JULIE HER!

Dansk, Nederlands, Suomeksi, Portuguesa
User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

JULIE HER!

Postby dreamer » Wed May 15, 2013 7:29 am

Hej Julie

Velkommen til LU

Der er et par ting vi skal være enige om:

1. Vi skriver her mindst en gang dagligt - og giver besked så vidt muligt, hvis det ind imellem ikke kan lade sig gøre at svare hver dag
2. Generelt stiller jeg spørgsmål og du svarer
3. Du afstår fra såkaldt spirituel praksis og 'søgen' mens vi arbejder. Du kan dog fortsætte med det Byron Katie arbejde du har gang i.

Hvis du er enig i dette kan vi gå i gang.

LU direct pointing er didikeret til at se der ikke er noget separat jeg. Har du gennemskuet illusionen om at det separate jeg? Fortæl lidt om hvordan det ser ud for dig.

KH Vivi

User avatar
mai
Posts: 24
Joined: Wed May 15, 2013 4:32 am

Re: JULIE HER!

Postby mai » Wed May 15, 2013 4:02 pm

Kære Vivi,
Det er helt iorden, og slet ikke noget problem. Jeg praktiserer ikke noget såkaldt "spirituelt" - andet end at lave The Work, som jeg ikke ved om er "spirituelt".
Så ja, jeg er enig.

Om jeg har gennemskuet illusionen om det seperate jeg? Ja, på det konceptuelle, teoretiske tankemæssige plan. Og jeg mærker det glimtvis i alle mine celler. Jeg resonerer med og forstår ALT hvad E.Tolle taler om (jeg har lyttet til ham i årevis og kan nærmest hans ord udenad). Men jeg lever stadig et liv med et klart "Jeg". Og jeg kan stadig sagtens blive irriteret, provokeret og gal på andre mennesker, velvidende at de dybest set er en del af mig selv. Eller at de er en del af det Selv jeg så ikke har, eller er. Men at LEVE mit liv som om jeg ikke har noget Selv, det gør jeg altså ikke, eller kan ikke, eller hvad jeg nu skal kalde det.
Hvis du er bekendt med The Work/Byron Katie, så ved du også at disse spørgsmål jeg konstant stiller til mine egne overbevisninger gør sindet klarere og klarere. Og jeg tror at det "mere klare sind" har bragt mig til netop at være her lige nu... og stille mig "selv" det spørgsmål som du stiller.
Om jeg har gennemskuet illusionen om det seperate Jeg?
Nej, ikke sådan at hver en celle i min krop kan mærke det eller VED det, hele tiden.
Sjovt nok, får jeg lyst til at fortælle dig et eller andet om "mig selv" der kan pege på min identitet. Det er bare en observation.
Hvad nu?

User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Re: JULIE HER!

Postby dreamer » Wed May 15, 2013 4:57 pm

Hej Julie

Nu bruger du en dags tid på at se om du kan finde et 'separat jeg'. I forskellige situationer lægger du mærke til hvad der opleves direkte lige NU. Hvad ser, hører, lugter, smager, føler, berører, sanser du lige nu. Du vil opleve at der er tanker lige NU, fint nok, peger de tanker på det der opleves lige nu. eller er det tanker om fortid, fremtid, noget du har hørt, set, lært, troet. o.s.v. Hvis det er den sidste type tanke kan du ikke tage deres indhold for pålydende.

Kan du finde et jeg der tænker tankerne, beslutter, handler, har kontrol? Hvis ja, hvor og hvordan sker det, hvis nej, hvad finder du så?

Det ser ud til at du har en forventning om at irritation, vrede osv stopper, når du ser HELT igennem det illusoriske jeg. Hvilke andre forventninger har du? Lav en liste.

KH Vivi

User avatar
mai
Posts: 24
Joined: Wed May 15, 2013 4:32 am

Re: JULIE HER!

Postby mai » Fri May 17, 2013 1:12 am

Kære Vivi,
Jeg har mange overspringshandlinger før jeg kan sætte mig til tastaturet. Spørgsmålene er dybe, og jeg ved at jeg skal ned og ind og mærke efter. Og jeg har mest lyst til at spise chokolade med flødecreme og høre radio,
Men nu prøver jeg.
Jeg kan høre fuglene, og mærke bordets overflade...
Jeg har modstand på det fordi jeg er bange for at "være helt alene i verden". Selvom jeg godt ved at det er endnu en historie, som ikke er virkelig. Alligevel tror mit sind på den historie. Måske. Jeg ved det ikke engang.
Jeg kan med sikkerhed sige at der er noget der ligesom "irriterer mig". Jeg prøver at huske hvad det nu er der irriterer mig, og så kommer jeg i tanke om at der ER faktisk ikke noget problem, der ER faktisk ikke nogen grund til den irritation. Den er der bare.
Og jeg har ikke særlig meget lyst til at træde ind i det NU - lige nu. Bare ikke noget NU nu. Jeg vil hellere finde et eller andet der kan bedøve mig. Jeg kan ikke finde hvile i kroppen. Den er, som sagt, irritabel. Det er for meget idag, for dybt, for meget dybde. Det blir også farligt. Jeg ved godt hvor jeg skal hen, hvor jeg er på vej hen, men jeg aner ikke hvordan det ser ud.
okay. jeg prøver. mine tanker i Nuet er tanken om at "det er en fugl der synger. Lyden af en båd der krydser søen. Hundehvalp der pusler i busken" - men om det blir tænkt i Nuet ved jeg ikke.
Irritationen kommer ud af mine tanker om alt det der irriterer mig. Og det er enten fra fortid eller fremtid. Og det vanvittige er som sagt, at jeg ikke kan finde nogen ÆGTE grund til den irritation, lige nu.
"Jeg kan ikke tage mine tankers indhold for pålydende" - og det ved jeg godt. Alligevel er de der.

Det Jeg der tænker tankerne er en bevidsthed som jeg kan mærke helt tydeligt indeni mig (og det er ikke noget jeg har lært fra spirituelle bøger om at sådan skal jeg svare) Men bevidstheden, eller nærværet, eller det der er levende indeni mig, det kan jeg mærke, helt klart og tydeligt. Og det virker som om at mit sind kalder den "bevidsthed" for Jeg. Det er også mig. Altså, mit sind TROR at bevidstheden indeni OGSÅ er en del af Jeget. Tror jeg, sindet. Eller hvem eller hvad der nu tror det. Jeg ved nu slet ikke hvem der egentlig tænker disse tanker.
Jeg tænker noget, og så gør jeg det tanken "befaler" mig. Sådan opleves det.

Forventninger til hvad der sker når jeg ser HELT igennem det illusoriske jeg.
Ja, jeg har en forventning om totalt ro i mit sind. En vedvarende understrøm af fred, der ligger under overfladen af det almindelige liv, der leves med de følelser der nu opstår i forskellige situationer.
Jeg har et håb om evig BLISS men jeg VED godt efter at have lavet THE WORK, at det var (desværre også) en illusion.
Der er ingen Engle og intet fyrværkeri. Det ved jeg. Men hvad er der så?
Det er den tanke der skræmmer mig. For jeg kender jo ikke det "rum".
Hvilke forventninger?
Jeg har en forventning om at jeg aldrig mere skal blive ked af det på en måde så jeg ikke kan rumme det. At den følelsesmæssige smerte vil forsvinde ud af mit liv.
Men jeg er bange for at også det er en illusion.

Hvad nu?

Kh
Julie

User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Re: JULIE HER!

Postby dreamer » Fri May 17, 2013 8:03 pm

Hej Julie

Dejlig post :) Der er masser af stof vi kan kigge på. Lige nu vil jeg gerne have at du kigger på den direkte oplevelse i de praktiske daglige gøremål. Hvordan sker beslutninger, hvad er den direkte oplevelse af 'opvask' er det dig der vaker op? Er det DINE fingre der skriver på computeren, er det DIG der beslutter hvad der skal stå?
Hvad sker der?

KH Vivi

User avatar
mai
Posts: 24
Joined: Wed May 15, 2013 4:32 am

Re: JULIE HER!

Postby mai » Fri May 17, 2013 8:55 pm

... jeg synes allerede at bemærke at jeg gør tingene FØR jeg når at tænke tanken. Kan det passe? Tager trøjen på (hov, jeg tog trøjen på, hvem gjorde det? Jeg tænkte det ikke engang.)...
skriver mere senere....

User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Re: JULIE HER!

Postby dreamer » Fri May 17, 2013 10:41 pm

Ja, det kan passe

User avatar
mai
Posts: 24
Joined: Wed May 15, 2013 4:32 am

Re: JULIE HER!

Postby mai » Sat May 18, 2013 1:19 am

...Som allerede skrevet i forrige mail, så kan jeg næsten med sikkerhed sige, at der er et eller andet der GØR tingene FØR jeg tænker at jeg skal gøre det. Pludselig opdager jeg, at jeg går op af trapperne. Jeg har ikke engang nået at tænke tanken. Jeg gør det bare. Så på en måde er der noget der "styrer" mig. Og jeg ved ikke hvad det er, men det kan jo godt være den bevidsthed der er forbundet med alt. Men hvis "jeg" ikke skal styre mig selv længere, fordi jeg allerede blir "styret", hvilken funktion har "jeg" så?
Er "jeget" den der tænker tankerne, og kun eksisterer i kraft af sammensætningen af disse tanker?
Altså; JEG er kvinde. JEG har en hundhvalp. JEG kan lide hjemmebagt brød.
Men hvis jeg nu holdt op med at tænke disse tanker, eller tro at de var mine eksklusivt, og bare lod dem være den "bisværm" de er, og lod dem komme og gå som de ville, hvis nu jeg tillod det, ville min krop så bare styre sig selv derhen der er det rigtige sted for den?
Skal jeg så lade være med at VILLE noget med denne krop?
Jeg forstår det ikke helt endnu. Hvordan jeg ville ku leve på den måde.
Men det ville selvfølgelig være dejligt let hvis jeg ikke længere skulle bekymre mig om at "styre" noget.

"Om det er Er det MINE fingre der skriver på computeren, og om det er MIG der beslutter hvad der skal stå?"
ja, det føles i høj grad som om at Jeg skriver. Som om at Jeg tænker noget før jeg skriver det.
Det går ikke helt i tråd med ovenstående skrivelse, hvor jeg lige har beskrevet at der er noget andet end mig der styrer Mig.
Men når jeg tænker, og derefter skriver. Så virker det som om det er MIG der tænker. Hmm....?

Hele dagen har jeg haft en stor URO i kroppen. Og næsten følt mig lidt influenza-syg. Og spist papaya med flødecreme og chokolade. Måske for at afbalancere dette arbejde lidt. Måske igen for at bedøve mig selv, og give mig et "break".

Jeg har undersøgt tanker som "Jeg er bange for at være alene i Nuet" og "Jeg har modstand på at være i Nuet" og "Det er ikke rart at være i Nuet".
Jeg gik så ind i Nuet via denne undersøgelse, og fandt ud af at grunden til at jeg syntes, at Nuet var u-rart, var fordi der sad en masse sammentrækninger i kroppen, der umiddelbart ikke var så rare at være sammen med. Så spurgte jeg mig selv "hvad kan der sker ved det?"... og jeg fandt ud af at jeg var "safe" selvom jeg havde knugen i maven og sammentrækninger i kroppen, og at det ikke var så slemt endda at være med den krops-følelse. Så det har jeg øvet mig lidt i idag. At være med "uroen" - at trække UROEN med ind i Nuets mærkelige univers.
Tankerne der opstår når jeg går ind i Nuet er "Det er ikke godt. Her er kedeligt. Her er jeg den Ulykkelige og Rastløse Julie, for evigt fordømt til at være alene i mit tanke-fængsel".
Om den tanke blev tænkt da jeg var allermest i Nuet ved jeg ikke. Men det er der ulysten ligger.
Jeg har bare ikke særlig mange varige eksempler på, at det skulle være så fantastisk KUN at befinde sig i NUET. Det er i hvert fald den historie min sind fortæller mig (Så den er ikke sand), men alligevel har den en slags magt over Mig.

Er det her mit sind der diskuterer med sig selv?
Det ved jeg ikke.
Jeg ved ikke hvad der er hvad lige nu.

Glæder mig til at høre mere fra dig. Det er spændende og skræmmende på en gang. Hjælp.

User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Re: JULIE HER!

Postby dreamer » Sat May 18, 2013 6:48 am

Hej Julie

Lad os kigge lidt på NUET, som du går ind i. Hvad er det for et NU? En speciel tilstand? Har du nogensinde direkte oplevet andet end NU? Det der er, er NU, hvilke andre tider kan det være på - undtagen som tanker om fortiden og fremtiden? Tanker om noget der skete for et år, en måned eller et øjeblike siden, tanker om noget der skal ske om et øjeblik, en uge eller mange år? Den eneste tid der kan opleves direkte er NU. Det er ikke en bestemt tilstand, ikke noget du kan gå ind i. NU er her NU, NU, NU, NU......direkte oplevelse foregår altid NU.
der sad en masse sammentrækninger i kroppen, der umiddelbart ikke var så rare at være sammen med. Så spurgte jeg mig selv "hvad kan der sker ved det?"... og jeg fandt ud af at jeg var "safe" selvom jeg havde knugen i maven og sammentrækninger i kroppen, og at det ikke var så slemt endda at være med den krops-følelse. Så det har jeg øvet mig lidt i idag. At være med "uroen" - at trække UROEN med ind i Nuets m
Fint! Det er direkte oplevelse. At lægge mærke til, hvad der er lige nu.
Jeg har bare ikke særlig mange varige eksempler på, at det skulle være så fantastisk KUN at befinde sig i NUET. Det er i hvert fald den historie min sind fortæller mig (Så den er ikke sand), men alligevel har den en slags magt over Mig.
Næh, hvis tankene fortæller at NUET er en særlig tilstand - hvad er så egentlig særlig rart ved det? Ændrer oplevelsen sig når NUET er alt der ER ?
Men hvis jeg nu holdt op med at tænke disse tanker, eller tro at de var mine eksklusivt, og bare lod dem være den "bisværm" de er, og lod dem komme og gå som de ville, hvis nu jeg tillod det, ville min krop så bare styre sig selv derhen der er det rigtige sted for den?
Er det dig der tænker tankerne, eller er det bare en tanke i sig selv?

Kroppen styrer allerede sig selv, som du har set i eksemplet med trappen - hvad skulle ændre sig i forhold til det, hvis de tanker der siger, at det er dig der styrer kroppen ikke længere bliver troet?

Skal jeg så lade være med at VILLE noget med denne krop?
Hvad er dette, hvis ikke en tanke?
Jeg forstår det ikke helt endnu. Hvordan jeg ville ku leve på den måde.
En tanke - du LEVER allerede på den måde, bare tanker der siger det er dig der styrer.
Men det ville selvfølgelig være dejligt let hvis jeg ikke længere skulle bekymre mig om at "styre" noget./quote]

Hvad ville være let ved det?
"Om det er Er det MINE fingre der skriver på computeren, og om det er MIG der beslutter hvad der skal stå?"
ja, det føles i høj grad som om at Jeg skriver. Som om at Jeg tænker noget før jeg skriver det.
Det går ikke helt i tråd med ovenstående skrivelse, hvor jeg lige har beskrevet at der er noget andet end mig der styrer Mig.
Men når jeg tænker, og derefter skriver. Så virker det som om det er MIG der tænker. Hmm....?
Kig noget mere på dette. At skrive, hvad sker der i direkte oplevelse? Det virker som om det er dig der tænker og skriver, spørgsmålet er ER det dig der tænker og skriver.

Fortsæt det fine arbejde med at observere tanker og handlinger - er der et 'jeg' i kontrol?

KH Vivi

User avatar
mai
Posts: 24
Joined: Wed May 15, 2013 4:32 am

Re: JULIE HER!

Postby mai » Sun May 19, 2013 1:59 am

Kære Vivi,
Jeg er blevet sløj her til aften. Sådan afkræftet. Uden appetit. Selvfølgelig tænker jeg om det har noget med dette "arbejde" at gøre. Det kan være. Og måske ikke.
Men jeg skriver mere når jeg er blevet mere "frisk".
Jeg har dog nogle observationer jeg gerne vil dele med dig:
Hvis Jeg er en illusion, en tanke, hvad så med min krop? Den er vel lige så virkelig som de mennesker jeg møder på min vej når jeg går ned af grusstien?
Og hvis Jeg ikke existerer, men er en slags tankebobbel, hvad så med resten af verden?
Altså, min ven for eksempel, eksisterer han kun når jeg tænker på ham? Eller eksisterer han også når jeg ikke tænker på ham? Eks når jeg drømmer om natten. Eksisterer han så i sin egen verden?
Eller eksisterer han kun i min verden, min tankebobbel?
Den del af det er lidt svær.
Jeg kan også sagtens tænke og acceptere at jeg er en "tanke", men når jeg agerer i verden, så glemmer jeg det. Så det er stadig mest et koncept for mig. Og ikke rigtigt integreret som noget jeg mærker hele tiden.
Jeg kan godt lide dit spørgsmål og observation:
"Næh, hvis tankene fortæller at NUET er en særlig tilstand - hvad er så egentlig særlig rart ved det?"
Og det vil jeg prøve at gå mere ind i, når jeg er lidt mere frisk.
Altså, arbejde med sætningen "Nuet er en særlig tilstand jeg skal gå ind i".

Jeg synes jeg er langt fra at have det helt ind under cellerne, men det haster vel heller ikke...

kh
Julie (og hundehvalpen)

User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Re: JULIE HER!

Postby dreamer » Sun May 19, 2013 5:28 am

Hej Julie

Rigtig god bedring.

Det haster SLET ikke.

Kroppen er lige så 'virkelig', som alle de andre kroppe på grusstien. Spørgsmålet er om det er DIN krop? Hvor er 'jeg' lokaliseret i kroppen? Er der et 'jeg' nogen steder?

Hils hundehvalpen!

Jeg sender dig en PM.

KH Vivi

User avatar
mai
Posts: 24
Joined: Wed May 15, 2013 4:32 am

Re: JULIE HER!

Postby mai » Sun May 19, 2013 11:48 pm

kære Vivi,
Jeg er blevet rigtigt syg nu.
Og det gør næsten ondt at skulle løse alle de komplicerede tanker - selvom jeg godt ved der ikke er noget der skal løses som sådan.
Min krop gør ting af sig selv. Mine tanker er der bare. De tanker jeg knytter mig til og gør til en del af Julie-identiteten, det er dem jeg tror jeg er.
Alting er meget virkeligt og eksisterer. Også tanker eksisterer. Men de er harmløse tanke-bobler, sålænge jeg ikke tror på dem.
Det forstår jeg.
Men at leve det.... det kan jeg ikke overskue når jeg er syg, og begynder at savne alle mulige mennesker fra min fortid, og føler mig alene i verden.
Bliver trist over at have disse tanker - også selvom jeg ved, at jeg ikke skal tage deres indhold for pålydende.
Kigger bare på Facebook-billeder og laver historier om at alle andre har lette og ukomplicerede liv. Selvom jeg ved at det heller ikke passer.
(svarer på din anden tråd når jeg er mere frisk..)
Alt godt,
Julie

User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Re: JULIE HER!

Postby dreamer » Mon May 20, 2013 5:53 am

Hej JUlie

Det er sådan det er lige nu.

God bedring

KH Vivi

User avatar
mai
Posts: 24
Joined: Wed May 15, 2013 4:32 am

Re: JULIE HER!

Postby mai » Tue May 21, 2013 3:01 pm

Kære Vivi,
Er stadig syg.
Men ligger og arbejder på mine direkte oplevelser.
Har fundet ud af at der findes kun den direkte oplevelse. Men det skriver jeg fordi jeg ved det konceptuelt, og jeg vil gerne arbejde med at ku mærke det som noget virkeligt, noget konstant. Noget jeg ikke er i tvivl om.
Jeg ved det ikke handler om "at regne den ud" men at ku SE det.
Jeg kan mærke/SE det glimtvis.
Men måske fordi jeg er syg, skræmmer det mig, og får mig bare til at føle mig "helt alene i verden"....
Et spørgsmål: hvis de opgaver der ligger og venter på mig, hvis jeg ikke tænker på dem, eksisterer de ikke. Men jeg blir jo NØDT til at skænke "opgaven" en tanke indimellem for at den blir løst. Hvis det nu er noget vigtigt som at ordne en flytning inden en bestemt dato (el. lign). Skal det ikke TÆNKES for at blive udført? Eller ville det blive udført også selvom jeg ikke TÆNKTE på det?
Alt godt herfra Guatemala,
Julie

User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Re: JULIE HER!

Postby dreamer » Tue May 21, 2013 4:42 pm

Hej Julie

Der har ALDRIG været noget 'jeg' der TÆNKTE på opgaver der skulle gøres! Det der blev gjort, blev gjort uden et 'jeg' til at tænke det. De tanker der kommer og går har ALDIRG haft noget 'jeg' der tænkte dem.

Den eneste forskel på 'før' og 'nu' er, at det nu ses at det er sådan.

Du er ikke alene i verden! Verden er i dig.

God bedring fortsat

KH Vivi


Return to “Other Languages”

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 2 guests