Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Dansk, Nederlands, Suomeksi, Portuguesa
User avatar
Byron
Posts: 31
Joined: Tue Feb 04, 2014 9:29 am

Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Byron » Tue Feb 04, 2014 9:54 pm

Hej.

Der er ét ønske der overskygger alle andre. - Det er ønsket om frihed. Fra jeg var barn har jeg haft en følelse af at ville tilbage, men til hvad? Når jeg kigger tilbage på mit liv kan jeg se at jeg har søgt efter at være fri, selv længe før jeg blev bevidst om spiritualitet og muligheden for oplysning. Jeg bliver dog stadig grebet af verdens fristelser og hopper i med begge ben med den forhåbning at det vil give mig hvad jeg søger og vil mindske min lidelse - det gør det aldrig. jeg ville lyve hvis jeg sagde at min motivation for min søgen og for at være her ikke skyldes et stort ønske om at slippe for smerte/lidelse. At jeg er her (ved LU) netop nu skyldes, at jeg er blevet åben overfor at være ærlig med mig selv og undersøge hvad der er VIRKELIG sandt. Og det er selv om mit sind siger jeg ikke er klar til det. - Jeg kan se at der trods smerten der kommer ved at være mig, også er modstand på ændring, da det er så velkendt.

jeg søger en guide der vil tage mig ved hånden og vise mig hvor jeg skal kigge.

Byron

User avatar
Byron
Posts: 31
Joined: Tue Feb 04, 2014 9:29 am

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Byron » Wed Feb 05, 2014 8:30 pm

jeg venter på svar, som et lille barn venter på sin fødselsdag :)

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Ingen » Fri Feb 07, 2014 3:50 pm

Hej Byron,

Dreamer er ikke her et styk tid, men jeg vil gerne snakke med dig imens. Er det ok?
jeg ville lyve hvis jeg sagde at min motivation for min søgen og for at være her ikke skyldes et stort ønske om at slippe for smerte/lidelse.
Det er forståelig. Men jeg vil alligevel bede dig at sætte din forventning til side. Som du selv siger, drejer det her sig om at se hvad der er virkelig sandt. Ikke om at manipulere det.

Jeg går ud fra at du har læst reglerne? Det fungerer bedst hvis vi skriver sammen mindst en gang hver dag, ellers kommer der ikke rigtig flow i det. Det vi gør er at jeg stiller spørgsmål, og du skal kigge selv efter svar. Ikke referere til visdomslærer eller bøger. "Direct experience" kalder vi det på engelsk. Din direkte erfaring, her og nu.

Jeg er ikke dansker (men bor i Danmark), så det kan være at nogle ting lyder lidt forskruet. Så sig til hvis du ikke forstår noget jeg siger! Jeg glæder mig til at arbejde med dig!


Skal vi begynde?

Der findes ikke noget jeg. Jeg'et er en opfundet figur lige som julemanden.

Hvad siger du til det? Er det sandt?
Kig selv, i direkte erfaring.

User avatar
Byron
Posts: 31
Joined: Tue Feb 04, 2014 9:29 am

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Byron » Fri Feb 07, 2014 11:00 pm

Hej Ingen.

Tak for din tilbagemelding. Jeg vil meget gerne guides af dig!

Jeg har læst reglerne og er indstillet på at skrive hver dag. Jeg vil, så godt som jeg nu kan, lægge alt læst/lært på hylden :)

Ja, lad os begynde.

"Der findes ikke noget jeg. Jeg'et er en opfundet figur lige som julemanden.
Hvad siger du til det? Er det sandt?
Kig selv, i direkte erfaring."

Min direkte erfaring, her og nu... Jeg bliver eftertænksom og mærker efter. Der er en følelse af mig! Tanker begyndte at kredse om noget andet end dit spørgsmål og følgende tanke kom: "Nu kommer du lige tilbage til spørgsmålet. " -Der var en klar fornemmelse af at 'jeg' dirigerede mine tanker på rette vej.

Der kommer billeder frem der viser 'mig' i forskellige situationer, sammen med andre mennesker etc., og sammen med billederne kommer følelser, som passer til hvordan jeg reagere/føler i de situationer.

Efter at have mærket efter et godt stykke tid kommer jeg frem til at der er en fornemmelse af et Jeg, men at jeg ikke ved om det rent faktisk er mig...

En observering:
Jo mere jeg mærker efter bliver det tydeligere at der til jeg/mig er knyttet følelsen af at skulle passe på og beskytte mig selv. -Alle de eksempler - billeder af situationer - min hjerne kom med for at vise mig/jeg, var hvor disse følelser er tilstede.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Ingen » Sat Feb 08, 2014 12:14 am

Fantastisk analyse for en først posting, Byron!

jeg har fremhavet nogle sætninger:
Tanker begyndte at kredse om noget andet end dit spørgsmål og følgende tanke kom:
og følgende tanke kom:
Der kommer billeder frem der viser 'mig' i forskellige situationer
Tanker begynder at kredse. Billederne kommer frem. Fornemmelser dukker op. Det heler sker af sig selv, ikke sandt?

Men så er der også dette her:
Der var en klar fornemmelse af at 'jeg' dirigerede mine tanker på rette vej.

Hvordan gjorde du det? Hvorfor netop til dette tidspunkt og ikke tidliger?
Er det overhovedet sandt at du dirigerede dine tanker? Eller kom tanken "nu skal jeg tilbage til temaet" også af sig selv? Og "jeget" som dirigerer er bare en antagelse?
der er en fornemmelse af et Jeg, men at jeg ikke ved om det rent faktisk er mig...
Ja! Fornemmelser, følelser, tanker, altmuligt dukker op. Men er det "dig"?

Se efter om der er et jeg igennem hele dagen. Hvad sker af sig selv, hvad laver DU? Det kræver mod og vedholdenhed at virkelig kigge derhen. Men det ser ud som om du er allerede godt på vej!


---
noget teknisk:
hvis du vil citere (med en lyserød tekstboks) , så skal du markere sætningen og trykke på "quote". Med "preview" kan du så se om det hele ser rigtig ud, før du trykker "submit".
Det gør det nemmere at forstår hvad der bliver skrevet.

User avatar
Byron
Posts: 31
Joined: Tue Feb 04, 2014 9:29 am

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Byron » Sat Feb 08, 2014 1:08 pm

Tanker begynder at kredse. Billederne kommer frem. Fornemmelser dukker op. Det heler sker af sig selv, ikke sandt?
Ja, jeg kan godt se at det umiddelbart sker af sig selv... For hvis jeg prøver at få et billede frem i hovedet af en fugl fx., så er det bare tanken: "tænk på en fugl". Og hvem har bestemt at det lige skulle være en fugl? -Der var bare et billede af en fugl...

Der kommer en stemme/tanke som siger: "JEG ER HER ALTSÅ!" -Sammen med kropslige fornemmelser.
(meget overbevisende)
Hvordan gjorde du det?


Det bliver mere klart at det sker pr. automatik.
Hvorfor netop til dette tidspunkt og ikke tidliger?
Min tankestrøm blev først afbrudt (eller vendt) i netop det øjeblik jeg fik tanken "Nu kommer du lige tilbage til spørgsmålet". Det var vel ikke muligt før.
Er det overhovedet sandt at du dirigerede dine tanker? Eller kom tanken "nu skal jeg tilbage til temaet" også af sig selv? Og "jeget" som dirigerer er bare en antagelse?
Det føles mærkeligt at sige, men jeg kan godt mærke at det er mere sandt at tanken kom af sig selv. Med tanken var der et skift, en følelse af beslutsomhed, og fokus. Det kan være muligt at pga. disse fornemmelser jeg mærker, bagefter går ud fra at det var mig der gjorde det.
Ja! Fornemmelser, følelser, tanker, altmuligt dukker op. Men er det "dig"?
Jeg ved ikke hvad der er mig? jeg kan rimeligt godt se at der ikke er et "jeg" der træffe valg, vælge tanker, fornemmelser mm. Men er jeg så disse tanker mm, spørger du om. Det ville betyde, at den jeg ér så skifter hele tiden, eftersom mine tanker, fornemmelser, skifter hele tiden.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Ingen » Sat Feb 08, 2014 11:21 pm

Der kommer en stemme/tanke som siger: "JEG ER HER ALTSÅ!" -Sammen med kropslige fornemmelser.
(meget overbevisende)
Godt set. Der kommer kropslige fornemmelser, der kommmer tanken "jeg er her altså". Og mere er der ikke.

Bliv ved med at jagttage disse fornemmelser.Hvem beslutter alle disse små bevægelser mens du sidder på en stol? Hvad sker der præcis når du smiler til nogen? Har du besluttet at smile? Hvordan er det når du kører bil? Hvornår sker handlingen, hvornår kommer tanken/antagelsen: "jeg har gjort x"

Det gælder også de store beslutninger i livet. Hvordan har du besluttet at ..... (sæt en "store beslutning" ind). Kunne du have besluttet noget andet, eller var det bare den "bedste mulighed" til det tidspunkt?
Jeg ved ikke hvad der er mig? jeg kan rimeligt godt se at der ikke er et "jeg" der træffe valg, vælge tanker, fornemmelser mm. Men er jeg så disse tanker mm, spørger du om. Det ville betyde, at den jeg ér så skifter hele tiden, eftersom mine tanker, fornemmelser, skifter hele tiden.
Det ville i hvert fald være en helt anderledes koncept af "jeget" end man plejer at bruge.

Det lyder som du er med på at det er ikke en dig som har styringen, så nu kan vi se på sanserne!

Hvordan er det når du hører en lyd? Er der en DIG som HØRER en LYD? Hvor er grænsen mellem dig og lyden? Hvordan laver du den aktivitet "høre"?

User avatar
Byron
Posts: 31
Joined: Tue Feb 04, 2014 9:29 am

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Byron » Sun Feb 09, 2014 10:49 pm

Bliv ved med at jagttage disse fornemmelser.Hvem beslutter alle disse små bevægelser mens du sidder på en stol? Hvad sker der præcis når du smiler til nogen? Har du besluttet at smile? Hvordan er det når du kører bil? Hvornår sker handlingen, hvornår kommer tanken/antagelsen: "jeg har gjort x"
Der sker uendelig mange koordineringer og små bevægelser af kroppen bare for at sidde her i min seng og skrive. Hvem beslutter dem? langt størstedelen sker automatisk. Jeg kløede mig lige og opdagede først at jeg gjorde de mens jeg kløede. Der er bare noget der vil have æren for de sidste 10%. Fx kommer tanken "flyt din hånd"; to sekunder efter flytter håndens sig.

Hvordan er det når du hører en lyd? Er der en DIG som HØRER en LYD? Hvor er grænsen mellem dig og lyden? Hvordan laver du den aktivitet "høre"?
Min lille dreng ligger og sover til middag ved siden af mig i sengen nu. Jeg leder efter en lyd at iagttage - og lyden af hans vejrtrækning kommer mere i fokus. Tanken kommer "jeg kan høre han trækker vejret". Jeg fundere over at det på én måde næsten virker absurd at stille spørgsmålstegn ved om jeg kan høre ham. -Hvis nogen lå ved siden af mig og spurgte om jeg kunne høre ham, måtte jeg jo svare ja. -Lyden bliver registreret og jeg ved hvad den lyd betyder. På den anden side, er der så en MIG der høre lyden? hmm. Jeg gør ihvertfald ikke noget aktivt for for at høre lyden... Der er en mekanisme der gør at én lyd træder frem i stedet for andre lyde rundt omkring. lige i det øjeblik når jeg hører en lyd, er der ikke en mig, eller ihvertfald ikke en oplevelse af mig. Grænsen mellem mig og lyden opstår tilsyneladende når jeg tænker på lyden. Når jeg tænker på lyden er der en fornemmelse af mig og lyden. Det er meget subtilt det her...

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Ingen » Sun Feb 09, 2014 11:19 pm

Lyden bliver registreret og jeg ved hvad den lyd betyder.
Lyden og registreringen af lyden er dog ens. Forestillingen at der kan eksistere en lyd som er uafhængig af at blive hørt, er bare det - en forestilling. Og ikke direkte oplevelse.

Grænsen mellem mig og lyden opstår tilsyneladende når jeg tænker på lyden. Når jeg tænker på lyden er der en fornemmelse af mig og lyden.
Ja! Grænsen eksisterer kun i tænkerne.

Kan du mærke din kropsform når du lukker øjnene? Højde? Alder? Køn? Antal tæer? Kan du mærke grænsen mellem dig og omverden? Mærke, ikke forestille!

User avatar
Byron
Posts: 31
Joined: Tue Feb 04, 2014 9:29 am

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Byron » Mon Feb 10, 2014 7:31 am

Lyden og registreringen af lyden er dog ens. Forestillingen at der kan eksistere en lyd som er uafhængig af at blive hørt, er bare det - en forestilling. Og ikke direkte oplevelse.
Det må gælde for ALT så??? Lyde, billeder/syn, smag - alt hvad der kan sanses. (andre mennesker). Der kommer tanker omkring hvad der fysisk sker når lyd produceres, bevæger sig i bølger og jeg tænker at det også må findes uden for min oplevelse. Men jeg kan også se at det, lige nu og her, er forestillinger og billeder der kommer til mig fra hvad jeg har lært. Det bliver ikke direkte oplevet. (tanken bliver måske direkte oplevet)
Kan du mærke din kropsform når du lukker øjnene? Højde? Alder? Køn? Antal tæer? Kan du mærke grænsen mellem dig og omverden? Mærke, ikke forestille!
Det er umuligt for mig at mærke disse ting. Der er sansning som lynhurtigt bliver til billeder om hvordan min krop ser ud, antal tæer o.s.v.

Grænsen mellem mig og omverden... Der er fornemmelser/sansning, som jeg så bagefter tænker er kontaktflade mellem min krop og underlaget mm. Uden forestillingen er der bare sansningen. Det er ret vildt. Dog kommer tankerne/billederne tilbage et split sekund efter.

Jeg vil lege lidt med det i løbet af dagen

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Ingen » Mon Feb 10, 2014 10:12 am

Det må gælde for ALT så??? Lyde, billeder/syn, smag - alt hvad der kan sanses. (andre mennesker).
Ja!! Og "Andre mennesker" er lige så meget en forestilling som jeget.
Det er ret vildt.
Det er vildt. En meget, MEGET stor omvæltning af det normale verdenssyn!! Og det er "normalt" at bliver svimmel/bange. Bare bliv ved med at kigge. Der sker ikke noget som ikke allerede er tilfælde!

Og i samme sammenhæng: Kan du finde noget udenfor dette moment? Hvad ved du om igår, eller om i morgen?

User avatar
Byron
Posts: 31
Joined: Tue Feb 04, 2014 9:29 am

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Byron » Mon Feb 10, 2014 11:36 pm

Ja!! Og "Andre mennesker" er lige så meget en forestilling som jeget.
Det der har optaget mig mest i dag er dette med andre mennesker. Vi talte sammen om lyd og hvordan det kun eksisterer som en direkte oplevelse, og du gav mig ret i at det samme galte "andre mennesker". Jeg prøver at lave forsøg på at finde ud af hvornår forestiller jeg mig personer og hvornår er de her rent faktisk (hvis de er her). Fx befinder jeg mig nu på et værelse med døren lukket. Jeg kan tilsyneladende høre min kæreste pusle rundt i stuen. Jeg hører lyde og ser billeder for mit indre blik om hvor hun befinder sig og hvad hun laver. Hun kommer ind og snakker til mig. Er hun i det øjeblik mere virkelig bare fordi hun er inden for min synsvinkel? -Eller forestiller jeg mig hende også der? Jeg tror måske jeg tænker for meget over det.
Kan du finde noget udenfor dette moment?
Nej.
Hvad ved du om igår, eller om i morgen?
Det kommer altid tilbage til forestillinger. Jeg kan forestille mig og tro at noget kommer til at ske, fordi sandsynligheden for at det sker er stort. Der er lige nu billeder/forestillingen om at solen har stået op mange gange før. Jeg kan derfor drage konklusionen at solen vil stå op i morgen. Hvis jeg ikke trækker på anden viden, så er i går en forestilling nu. En forestilling/tanke der ikke er helt er helt glad for at blive rykket med kan jeg godt mærke. Ift. solen er det ikke kun en forestilling, at den har stået op milliarder af gange før, det er en overbevisning. Igennem mit sind flyver der det ene bevis efter det andet på, at det er rigtigt og at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved det. Samtidig kan jeg se at det sker nu. Det skal lige fordøjes...

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Ingen » Tue Feb 11, 2014 3:02 pm

Er hun i det øjeblik mere virkelig bare fordi hun er inden for min synsvinkel? -Eller forestiller jeg mig hende også der? Jeg tror måske jeg tænker for meget over det.
"virkelig" er en vanskelig begreb. Du ved kun det som er der lige nu.
Og der er ikke nogen jeg som kunne bestimme hvordan "det som er" skal se ud. Lyde, dufte, farver finder sted uden at spørge om tilladelse. Tanker dukker også op uden at nogen har inviteret dem, og siger noget som "JEG ser x, JEG gør y" osv.
Hvis jeg ikke trækker på anden viden, så er i går en forestilling nu. En forestilling/tanke der ikke er helt er helt glad for at blive rykket med kan jeg godt mærke. Ift. solen er det ikke kun en forestilling, at den har stået op milliarder af gange før, det er en overbevisning. Igennem mit sind flyver der det ene bevis efter det andet på, at det er rigtigt og at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved det. Samtidig kan jeg se at det sker nu
Lige nu dukker en historie op at solen er stået op igår. Og en forestilling om stjerner og planeter. Og måske en historie om Aztekerne, som havde en anden forestilling om solen. At man skulle ofre dyr eller mennesker til at få solen til at stå op igen, hver dag.
Alle disse historie dukker op nu. Nogle ser ud til at være mere nyttige end andre.
Samtidig kan jeg se at det sker nu. Det skal lige fordøjes...
Ja, det skal det. Men i sted for at tænke så meget over det, se hvad der sker i direkte oplevelse.
Bliv ved med at lede efter en grænse mellem dig og verdenen.

Er der en dig som ser ud af to små øje? Eller er der bare et billede, som ændrer sig hele tiden (havde jeg nær sagt)

Du bemærker måske, at det er umuligt at finde ord for det, som er?

User avatar
Byron
Posts: 31
Joined: Tue Feb 04, 2014 9:29 am

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Byron » Tue Feb 11, 2014 11:01 pm

hej Ingen.

spørgsmålene bobler videre i mig, men hver gang jeg prøver at skrive noget ned, falder jeg i søvn. du høre mere fra mig i morgen. et træt godnat herfra :)

User avatar
Byron
Posts: 31
Joined: Tue Feb 04, 2014 9:29 am

Re: Guide me - helst på dansk (evt. dreamer)

Postby Byron » Wed Feb 12, 2014 10:05 pm

Og der er ikke nogen jeg som kunne bestimme hvordan "det som er" skal se ud. Lyde, dufte, farver finder sted uden at spørge om tilladelse. Tanker dukker også op uden at nogen har inviteret dem, og siger noget som "JEG ser x, JEG gør y" osv.
Jeg kan godt se der ikke er nogen der har kontrol over det som er.

Det er også ved at gå op for mig i hvor stor grad sindet skaber historie/forestilling om en verden der ikke er i min direkte oplevelse. Der bliver fyldt "huller" ud, for at få det til at passe. Det sker helt pr. automatik. Men lige nu og her er der kun sanserne der opleves. Min hjerne kan ikke altid følge med og der er en del forvirring. Der er et ton af viden den ikke kan bruge.

Er der en dig som ser ud af to små øje? Eller er der bare et billede, som ændrer sig hele tiden (havde jeg nær sagt)
Jeg bliver nødt til at bruge min forestillingsevne og tanken "jeg" for at finde en mig som kigger ud af øjnene. Uden den er der bare bevægelse. Et billede i bevægelse.
Du bemærker måske, at det er umuligt at finde ord for det, som er?"
Vil du lige uddybe det?


Return to “Other Languages”

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 0 guests