VELKOMMEN TVILE

[Tvile]

Der er mere af den 'ufiltrerede' oplevelse.
JEg har været stresset pga eksamen i et par dage nu, der er en uge tilbage og en masse tanker omkring min arbejdsindsats ift. præstation viser sig. Det er en masse tanker som starter med 'jeg burde have...' På vej hjem fra aflevering af min søn i skole i morges kører jeg forbi Bagsværd sø som jeg plejer, kaster et blik derud, aaaahh, stopper bilen, stiger ud og går ned og sætter mig på en badebro i en time. Uden at beslutte noget, der var en impuls, aaaah, jeg stopper bilen og stiger ud og går. Det filter af dialog (og skældud) omkring hvorvidt det var en go ide eller ikke når nu jeg burde bruge tiden på at læse var der ikke, eller, tanken var der men den blev ikke knyttet til noget.
Ren væren. Derefter hjem og læse.

[Tvile]

Hej Vivi

Så er jeg opgivelse, vrede og frustratione igen. Det er unfair atjeg skal læse til eksamen, sammenligning med mine studiekammerater med mig som taber, udsigt til ALDRIG at få sommerferie. Erindringen af snak med veninde som er igennem forløbet og irriterende liberated ;)
Det er tanker. Der er ikke et separat jeg der tænker dem, men de bliver troet. Af hvem?
Læste tråden i sin fulde længde og bemærker at der er både gode og dårlige dage, eller dage med en tilstand og dage med en anden...Det virker som om at når der er noget 'jeg' skal (eksamen, kæreste, arbejde) så er det problemerne opstår. Hvorfor er det nemmere at stå ud af sin bil når man kan se en dejlig sø og solskinsvejr, emd at sætte sig til bøgerne og læse når man ikke 'gider' men 'skal'?

[dreamer]

Hej Kitt

Så er jeg tilbage.

Så 'jeg' er opbygget af tanker? Is that all? Det er for simpelt!

Ja, det er tanker der siger sådan ikke?

Spirituel oplysning er en livslang rejse. Det tager tid og er lidelsesfuldt. Det kan jo ikke bare være tanker. Der må være noget 'bagved' som styrer det.

Er det noget du VED, eller en overbevisning = noget du tror?

JEg styrer det. MEn jeg har ikke kunne finde 'jeg' nogen steder. Ikke i min hjerne, ikke i min krop

Næ, vel?

i mine tanker ja. SOm bare er tanker, og de skifter som de vil, udenfor 'min' kontrol.

Ja, ikke?

JEg har været stresset pga eksamen i et par dage nu, der er en uge tilbage og en masse tanker omkring min arbejdsindsats ift. præstation viser sig. Det er en masse tanker som starter med 'jeg burde have...' På vej hjem fra aflevering af min søn i skole i morges kører jeg forbi Bagsværd sø som jeg plejer, kaster et blik derud, aaaahh, stopper bilen, stiger ud og går ned og sætter mig på en badebro i en time. Uden at beslutte noget, der var en impuls, aaaah, jeg stopper bilen og stiger ud og går. Det filter af dialog (og skældud) omkring hvorvidt det var en go ide eller ikke når nu jeg burde bruge tiden på at læse var der ikke, eller, tanken var der men den blev ikke knyttet til noget.
Ren væren. Derefter hjem og læse.

Lyder dejligt.

Så er jeg opgivelse, vrede og frustratione igen. Det er unfair atjeg skal læse til eksamen, sammenligning med mine studiekammerater med mig som taber, udsigt til ALDRIG at få sommerferie.

Ja - SÅ frustrende - hvis bare der var et separat 'jeg', der kunne være et offer for omstændighederne. Der er bare tanker om det, eller hvad er den direkte oplevelse?

Det er tanker. Der er ikke et separat jeg der tænker dem, men de bliver troet. Af hvem?

Er der 'en' der tror tankerne, når du kigger efter, eller er det også en tanke, at de bliver troet?

Læste tråden i sin fulde længde og bemærker at der er både gode og dårlige dage, eller dage med en tilstand og dage med en anden...Det virker som om at når der er noget 'jeg' skal (eksamen, kæreste, arbejde) så er det problemerne opstår.

Det er altid som det er, og her er så en tråd med en masse historier om, at det sommetider er på en måde og sommetider på en anden måde. Hvad er det der er et problem?

Hvorfor er det nemmere at stå ud af sin bil når man kan se en dejlig sø og solskinsvejr, emd at sætte sig til bøgerne og læse når man ikke 'gider' men 'skal'?

Er det tanker om at det er nemmere at se en dejlig sø og solskin? Er det fordi der er en overbevisning om at der er en 'mig' der skal arbejde hårdt og ikke gider? Hvad er den direkte oplevelse?

KH Vivi

[Tvile]

Hej Vivi

Ja, det er tanker der siger at det er for simpelt, at spiritualitet er en livslang rejse, og det er tanker der bliver troet når andre siger det. Der ER jo ikke noget bagved som tror det.

Den direkte oplevelse af eksamenslæsningen er vrede, frustration, offer-hed, forskellige 'negative' følelser. Angst for ikke at bestå - hvilket starter en kaskade af tanker og overbevisninger som har katastrofalt udfald.
I dette tilfælde følger der ikke fysiske fornemmelser med ligesom i tilfældet med hesten. Så ja, bare tanker om eksamen, pinlighed, tab af prestige.

Næh. Der er ikke 'en' der tror tankerne, for der er ikke nogen. Men hvorfor græder jeg så?? Det er jo absurd. Eller måske er det bare livet.... Hvem er det i øvrigt der græder? Det er ikke nogen, der er tårer og fysiske fornemmelser.

Der er ikke noget problem i at der er gode dage og dårlige, det er bare livet der leves. Nogle gange er det på en måde og nogle gange på en anden.

Det er tanker om at det er nemmere at se en dejlig sø og solskin, ja.
Der er en overbevisning om at 'jeg' ikke gider at arbejde hårdt, ja og at 'jeg' er en fiasko, at 'jeg' sikkert dumper. En masse 'jeg' her.
Den direkte oplevelse er fornemmelser af blokering, stagnation, holden vejret, venten. Næ vent... egentlig er der ingen fysiske fornemmelser som jeg skrev, det vil sige det er KUN tanker om at JEG blokerer, stagnerer, holder vejret og venter. Når jeg et kort øjeblik glemmer at jeg skal til eksamen på fredag og at mit liv stinker, nyder jeg mine unger stort, er sammen med mennesker og nyder det. Så glemmer jeg ind i mellem at tænke...

[dreamer]

Hej Kitt

Har du en forventning om, at alle disse tanker vil forsvinde når 'målet' er nået?
og at målet ikke er nået så længe tankene kommer?

Ja, det er tanker der siger at det er for simpelt, at spiritualitet er en livslang rejse, og det er tanker der bliver troet når andre siger det. Der ER jo ikke noget bagved som tror det.

Ja, det er også en tanke der siger, at det bliver troet......eller hvad?

Den direkte oplevelse af eksamenslæsningen er vrede, frustration, offer-hed, forskellige 'negative' følelser. Angst for ikke at bestå - hvilket starter en kaskade af tanker og overbevisninger som har katastrofalt udfald.
I dette tilfælde følger der ikke fysiske fornemmelser med ligesom i tilfældet med hesten. Så ja, bare tanker om eksamen, pinlighed, tab af prestige.

Ja, simpelthen tanker - ingen der kan tabe ansigt :)

Næh. Der er ikke 'en' der tror tankerne, for der er ikke nogen. Men hvorfor græder jeg så?? Det er jo absurd. Eller måske er det bare livet.... Hvem er det i øvrigt der græder? Det er ikke nogen, der er tårer og fysiske fornemmelser.

Der grædes, der grines, der elskes, der løbes, der studeres - livet i aktion :) Intet separat 'jeg', der gør det

Der er ikke noget problem i at der er gode dage og dårlige, det er bare livet der leves. Nogle gange er det på en måde og nogle gange på en anden.

Jah. Det er som det er.

Det er tanker om at det er nemmere at se en dejlig sø og solskin, ja.
Der er en overbevisning om at 'jeg' ikke gider at arbejde hårdt, ja og at 'jeg' er en fiasko, at 'jeg' sikkert dumper. En masse 'jeg' her.
Den direkte oplevelse er fornemmelser af blokering, stagnation, holden vejret, venten. Næ vent... egentlig er der ingen fysiske fornemmelser som jeg skrev, det vil sige det er KUN tanker om at JEG blokerer, stagnerer, holder vejret og venter.

Præcis!

Når jeg et kort øjeblik glemmer at jeg skal til eksamen på fredag og at mit liv stinker, nyder jeg mine unger stort, er sammen med mennesker og nyder det. Så glemmer jeg ind i mellem at tænke...

Glemmer du at tænke? ER det da dig der tæmker tankerne?

KH Vivi

[Tvile]

Go morgen Vivi.

Sikke en lettelse at læse dit spørgsmål om disse tanker vil forsvinde når målet er nået. Ja, det er netop sådan det er. Der er tanker om at når målet er nået, når jeg ENDELIG har knækket koden for ikke at blive eksamensstresset, at være velforberedt (nok), ikke at 'føle' så meget, ikke blive opslugt af angst, ect...når det holder op SÅ har jeg nået målet. Det er bare tanker, men jeg oplever meget stærkt et JEG her.
Vender tilbage...

[Tvile]

Okay. Har lige læst Pernilles tråd hvilket gav lidt en anden vinkel og andre ord.

Den eneste gang 'jeg' er på banen er når der sker en identifikation/tilknytning med de tanker der kører som linie A mod Farum i mit hovede :)
Der er selvfølgelig ikke noget 'mit' hovede, det opleves bare som nemmere at kommunikere en sjov pointe i kraft af noget 'jeg' og 'mit'. Det er jo det hele denne illusion er bygget op af, samfundet, love-songs, universitetet, bil-køb, familie, you name it og det er bygget på stærk 'jeg' identitet....hele lortet (som Blackmann siger er bandeord små torpedoer der får ordene til at bevæge sig med mere kraft. Er det ikke fantastisk??). I'm on to this!

Når 'jeg 'som ikke findes, er på banen (som en eller mange tanke(r) og der sker tilknytning til dem, opstår dette 'jeg' som der er blevet ledt så meget efter. Det forsvinder igen så snart livet leves i direkte oplevelse, som er der hvor hesten hopper og fornemmelser opstår i kroppen, hvilket bliver iagttaget med nysgerrighed. Derefter følger tanker om oplevelsen som igen bringer 'jeg' på banen indtil det opdages og tanke-toget kører videre til næste station.

Når der ikke er noget jeg, leves livet sådan: det at sidde ved søen i solskin, at opdage at en ide er opstået om at kigge gamle eksamensoplæg igennem for at få gode ideer til oplægget på fredag. At køre i bil med min søn og se alt det vand på den forankørende lastbils tag forlade taget i kaskader af vand ned på vejbanen lige foran os, se på hinanden og eksplodere i grin og" åååårh...det så vildt ud" og kæmpe lykkefølelse over....
At følge indskydelsen om at hoppe ind under dynen på min teenage-datters værelse og sige: "Seee, vi har lavet en hule. Kom nuuuu. Vil du ikke ind i hulen med os"? Og se hende vende øjenene opad, opgivende og grinende og høre hendes :"Mooar. Stop!"
Uden jeg er det alene levet liv uden fordømmelse af et 'jeg' og hvad dette 'jeg' burde/skulle have gjort.

Livet som leves skifter imellem tilknytning til et 'jeg' gennem tanker og ikke.

Så det med at 'nå målet og så hører alt lidelsen op' er bare tanker om 'jeg' som knytter sig til tankerne. Der er altså flere lag af tanker om 'jeg' som tror på de tanker om 'jeg' der konstrueres, og hvordan dette 'jeg' skal opføre sig og føle, tænke. Det er det hele.

'JEg' glemmer ikke at tænke, der tænkes, eller ikke. Der knyttes an til tankerne, eller ikke. Det har ikke noget med et 'jeg' at gøre.

Det er ligesom: Der knyttes an til tankerne = ikke opmærksomhed på hvad der foregår udenfor tankerne. Fængsel.

Ikke knytten an til tankerne = opmærksom på andre mennesker, vejret, varmen og vinden mod huden, indskydelserne og ideerne. Fri og glad.

Kh hmmmm... ;)

[Tvile]

Uh! Der sker noget... :)

Hjemme fra møde med de studiekammerater jeg læser til eksamen med. En af dem spørger om jeg stadig overvejer at tage en pause fra studierne for at gå Caminoen til vinter. Jeg bemærker at jeg ikke ved det, og at jeg siger "Det vil vise sig efter School i Tyskland til sommer. Man ved aldrig hvad der sker...sidste gang jeg kom hjem blev jeg skilt..."
Hvilket fører en videre dialog med sig om det her med at jeg undersøger om der er et 'selv' der bestemmer ting og sager vedrørende 'mit liv'. Imens vi taler siger en af dem:"Måske holder du op på studiet efter School??" Jeg siger:"Det er jo det jeg er pissebange for". Det bemærkes at beslutningen har 'taget sig selv' om at der må ske noget andet end som det kører nu og at den er taget gradvis, i alt fald uden min indvirken indtil 'jeg' pludselig ser det, og at jeg i virkeligheden ikke er bange, bange er en tanke/følelse. Det der sker er bare at der pludselig ses noget andet, en anden mulighed, et andet liv og det fortæller mine tanker er farligt. Indhold i tanker er som sådan ikke værdiladet før der sker en tilknytning til dem.

Samtalen ender med at det kommer frem at vi alle tre har tanker om at holde pause fra studiet efter sommerferien, og at en af mine kammerater ridser en dagligdag op med halvtidsstudie som jeg slet ikke selv havde fået øje på. I det øjeblik hun siger det bemærker jeg lethed,glæde og afslappethed bruse op. Der er taget en beslutning, og det var IKKE mig der tog den. YAY!
...Om at kigge nærmere på det med halvtidsstudie, så der kan rejses til Camino, Guatemala hvor veninde har hus og har inviteret, eller noget helt syvende. Måske blir det, måske ikke, det er ligemeget. Uanset hvad er der set at denne måde at læse på er for stresset og ikke levner tid til at leve, så hvis ikke det blir det ene så blir det bare det andet. Og der er set at illusionen om 'jeg' med alt hvad det indebærer af identitetsopretholdelse bare er tanker som fortæller mig at dette kan jeg eksempelvis ikke fortælle til mine forældre, hvilket er ret sjovt at opdage i en alder af snart 44 ;)
Men hvis disse tanker ikke er værdiladede, er det jo heller ikke 'farligt' at fortælle til nogen.
Livet går videre...

Kærligkærlig hilsen en meget glad Kitt

[dreamer]

Hej Kitt

Dejligt at læse :)

Ja, tanker er ikke værdiladede i sig selv, de er bare.

Er der tvivl om at du har set at der ikke er noget 'separat jeg'?

KH Vivi

[Tvile]

Hej Vivi.

Jeg har set at der ikke er noget separat jeg. Jeg er i tvivl om dette er en blivende tilstand, altså er dette 'dybt' nok set? hvis man kan sige det sådan.
Ting er jo stadig farlige i tankerne, altså tankerne er der jo stadigvæk, hvad nu hvis tilknytningen til tankerne starter igen, er jeg så ikke tilbage hvor jeg startede?

Kh Kitt

[dreamer]

Hej Kitt

Hvad nu, hvis......... det er en tanke, der fortæller noget om, at være bange for fremtiden. I direkte oplevelse er der så en fremtid? Hvad er fremtid? Hvad er fortid? Hvad er bange?

At se, at der ikke er noget separat jeg er ikke enden - det er begyndelsen, så at sige :)

Kig på nedenstående spørgsmål og besvar dem, hvis du ikke har mere tvivl om, at der ikke er et separat jeg. Du kan besvare et ad gangen, et par styyker ad gangen eller alle på en gang, som du føler det er bedst.

1. Er der på nogen måde et separat 'selv', 'mig', 'jeg'? Har der nogensinde været det?
2. Forklar i detaljer, fra din egen oplevelse, hvad illusionen om et separat selv er, hvornår det starter og hvordan den virker,? Beskriv det, som du ser det nu.
3. Hvordan føles det at se dette? Hvad er forskellen fra før du startede denne dialog? Fotæl om de sidste par dage.
4. Hvad var det sidste skub, der fik dig til at se?
5. Er der noget i livet som du beslutter, kan påvirke, vælge eller kontrollere? Får du noget til at ske? Giv eksempler fra din egen oplevelse.
6. Noget at tilføje?

KH Vivi
KH Vivi

[Tvile]

Hej Vivi.

Ja, i direkte oplevelse er der ingen fremtid eller fortid - der er kun.....
Det der er bange er bare tanker der fortæller noget om at være bange ift. forskellige situationer der kan opstå.
Ret underligt. Jeg har alle mulige spørgsmål, men alle starter med 'jeg' så hver gang de er skrevet bliver de slettet fordi det ikke giver mening at spørge med denne nye viden :)

1.Nej. Kun i mine tanker
2.Det separate selv lever i mine tanker og fortæller historier om hvordan det kunne være, hvordan jeg burde opføre mig, hvordan jeg er bedre end alle andre, måler mig op mod andre, hvordan jeg enten overvandt den ene eller den anden forhindring og sejrede imod alle odds - eller tabte og er en stor fiasko. Dette foregår både bagudrettet og fremadrettet.
Det starter så snart en lækkerbidsken af en tanke kommer forbi og der sker en tilknytning til den. Tilknytningen bliver stærkere og stærkere jo længere jeg beskæftiger mig med tanken, så det bliver sværere og sværere at give slip.

Kh kitt

[dreamer]

Hej Kitt

'En lækkerbidsken af en tanke' .... haha...den er go'

Er det din oplevelse at du kan svare på dine egne spørgsmål (så at sige)?

KH Vivi

[Tvile]

:)
Der arbejdes på eksamen til i morgen. Vender tilbage lørdag senest. Måske før.

Kh Kitt

[dreamer]

Det er helt i orden, bare giv dig tid