Kunne du tænke dig en dansk guide?

[dreamer]

Et jeg hvormed et andet jeg fungerer i verden, mens et tredje jeg er i ro? Hvor er det tredje jeg, hvis det er adskilt fra de andre to (?) og ikke fungerer i verden?

[Thyra]

Hi Thyra

Hvad er det 'mig' som har tanker og følelser ?
Hvor er det?
Hvordan sker kontrollen?

Min hjerne tænker tanker, som kommer efter tanker. Tankerne opstår som reaktion på følelser eller andre tanker. Mig er bare mig, der har hjernen, dvs kroppen.

Er det det jeg der tænker og kontrollerer? Hvordan i direkte oplevelse har en tanke/følelse en tanke og at en tanke/følelse har kontrol?

Ja, en tanke har ikke en tanke, en tanke opstår som ovenfor. Har en tanke kontrol? Ja, det kan den vel godt have, den kan fx få en følelse til at opstå. Eller hvad? En følelse opstår, fordi der sker noget. En tanke opstår også fordi der sker noget, kroppen sender signaler om noget, og så kommer der en tanke eller en følelse. men en tanke er bare en tanke, noget abstrakt, så i direkte oplevelse kan den jo ikke styre noget. kroppen behøver jo heller ikke reagerer på en tanke.

Er der 3 'jeg'? Et jeg, der fungerer i verden, et jeg der tror det er sådan og et indre jeg?

Nej, der er et indre jeg, der er ikke flere jeg´er. Men det jeg kan have flere "stemmer", flere sider, flere roller.

[dreamer]

Hej Thyra

Min hjerne tænker tanker, som kommer efter tanker. Tankerne opstår som reaktion på følelser eller andre tanker. Mig er bare mig, der har hjernen, dvs kroppen.

Har du en hjerne i direkte oplevelse?
Hvordan opleves den?

Hvad med kroppen, er det din krop eller en krop, i direkte oplevelse?

KH Vivi

[Thyra]

Et jeg hvormed et andet jeg fungerer i verden, mens et tredje jeg er i ro? Hvor er det tredje jeg, hvis det er adskilt fra de andre to (?) og ikke fungerer i verden?

Æh, der er et jeg.
Ok, ok, ok - jeg blir helt irriteret :-)
Der er sgu ikke noget jeg, der er bare tanker om, at have et jeg. Der er bare tanker - og følelser. Hvad hvis der ikke er tanker? Jamen fx når jeg sover ved jeg ihvertfald ikke, at jeg har tanker, men jeg er jo til alligevel.
Der er tanker, der konstruerer sig selv. Og så må der jo være tanker, der "gerne vil" ....øh......
Der er ikke en lille "et-eller-andet", inden i, hvor der sidder et "jeg". Et jeg er en tanke konstruktion. (men tænk, hvis jeg glemte at tænke det en dag?)
Ja, hvad så?
Så ville det være som når jeg sover: jeg har ingen tanker, men jeg er alligevel til, og er fx årvågen nok til at vågne, hvis katten går på dynen.
Men der er jo ingen der siger, at jeg ikke skal tænke?
Og hvad er egentlig et jeg? Det er bare en overbevisning om noget jeg er. Jeg er et navn, en identitet ,dvs et samlet sæt af tanker om, hvad jeg kan, hvem jeg er, bestemte egenskaber osv. Men jeg ved jo allerede, at egenskaber ikke alle er noget, der er uforandret hele tiden. Egenskaber er dels tanker om hvad jeg kan, og dels tanker om hvad jeg plejer at kunne, og dels tanker om hvordan jeg tager mig ud i verden.
Egenskaber er også bestemt af den ydre virkelighed, så som at jeg kun kan være mor, hvis der er et barn, men nogle egenskaber er statiske - jeg kan fx være kreativ uden bestemte ting, ja, fordi jeg har defineret kreativ på en bestemt måde - det er også en tanke.
Jeg er bare en krop med tanker, følelser osv. "Jeg" er ikke en ting i mig. Hvis jeg ikke mere er dette jeg, hvad er jeg så, udover stadig eksisterende?
jamen så eksistere jeg.
Et jeg er de tanker, der findes om, hvordan og hvem jeg er.
Hm.
Eksistens, identitet, jeg, at være uden jeg.
Netop fordi jeg kan opleve, at jeg måske kan have flere jeg´er kan jeg godt se, at jeg bare er tanker.
Er der så noget, der altid er det samme i denne eksistens? Noget der er genkendeligt og unikt? Det vil man jo være. det er derfor man kæmper so hårdt, jeg er jo følelsen af at være enestående, og enestående er retten til at eksistere. kroppen ønsker eksistens, det er dens grundvilkår, at kæmpe for overlevelse. Hvis tankerne fortæller kroppen, at den måske er i fare for ikke-eksistens, så reagerer den med følelser, af frygt måske - som skaber tanker.
Jeg kan se nu, at der kommer tanker om, at der skal være et jeg. Jeg ved godt, hvorfor de kommer, så tankerne kan ....tænker over sig selv? næ, tankerne er opstået fordi der er andre tanker.
Glup.
Så meget før morgenmad.
Hvad er der, hvis ikke der er jeg? Hvad skal jeg bruge indsigten til, at der bare er tanker og følelser?
Hvilket jeg?
Den krop, der rummer den hjerne der skaber tanker, og følelser, har en stemme, som omtaler sig selv som "jeg".
Det er ret praktisk.

[Thyra]

Har du en hjerne i direkte oplevelse?
Hvordan opleves den?

Hvad med kroppen, er det din krop eller en krop, i direkte oplevelse?

KH Vivi

har jeg en hjerne i direkte oplevelse? Næh.
Ja, det er en krop i direkte oplevelse. Øh.
Jo det er.

[Thyra]

kroppen ved den er til, den er fx sulten, og så opstår der tanker om, at skulle spise. det gør kroppen så.
Ja, ja, ja - jeg er jo ihvertfald ikke adskilt fra min krop. Nu blir det kompliceret.

[Thyra]

Der er ikke noget styrende kontrolcenter for tanker og følelser. Der er forskel på, at vide, sådan videnskabeligt, hvordan de opstår - fx i hjernen, og så egentlig kunne opleve det. Det er bare noget jeg har fået fortalt. I direkte oplevelse er der bare tanker og følelser - men det er kun mig, der ved de er der. Eller de er der bare, og nogle af dem handler om, at de godt "ved" at de andre var der lige før. Ha, ha. En tanke kan ikke tænke.

Og så har jeg lyst til sige: jamen, så kan jeg jo bare beslutte at tænke nogle andre tanker og blive en anden.
Der opstår tanker om, at "jeg" jo bare kunne tænke noget andet, så ville man blive en anden.
Hæ.
kroppen har nogle vilkår ihvertfald. Den blir ældre osv, den har ondt, eller blir slidt, eller er sulten, eller noget andet. Tankerne opstår på grund af det også.
Hvis kroppen lå i en geletank, så den ikke kunne føle noget fysisk - hvad så? Så ville der stadig være tanker og følelser.

[dreamer]

Hej Thyra

Herligt at læse :D

Ja, der er en krop, er det din krop, eller én krop?

Er der en lille enhed indeni - indeni hvad?
Hvad er 'indeni'?

Er der noget indeni og udenfor? Hvordan mærkes grænsen mellem indeni og udenfor i direkte oplevelse?

KH Vivi

[Thyra]

Læste lidt lidt rundt, og der kom en tanke om, at det er ok, hvis jeg har en nederen tanke om nogen (som jeg lige havde). Det er jo bare en tanke, det er ikke mig, der er bare en tanke der kom, og tanker er bare tanker, ulegemlige og abstrakte - så de kan ikke skade nogen. Det er ok, at sådan en tanke var der. Det var en ret god følelse, der opstod der. Frisættende.
Det får mig til, at sige, at den forandring, der måske kunne være, ville være bare for alvor at kunne lade tanker passere.

[Thyra]

Hej Thyra

Herligt at læse :D

Ja, der er en krop, er det din krop, eller én krop?

Er der en lille enhed indeni - indeni hvad?
Hvad er 'indeni'?

Er der noget indeni og udenfor? Hvordan mærkes grænsen mellem indeni og udenfor i direkte oplevelse?

KH Vivi

nej, der er ikke noget indeni - det var lidt snørklet formuleret. Det jeg mente var netop, at der ikke er noget indeni med noget jeg indeni.
Det er en krop.

[Thyra]

Jeg tror man kalder det "indeni", fordi man tror at tanker bor inde i kroppen, inde i hjernen. Og fordi tanker kan give følelser inde i kroppen. Der er tydeligvis noget indeni kroppen, og udenfor kroppen - sådan rent fysisk.
Men jeg ved jo ikke, hvor tankerne egentlig er - jeg tror bare noget om det.

[Thyra]

Hunden har en adfærd, der får mig til at tænke, at den gerne vil ud at gå en tur. det plejer vi jo også nu. der opstår tanker om, at jeg skal gå med hunden - og dernæst en række tanker om, det jeg så skal gøre: læse til eksamen, skrive opgaver, senere skal jeg ud at ride osv.
Kroppen kan vælge at følge tankerne og gå med hunden nu, dvs tankerne kan følge det spor, der handler om at gå med hunden. Men der er også andre tanker, som føles "små", at jeg egentlig ikke gider. Tankerne kunne også følge det spor, og lade være, og så ville kroppen blive hjemme, og hunden ville enten forstærke sine signaler eller opgive.
Andre tanker bliver vurderende omkring de to spor. Det er "godt" eller "dårligt" at gøre de her to ting. Hunden vil tydeligvis gerne have, at jeg gør det ene. Så tanken om, at det skal jeg, vinder - og der opstår så også andre tanker om, at jeg jo egentlig godt gider, og det bare er dovenskabstanker, der fårmig til ikke at gide.

Ja, lidt om tanker og krop.

[Thyra]

Det gode er så, at stress og pligt også bare er tanker.

[dreamer]

hej Thyra

igen herlig læsning :)

Her nogle spørgsmål:

1. Er der på nogen måde et separat 'selv', 'mig', 'jeg'? Har der nogensinde været det?

2. Forklar i detaljer, fra din egen oplevelse, hvad illusionen om et separat selv er, hvornår det starter og hvordan det virker,? Beskriv det som du ser det nu.

3. Hvordan føles det at se dette? Hvad er forskellen fra før du startede denne dialog? Fotæl om de sidste par dage.

4. Hvad var det sidste skub, der fik dig til at se?

5. Er der noget i livet som du beslutter, kan påvirke, vælge eller kontrollere? Får du noget til at ske? Giv eksempler fra din egen oplevelse.

6. Noget at tilføje?

Svar så detaljeret og præcist du kan på spørgsmålene.

KH Vivi

[Thyra]

Her nogle spørgsmål:

1. Er der på nogen måde et separat 'selv', 'mig', 'jeg'? Har der nogensinde været det?

Nej det er der ikke. der er bare tanker om det, tanker om jeg´et. Og følelser, som måske også er en slags tanker.
Nej, det har der ikke været, men der har været overbevisende tanker om det.

[quote="dreamer]2. Forklar i detaljer, fra din egen oplevelse, hvad illusionen om et separat selv er, hvornår det starter og hvordan det virker,? Beskriv det som du ser det nu.[/quote]
Hvad er illusionen? det er tanker om, at der er et indre jeg, som er styrende for de ting, der sker. Et indre jeg, der kan drages til ansvar, føle skyld, handle forkert - og som kan føle glæde, lyst, eller længsel. Hvis illusionen om jeg´et består, så er jeg´et ansvarlig for alt, alle tanker - så er der forkerte og rigtige tanker, som kan føre til forkerte og rigtig handlinger og følelser. Men sådan er det ikke, der er bare tanker og tanker er ikke virkelige, i betydningen håndgribelige ting, der kan sætte noget i værk. Tanker er bare tanker. Og der er ikke noget jeg, der kan "tage ansvar", der er bare tanker, som kan følges af tanker, og tanker, der glider i én retning, og derfor kan omtales som valg.
Det er den mest forløsende tanke, som jeg vil komme tilbage til senere, for den forståelse rummer så, hvordan livet får retning, og det gør det ved at følge tanker, som fører et sted hen.
Hvorfor det opstår har jeg haft nogle diffuse tanker om, som ikke er helt klare endnu. Måske er de heller ikke sande.
Men hvornår blir vi "jeg" - det gør vi i det øjeblik vi oplever en adskillelse fra "den anden", tror jeg. Jeg fristes til at sige, at det er kulturelt bestemt, men det ved jeg ikke rigtig om passer.
Sproget er en del af, at jeg´et består, tror jeg - eller?

4. Hvad var det sidste skub, der fik dig til at se?
Jeg gled bare ind i den tanke, at det var sådan det var. At beviser for jeg´et´s eksistens, er tanker - som bare er tanker.
Og fordi: hvad ER dette jeg? det er jo ikke andet, end tanker om, at det ér. Hvis jeg ikke tænkte dem, så var der ikke noget jeg. det kan ikke ses, mærkes, erkendes. Det findes kun i tanken.

5. Er der noget i livet som du beslutter, kan påvirke, vælge eller kontrollere? Får du noget til at ske? Giv eksempler fra din egen oplevelse.
. Der er alle slags tanker, som er som små stemmer. Jeg kan give dem lyd og allerede dér kan jeg jo opleve, at de ikke i sproget er helt som, da de var stumme (forstår du?). Når jeg taler mine tanker, har de allerede forandret sig.
Der kommer tanker om noget, der skal gøres. De komme måske, som reaktion på andre tanker - det er altsammen tanker, som flyder i en evig strøm. Jeg kunne påstå, at jeg kan vælge tanker, men hvis ikke jeg kan vælge at lade være, at tænke, så er det ikke muligt, at vælge bestemte tanker. Nogle tanker får mere vægt - og det får måske én til at handle, man følger tankerne. Men tankernes strøm kan ikke kontrolleres, den finder sted af sig selv.

6. Noget at tilføje?
Da vi startede dette her skrev jeg, at der var en slags indre kerne, en essens, som jeg svagt anede og som ville rumme dyb ro og glæde, hvis jeg fandt frem til at tænke derfra. Men nu véd jeg, at det jo også bare er tanker og at roen, glæden "rigtigheden" er tanker. Jeg skal ikke lede efter det sted, for der er ikke noget sted. Jeg skal ikke meditere og være et godt menneske og al det for, at finde frem til essensen i mig, for den er der ikke. Det er bare tanker. Og der er ingen steder at komme hen, hverken indeni eller udenpå. Det har givet mig en kæmpe glæde, at forstå det. Og så tænkte jeg: men hvis det bare er tanker, hvad er det så for en vilje eller kraft, der forhindrer mig i at have den slags tanker hele tiden, hvis jeg nu ved, at hvis jeg havde tanker af den kvalitet, så ville livet være mere. Hvordan giver jeg livet retning så? Hvordan kommer jeg "derhen", når nu jeg ved at der ikke er et sted at komme hen?
Og mine tanker flød omkring, hvorfor nogle tanker fylder mere, end andre, hvorfor nogle tanker afløses af andre, og andre bare forsvinder. Hvorfor tænker jeg ikke bare de her tanker, istedet for nogle andre? Og så tænkte jeg over, hvad dette her "essensted" var. Hvordan det føles at "være dér", at tænke det, dvs at tankerne åbenbart var om glæde, sandhed og rigtighed. Hvordan ville jeg være, hvis jeg tænkte på den måde altid? Og hvordan får den slags tanker mere vægt, end andre?
Og det gør de ved at koble tanker og følelser. At føle efter, hvornår der er glæde i kroppen, eller sandhed i kroppen, at følge disse tanker.
Det er meget abstrakt måske, men det ved jeg det ikke er i virkeligheden, i virkeligheden er det helt simpelt, det er bare svært at få sproget til at række.
(må lige ha en lille pause)
ok.
Det jeg kaldte kernen, eller essensen, er bare tanker om det. Den oplevelse jeg har haft om, at "være dér" er bare tanker om det, og de tanker førte til glade, rolige, følelser af sandhed og fordybelse - eller dvs til følelser, som tankerne oversatte til det. Når jeg tænkte sådan var jeg tilfreds og fulfilled, hel, eller det fik jeg tanker om.
Hvordan så fremme den slags tanker? Jeg kan ikke bare beslutte at tænke dem, eller finde dem, tankerne flyder af sig selv. Når jeg tænker efter, så var der færre tanker dér, kun ganske få tanker, roen tænkte jeg som færre tanker, men jeg ved det jo ikke, sådan tænker jeg det bare. Det må handle om, at finde frem til hvor, hvornår, i hvilke situationer mine tanker medfører gode tanker i den kvalitet - og så være dér.
Det er jeg ikke helt klar på endnu. Men det er sådan livet for retning. At tankerne tager bestemte retninger. Kan jeg styre det? Nej. For der er ikke noget jeg til at styre. Tankerne flyder, kroppen bevæger sig. Når kroppen bevæger sig kommer der tanker. Hvis jeg står i en mørk kælder handler tankerne om det. Hvis jeg står i skoven handler tankerne om det. Retningen i livet fås ved at lade tankerne flyde, vide de bare er tanker, så går kroppen derhen, hvor der kommer fleste rare tanker.
Jeg kan se det, men jeg kan ikke helt forklare det - og jeg kan heller ikke helt se, hvordan det skal ske alligevel, for jeg kan jo hverken styre, kontrollere eller beslutte noget omkring det.

Tak for dine hurtige svar. Og dine spørgsmål er gode.
Kh