Det betyder at du skal bruge hukommelsen (eller det du tror er hukommelse, kunne jo også være forkert!) til at definere "dig.". Du kan ikke mærke dig, du kan bare konstruere "dig" med hjælp af tanker. Og ikke engang det. Tankerne gør alt af sig selv.Men jeg ved ikke rigtig hvad det betyder for mig. Når jeg skal tænke eller se den videre end det så går jeg i stå.
Jeg genkender noget af det, men alligevel kan jeg ikke gennemskue hvordan brikkerne hænger sammen, så det bliver til en sammenhængende historie.
Der findes ikke nogen sammenhængende historie. Der er punktuelle kropsfølelser, der er syn, der er lyd, der er duft, der er tanker. Alt sker for sig selv uafhængig af hinanden, en strøm af indtryk som er i konstant bevægelse.
Og ud af det bliver der konstrueret en historie om "jeg" som holder trådene i hånden. Den historie bliver fortælt på ny igen og igen, med forandringer.
Kan du finde noget jeg som er mere en en historie? Er det jeg du fortæller om idag det samme som du troede på for et par år siden?

