanker som masede sig på. Var nærmest væk i alt det mylder. Så skiftede jeg til ”være til stede igen”. Set føltes som skift imellem ny og gammel tilstand.
Jeg gik jo og mærkede efter på dine spørgsmål, og jeg kunne ikke holde dem fast. Der var ikke et jeg når jeg ledte efter det, og så alligevel: Noget registrerede jo solen, isen, skoven og kaldte det smukt. Noget blev væk i tankerne og så pludselig ikke alt det smukke og var overhovedet ikke tilstede der i skoven. Blev forstyrret af tankerne. Jeg synes egentlig at jeg næsten altid er i denne forstyrrede, ”ikke tilstede”-tilstand. Jeg fik virkelig oplevet dette skift mange gange.

Kh Gunilla.

[dreamer]

Hi Gunilla

Sikke nogle fine observationer.

Ja, du har ret, der er ikke noget personligt jeg, men der er jo NOGET der registrerer solen, sneen og skoven. Der er jo noget der er til stede.

Hvad er det?

Er der en registrator eller bare registrering?

Hvordan vil du beskrive illusionen om 'jeg' for en person, der aldrig har hørt om det, men er interesseret?

Hvad var det der 'skubbede' dig over, fik dig til atse? Var der et særligt øjeblik hvor det skete eller oplevedes det mere gradvist? Hvad skete der helt præcist?

Glæder mig til dine svar

Mange hilsner Vivi

[Gunilla]

Hi Vivi.

Ja, du har ret, der er ikke noget personligt jeg, men der er jo NOGET der registrerer solen, sneen og skoven. Der er jo noget der er til stede.

Hvad er det?

Er der en registrator eller bare registrering?

Lige en første impuls på ovenstående.

Når jeg mærker på det er der bare liv. En levnede, sansende krop som tænker og føler. Det fylder alt og er stor glæde eller lykkefølelse.

Lige nu var der bare registrering.

Lige nu er "jeg" meget levende.

[dreamer]

Liv!

[Gunilla]

Hej Vivi.

I dag har været en dejlig dag. "Jeg" har oplevet glæde og tilstedevær det meste af dagen. Og, aller bedst, fravær af stress, som ellers er en kronisk tilstand. Meget, meget glad!!!!

Hvordan vil du beskrive illusionen om 'jeg' for en person, der aldrig har hørt om det, men er interesseret?

Det spørgsmål har været oppe at vende fra mange vinkler i løbet af dagen. Det ville nok være noget i retning af det jeg skrev tidligere, og nu citerer jeg mig selv:

"Ja, der er et jeg, ment på den måde at sproget indeholder ordene ”jeg, mig, selv”-osv. Vores kultur gør virkelig meget ud af at vi lærer at lede efter og kreere dette jeg. Og, som med andre ord og konventioner, hæftes ”jeg” på noget. Ligesom ordet ”vrede” er hæftet på en følelse, ordet ”tanke” er hæftet på et oplevelsesfænomen, ”At se”, er hæftet på en sansning, er ordet ”jeg” hæftet på en oplevelsesmæssig tilstand. Og jeg/mig/identitet osv. tages til indtægt for alle handlinger, tanker, intentioner, følelser. Det er ”mig” det tænker, føler, ser, er sulten, træt osv. ..........der findes et sprogligt jeg som er hæftet på en indre tilstand. MEN:
Det er en illusion. Og den illusion afstedkommer uvirkelighedsoplevelse. Det bliver et filter på oplevelsen ”at være til stede”, både i kroppen og i verden."

Jeg ville fortælle om følelsen af at blive fri for at skulle bekræfte dette JEGs tilstedeværelse for at vedligeholde forestillingen. Hvor meget energi det egentlig beslaglægger og hvor meget det er i vejen for at være til stede og sanse den virkelighed som er her - lige nu. Det er som at skifte synsvinkel på alting.

Jeg har fået uanmeldt besøg, så jeg stopper her for i dag. Men skriver videre i morgen.

Tusind tak, Vivi, for denne gave :)

Kh Gunilla.

[dreamer]

Hej Gunilla

Tak dig selv :)

- og selv tak :)

Ser frem til i morgen :)

[Gunilla]

Hej Vivi.

Jeg er glad! Det er længe siden jeg har haft det så godt. Hvor er det en befrielse at slippe af med det jeg-blændværk.

Hvad var det der 'skubbede' dig over, fik dig til atse? Var der et særligt øjeblik hvor det skete eller oplevedes det mere gradvist? Hvad skete der helt præcist?

Jeg oplevede gradvist at "jeget" blev mere og mere "svagt" jo mere jeg fokuserede på det. Og det forekom mere og mere overflødigt jo mere jeg fokuserede på dine spørgsmål. Jeg har på en eller anden måde længtes efter at blive virkelig. Jeg har i årevis beskrevet det som at jeg ville "flytte ind i migselv." Og så skulle jeg i virkeligheden slippe af med mig selv! - paradoksalt ikke? :D

Der var en sætning som gav mig et skub. Det var da jeg læste en af de Quotes der er på LUs app. Den lød til sidst noget i retning af ...." it is just life expressing itself". Den sætning gav fuldstændig mening på det tidspunkt.

Og så mine dyr. Jeg har æsler. Og jeg sad derude en aften i kulden. De stod og gumlede hø, og jeg sad og krammede den ene. Det gik op for mig at jeg er som dem. Jeg har bare abstrakte tanker og sproglige begreber og alt det andet, som den større neocortex har udstyret os mennesker med. Men grundlæggende set er jeg som mine dyr. Vi er life expressing it self. Det er så enkelt, og smukt, og ligetil.

Kh. Gunilla.

[dreamer]

Hej Gunilla

Ja, det er så enkelt og smukt.

Tak for dine svar. Jeg bringer dem nu til andre guides og du hører fra mig så hurtigt som muligt

KH Vivi

[Gunilla]

Takker, det ser jeg frem til :-)
Kh. Gunilla.

Sendt fra min GT-I9100 med Tapatalk2