Er der et jeg som kan beskyttes?
Der er et selvbillede; tanker der siger/viser, hvordan jeg er, og hvordan jeg ikke vil være, og hvordan jeg gerne vil være. Så kommer der tanker om at jeg kan blive opdaget i at være det jeg ikke vil være. Det giver en følelse af at være udsat og skulle passe på. Det er et tankemønster.
Eller er måske "jeget" selve tankeaktiviteten? Som siger:
Denne moment er ikke godt nok (for hvem?).
Jeg(!) vil føle mig som dengang (findes "den gang" udenfor tanken om den?)
Her er en kort liste over eksempler på tanker der sammenligner med andres oplevelser, egne forventninger og ønsker, som i bund og grund udtrykker at det der opleves lige nu ikke er godt nok: Du ("jeg") kan ikke være oplyst når jeg har negative tanker om andre. Min krop burde have en svævende følelse. Der burde komme et tegn, som viser mig at jeg er fri. Jeg tænker de samme tanker jeg altid har tænkt, så derfor er jeg ikke fri. Jeg bliver tiltrukket af denne kvinde, så nu hænger jeg fast i "desire", så derfor kan jeg ikke være oplyst. Der burde ikke være dit og der burde ikke være dat. jeg burde være lige så fredfyldt som ham. Ønsker kommentarer fra andre mennesker om at de kan se noget anderledes ved mig, så jeg kan sige til mig selv at, ja, nu er "det" sket.
Jeg har haft tårnhøje forventninger og har søgt efter/ventet på en oplevelse/følelser der skulle markere min frihed. Undskyldninger. Sammenligninger.
Så ja, jeget er tanker der former et selvbillede og den tankeaktivitet der siger, at lige nu skulle være bedre.
"Dengang" er en tanke; billeder og følelser der sker nu. "Dengang" har ingen liv uden for tanken. Svampeoplevelsen fx. Jeg kan tænke på den nu. - Billeder kommer, følelser, længsel efter at føle sådan igen. Det sker nu.
Jeg bruger og vil bruge noget tid på at undersøge de tanker der kommer op omkring hvordan nu'et burde være anderledes og at der mangler noget. Jeg kan mærker at det er "roden". Det er spændende hvordan de kommer og fordufter.
glæder mig til at høre fra dig