Kunne du tænke dig en dansk guide?

Dansk, Nederlands, Suomeksi, Portuguesa
User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby dreamer » Sat Apr 13, 2013 10:31 am

Hej velkommen

Hvis du gerne vil guides på dansk, er det eneste du skal gøre, at skrive en lille introduktion her, så kommer jeg.

Der er et par forudsætninger vi skal være enige om før vi går i gang:

1. Vi skal skrive her mindst en gang hver dag - hvis vi bliver forhindrede er det rart, hvis vi giver besked.
2. Generelt spørger jeg og du svarer.
3. Det drejer sig om, at gennemskue alle overbevisninger, derfor er det vigtigt at du svare ærligt og åbent - det er dig selv du svarer.

Hvis du er enig i de 3 punkter kan vi komme i gang.

Mange hilsner Vivi

User avatar
Thyra
Posts: 34
Joined: Fri Apr 19, 2013 7:13 pm

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby Thyra » Sat Apr 20, 2013 8:45 am

Jeg kunne godt tænke mig en dansk guide, hvis det er muligt. Det er lettere at udtrykke sig nuanceret på sit eget sprog, trods alt.
1. Vi skal skrive her mindst en gang hver dag - hvis vi bliver forhindrede er det rart, hvis vi giver besked.
Det er jeg indforstået med
2. Generelt spørger jeg og du svarer.
Ok
3. Det drejer sig om, at gennemskue alle overbevisninger, derfor er det vigtigt at du svare ærligt og åbent - det er dig selv du svarer.
Det forstår jeg

venlig hilsen
'Thyra

User avatar
Thyra
Posts: 34
Joined: Fri Apr 19, 2013 7:13 pm

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby Thyra » Sat Apr 20, 2013 8:54 am

Hov jeg glemte at skrive en lille introduktion.
Jeg har endnu ikke læst fra bogen, eller andet, men lige hurtigt skimmet lidt i materialet.
jeg har læst guidelines og lidt på forummet. processen minder meget om noget jeg har arbejdet med tidligere, i forbindelse med en form for spirituel coachuddannelse.
Mine tanker omkring det er, at jeg gerne vil opnå et større nærvær og at få en større bevidsthed om, den jeg er, i kernen af mig selv, neden under de lag af forskellige sider af mig selv, som jeg bruger.
Jeg har været meget tæt på, og følte dér en meget stor indre ro og balance, og en slags lysende evne til at være i nuet og forblive tro mod det jeg egentlig er. Standse tankestrømmen og være, se på det der er og lade det være.
Det er en svær følelse at forklare, men jeg blev på én gang større, men samtidig også en stor følelse af at være en del af et større. Dér oplevede jeg også, at det jeg gerne ville, det fik jeg, det var meget storslået. Mine kreative evner groede mere frit, og min evne til at virkelig at se andre blev bedre.
Denne her form passer mig godt, tror jeg. Jeg kan lide at skrive, og det at skrive kan ofte give bedre mulighed for spontane svar, uden at man begynder at fortælle sine sædvanlige historier om sig selv. Sådan kan det godt virke på mig ihvertfald.

User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby dreamer » Sat Apr 20, 2013 4:31 pm

Hej Thyra

Velkommen!
Mine tanker omkring det er, at jeg gerne vil opnå et større nærvær og at få en større bevidsthed om, den jeg er, i kernen af mig selv, neden under de lag af forskellige sider af mig selv, som jeg bruger.
Der kan ikke på forhånd siges noget om, hvad der vil ske af forandringer, om overhovedet nogen - vi må se hvad der sker :)

Der er ikke noget separat jeg, har aldrig været et og vil aldrig komme et. Ikke på nogen måde, ikke i nogen form, overhovedet.

Hvad sker der når du læser dette? Er det noget du oplever?

KH Vivi

User avatar
Thyra
Posts: 34
Joined: Fri Apr 19, 2013 7:13 pm

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby Thyra » Sat Apr 20, 2013 6:11 pm

Jeg tænker:
"Jeg" er den stemme jeg giver, den side af af mig, som jeg bruger i nuet. Inden i mig er der en kerne, som jeg i tidligere situationer har lært, at kalde essens. Men mit "jeg" er en række sider af mig selv, jeg tager i anvendelse, afhængig af hvad jeg gør, og hvor jeg er.
"Jeg" kan være mor, eller studerende, eller kæreste, eller hundens ejer, eller lærer, eller noget andet. Men alle disse "jeg" er har også flere sider - jeg kan være en lærer, der bruger det bedste i mig selv, elelr jeg kan være en lærer, som jeg skammer mig over at være.
Men hvem er så, eller hvad, er så, den kerne jeg kalder essens? Det tænker jeg, at det er mit egentlige jeg, det rigtige jeg, den jeg er, og som jeg gerne ville være hele tiden, men som jeg ikke kan være, fordi jeg bliver tvunget til at opretholde de andre jeg´er, som bare er roller.
Så indeni mig er et sandt "jeg".
Kunne jeg kalde det noget andet?
Lige nu er jeg gået i stå.

User avatar
Thyra
Posts: 34
Joined: Fri Apr 19, 2013 7:13 pm

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby Thyra » Sat Apr 20, 2013 6:17 pm

Den egentlige jeg, adskiller sig fra de andre "jeg" ér, i kvaliteten. De andre er flygtige og ofte smertefulde, men det indre jeg, kernen, essensen, er dér, hvor jeg ser alting i lyset af at være i nuet, uden at dømme, og især uden at dømme mig selv.
Mit egentlige jeg er et unikt jeg, og når jeg er der, er alting godt. Og al det jeg kan, kan jeg så meget mere, når jeg har kontakt med mit jeg - det rigtige jeg. Min kerne, min essens.

User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby dreamer » Sat Apr 20, 2013 8:47 pm

Hej Thyra
Så indeni mig er et sandt "jeg"
Hvad er det 'jeg' som har et 'sandt jeg' indeni? Hvad er dette 'indeni' i direkte oplevelse?

KH Vivi

User avatar
Thyra
Posts: 34
Joined: Fri Apr 19, 2013 7:13 pm

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby Thyra » Sun Apr 21, 2013 7:20 am

Der er ikke noget jeg, der har et sandt jeg inden i. Det er omvendt. Der er noget "indeni", som ér. En stilhed, en væren, et lys. Jeg kan give det billeder, se det som et landskab faktisk, som drypstenshuler med et indre, som er fuld af lys. Så det "indeni" er inde i mig og alligevel ikke. Det Det føles som om det er inde i kroppen, men det er ingensteder, og alligevel allevegne. Som om det er et enormt landskab, jeg kan se og vandre i. Men selvom jeg kan se det tydeligt, som om det var helt virkeligt, så tænker jeg at det er en tankekonstruktion, men alligevel ikke. For visheden om, at det er der, er stor.
Og hvad er det. Det er et landskab, som jeg kalder indre, fordi det føles som et sted inden i mig, et sted med stilhed og lys. I direkte oplevelse er det en indre ro, og samtidig en vished om den indre ro, som giver ro. Som et sted jeg kan dykke ned i, men ikke som en aktivitet. Som noget af mig kan dykke ned i. Når jeg går rundt i verden og gør forskellige ting, så er det som om jeg hele tiden bærer dette her sted med mig, og noget i mig siger, at al det jeg gør jo bare er en falskhed, for det ægte er det indre landskab - som ikke findes nogensteder og alligevel allevegne. Mine ydrer kæmper og slås og vrider sig for at leve op til hele livet, mens andre "dele" véd, at det ikke burde være nødvendigt. det burde bare være nødvendigt, at lade tanker og følelser stige op fra dette indre landskab, for dér er de sande. Hvis de kommer derfra er de sande. Og så tænker jeg: ville det overhovedet være muligt, eller hvordan ville det være, hvis det kun var det sted, der var. Jeg kan være dér, uden at tage derhen, jeg kan se verden derfra - eller mere sandt: jeg kan tage udgangspunkt derfra - jeg kan VÆRE dér. Men kan man det? Kan man nøjes med at være? Og når jeg skriver det, så tænker jeg: jamen, det er jo det du ér. Og ikke mere. Du ér bare.
Men ville jeg gide al det jeg gør, hvis jeg bare VAR? Underligt spørgsmål.
Der er slør, som skal fjernes, rives ned, for at kunne være dér. Dér hvor jeg bare ér.
I mens jeg skriver kan jeg sanse det tydeligt, men samtidig tænker jeg: jamen, hvis jeg skal være dér, er det så en så stor ro, at jeg fx ikke får skrevet den opgave jeg skal til lige om lidt. Ville jeg bare være i passivitet. Ville jeg dér mene, at det var særlig vigtigt at få skrevet den opgave.
Og så er jeg nødt til at tænke over, hvorfor skriver jeg den opgave. Hvorfor er jeg nødt til det? Hvor er tvangen? Hvad hvis jeg lod være?
Det ville medføre, at mit praktisk liv ville gå i stå. Der ville ikke være husleje og hundemad og al det. Så jeg må gøre de praktiske ting, arbejdsting. Men kan jeg ikke det, fra dette værens-sted? Tænker at dérfra, ville mange ting være ligegyldige og jeg ville begynde at overveje, hvilke ting, der var virkeligt nødvendige og om ikke der var andet jeg hellere ville?
Jeg kommer til at tænke på min mor. Da hun døde. Det var på en måde den største oplevelse jeg har haft, større end det at føde børn. Livet kommer af sig selv, men døden er en slags total væren. Når man er død er man i en evig væren. Sådan oplevede jeg det. Det var meget smukt og livsbekræftende.
Jeg tænker ofte, at hvis min eksistens, min væren bare tog udgansgpunkt i denne væren, så ville min omgang med dyr, som er en del af mit liv, blive helt enormt fantastisk. Så kunne jeg bare være, som dem, og det jeg ville med dem, ville jeg kunne, hvis de ville - og det ville de, fordi det ville være ok for dem. Så kunne jeg ride hesten i en væren, hvor jeg kunne føle, istedet for at tænke, hvilket hæmmer mig i det at ride.
Det er som at male. Man skal ikke tænke sine malerier, man skal bare lade dem ske. Når man ikke tænker det man male, så kommer der malerier, som bare er gode. Så fører hånden penslen, men ikke på en styret måde, ingen styrer dem, de maler sig selv i en form for rigtighed. Det føler jeg som en slags inspiration, der kommer udefra, fra et eller andet større end mig.
Den form for forbindelse kan jeg også have med dyr og mennesker. Jeg véd noget, men jeg ved ikke hvorfra - jeg véd fx hvordan de har det, som en slags indre øje.

Nå, nu er jeg måske på vildspor. Men det var det jeg havde lyst til at skrive.

User avatar
Thyra
Posts: 34
Joined: Fri Apr 19, 2013 7:13 pm

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby Thyra » Sun Apr 21, 2013 7:24 am

Der er en del af mig, der håner mig, efter jeg har skrvet. En indre stemme, der siger: åh, hvor er du nu dygtig, så dygtig at du kan skrive det rette. Men det er ikke andet end ord, du er ikke andet end ord. Du skal ikke tro, at du kan se noget, som ingen andre kan. Du skal ikke tro, at din tro på dette indre er virkelig, der er ikke andet, end den kedelige virkelighed og du skal ikke forundes at se andet.

Meget hånlig og spottende stemme.
Det er ikke for mig, at se andet.
Men faktisk prøvede jeg ikke at skrive det rigtige. Jeg skrev det der dukkede op. Jeg prøvede ikke.

User avatar
Thyra
Posts: 34
Joined: Fri Apr 19, 2013 7:13 pm

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby Thyra » Sun Apr 21, 2013 7:26 am

Men det er ike jeg der ér. Det er et sted for væren, som er der af sig selv. Som er der min væren er.

User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby dreamer » Sun Apr 21, 2013 7:50 am

Hej Thyra
I mens jeg skriver kan jeg sanse det tydeligt, men samtidig tænker jeg: jamen, hvis jeg skal være dér, er det så en så stor ro, at jeg fx ikke får skrevet den opgave jeg skal til lige om lidt. Ville jeg bare være i passivitet. Ville jeg dér mene, at det var særlig vigtigt at få skrevet den opgave.
Og så er jeg nødt til at tænke over, hvorfor skriver jeg den opgave. Hvorfor er jeg nødt til det? Hvor er tvangen? Hvad hvis jeg lod være?
Er det dig der kontrollerer, hvad der bliver gjort eller ikke gjort?

Er der nogen adskillelse mellem 'jeg' og 'det sande jeg'?

Kh Vivi

User avatar
Thyra
Posts: 34
Joined: Fri Apr 19, 2013 7:13 pm

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby Thyra » Sun Apr 21, 2013 8:16 am

Ja, det er mine tanker og beslutninger, der kontrollere, hvad der bliver gjort eller ikke gjort. Jeg kan jo fx udtænke en grund til, hvorfor jeg ikke skal - en undvigemanøvre. det er jeg faktisk ret god til.
Nu spørger du så: jamen er det dig, der tænker.
En side af mig tænker. Jeg får en følelse af, at det vil jeg ikke, gider ikke, orker ikke. Jeg er måske træt, eller føler det irrelevant, eller svært eller noget. Dernæst kommer der en tanke, som følge af følelsen - og tanken siger måske: jamen det skal du - eller nu skal du høre, hvorfor du kan lade være.
Men tankerne og følelserne kommer af sig selv. Men jeg kan fjerne nogle tanker ved bevidst at tænke nogle andre, og dermed kan jeg også ændre følelserne.

Ligenu skal jeg ud at gå med hunde, tænker jeg :-)
(og siden sidste post skrev jeg opgaven færdig - ha :-) )

User avatar
Thyra
Posts: 34
Joined: Fri Apr 19, 2013 7:13 pm

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby Thyra » Sun Apr 21, 2013 8:18 am

Ja, der er en adskillelse mellem jeg og den indre væren. Jeg er en ydre ting, som ligger som en skal ovenpå væren, Med jeg fungerer jeg i verden - tror jeg. Det indre jeg, eller væren, er bare i ro.

User avatar
Thyra
Posts: 34
Joined: Fri Apr 19, 2013 7:13 pm

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby Thyra » Sun Apr 21, 2013 8:20 am

Det der jeg er jo bare tanker og følelser.

NU går jeg med hunde :-)

User avatar
dreamer
Posts: 1128
Joined: Thu Jul 19, 2012 12:33 pm
Location: dk
Contact:

Re: Kunne du tænke dig en dansk guide?

Postby dreamer » Sun Apr 21, 2013 9:04 am

Hi Thyra

Håber du havde en god tur med hundene :)
Ja, det er mine tanker og beslutninger, der kontrollere, hvad der bliver gjort eller ikke gjort. Jeg kan jo fx udtænke en grund til, hvorfor jeg ikke skal - en undvigemanøvre. det er jeg faktisk ret god til.
Nu spørger du så: jamen er det dig, der tænker.
Hvad er det 'mig' som har tanker og følelser ?
Hvor er det?
Hvordan sker kontrollen?
Det der jeg er jo bare tanker og følelser.
Er det det jeg der tænker og kontrollerer? Hvordan i direkte oplevelse har en tanke/følelse en tanke og at en tanke/følelse har kontrol?
Ja, der er en adskillelse mellem jeg og den indre væren. Jeg er en ydre ting, som ligger som en skal ovenpå væren, Med jeg fungerer jeg i verden - tror jeg. Det indre jeg, eller væren, er bare i ro.
Er der 3 'jeg'? Et jeg, der fungerer i verden, et jeg der tror det er sådan og et indre jeg?


Return to “Other Languages”

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 1 guest