Her følger de samtaler vi har haft via PM den sidste uge mens forummet har været lukket:
endt: juni 18th, 2012, 10:24 pm
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Cubic, jeg vil gerne bede dig om at poste hver dag hvis det er mulig (eller sige at du ikke har tid), og læse mine posts grundigt og svare på spørgsmålene. Ellers bliver det for anstrengende.
Når jeg studerer mine tanker så kan jeg egentlig godt se at de bare opstår ud fra enten indre (tanker, minder følelser) eller fra ydre påvirkninger og så kommer der en yderligere tanke ovenpå som siger at det er "mine" tanker.
Egentlig godt se? Eller kan du se? Eller kan du se og du vil ikke, og derfor venter du så længe med at svare?
Men det er som om det er flygtig realisering. Den kræver fokus og koncentration for ikke at glide tilbage i "jeg" tankestrømmen. Og jeg syntes ikke denne realisering gør nogen forskel. Måske jeg bare ikke har gravet dybt nok endnu men jeg føler mig stadig som et menneske seperat fra andre mennesker.
hvad er "jeg"- tankestrømmen? ovenpå skrev du at der kommer en tanke efter den anden, og så kommer der en "jeg"-tanke ovenpå...?
Tankerne holder ikke op. De er ikke dine tanker.
Men tanken og den efterfølgende tanke om at det er mig som har fået tanken sker nogle gange så hurtigt at det virker som om jeg har besluttet mig for at tænke den tanke.
Men du gennemskuer det nu. Eller hvad? Tror du ikke mere at du træffer beslutninger? Hvis der blever tilbudt kaffe og te, hvordan forgår valget? Eller den beslutning: Skal jeg spise en is / drikke en øl eller skal jeg heller være fornuftig?
Det har du ikke svaret på.
Tak for at skrive dine forventninger op. Vi vender tilbage til dem senere.
Ingen
------------------------------------------------------------------------
Sendt: juni 18th, 2012, 11:42 pm
Fra: Cubic77
Til: Ingen
Jeg vil gøre hvad jeg kan for at svare hver dag og på alle spørgsmål eller i det mindste fortælle at jeg har behov for mere tid. Jeg er taknemmelig for din hjælp.
Egentlig godt se? Eller kan du se? Eller kan du se og du vil ikke, og derfor venter du så længe med at svare?
Jeg ved ikke om jeg kan se det. Det er mere som små glimt af det. Brugte noget tid idag på at se på hvad frygt egentlig er og fandt frem til at en fantasi tanke kan fremkalde nøjagtigt samme følelser og fysiske reaktioner som en reel oplevet situation af frygt. Så på den måde lam jeg godt se at frygten bare er en tanke og en illusion men det ændrer ikke på at frygten opstår og det følelses som om den opstår for mig.
Det med frygten kom sig af jeg kiggede nærmere på hvad der kommer frem når sætningen "jeg er bare en illusion" udtrykkes. Det der kommer er en blanding af spænding og frygt. Spændt på hvad denne process åbner op for og spændt på at forstå "hemmeligheden". Men samtidig også en del frygt. Og nok mere end jeg først lige troede. Men der er en frygt for hvad dette vil gøre ved mig. Specielt en frygt for hvad andre vil tænke (en tanke jeg har måtte slås meget med) og en frygt for hvordan mit forhold til min søn og kæreste ændrer sig ved at indse at der ikke er noget jeg.
hvad er "jeg"- tankestrømmen?
Når alle tanker får "jeg" mærkatet på uden nogen reflektion over at det sker. Når jeg er tilbage i alt sker for mig, mod mig og på grund af mig.
Men du gennemskuer det nu. Eller hvad? Tror du ikke mere at du træffer beslutninger? Hvis der blever tilbudt kaffe og te, hvordan forgår valget? Eller den beslutning: Skal jeg spise en is / drikke en øl eller skal jeg heller være fornuftig?
Som reaktion på spørgsmålet dukker der nogle forskellige scenarier op inde i hovedet, forskellige tanker. Tanker for og imod de forskellige valgmuligheder. Tanker ud fra vaner, mønstre, minder, følelser, fysiske behov etc. Så bliver det ofte et tovtrækkeri mellem impulser og tanker om den endelige beslutning. Det som føles som jeg i hele denne process er ikke bare en del af processen i at tage valget men hele processen.
----------------------------------------------------------
Sendt: juni 19th, 2012, 10:37 pm
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Men samtidig også en del frygt. Og nok mere end jeg først lige troede. Men der er en frygt for hvad dette vil gøre ved mig.
Ja. Det er helt normalt, og jeg vil sige, uden at se på frygt kommer du ikke viderer. Skub den ikke væk, prøv ikke at ignorere den. Inviter frygten nærmerer: den har en opgave: den "vil" beskytte dig. Betragt frygten som en ven, sig tak, og give den en knus. Og så se efter, hvad det er den vil beskytte. Er der noget til at beskytte?
Og er frygten en følelse som "du har", eller er det en følelse som dukker op som en sky og forsvinder igen, alt helt af sig selv?
Når alle tanker får "jeg" mærkatet på uden nogen reflektion over at det sker. Når jeg er tilbage i alt sker for mig, mod mig og på grund af mig.
Hvordan er det med tankerne. Har du kontrol over dem? Eller dukker de også op som skyer på himlen? Er der nogen som ærgrer sig over de "forkerte" tanker, eller er "skide jeg-tanker!!" også kun en tanke som dukker op i rækken? Bliver jeget virkelig af det?
I sted af at fokusere på inholdet af tankerne, prøv at gennemskue mekanismen. Vær nysgerrig: hvordan bliver det imaginære jeg konstrueret, igen og igen og igen?
Om beslutninger:
Det som føles som jeg i hele denne process er ikke bare en del af processen i at tage valget men hele processen.
Det er rigtig nok. Der findes kun få etiketten "jeg beslutter noget".
Se efter i løbe af dagen: Beslutter du at kløre dig på hovedet? At smile på en person som går forbi? At bevæge benene når du går?
-------------------------------------------------------------
Sendt: juni 20th, 2012, 9:44 pm
Fra: Cubic77
Til: Ingen
Ja. Det er helt normalt, og jeg vil sige, uden at se på frygt kommer du ikke viderer. Skub den ikke væk, prøv ikke at ignorere den. Inviter frygten nærmerer: den har en opgave: den "vil" beskytte dig. Betragt frygten som en ven, sig tak, og give den en knus. Og så se efter, hvad det er den vil beskytte. Er der noget til at beskytte?
Og er frygten en følelse som "du har", eller er det en følelse som dukker op som en sky og forsvinder igen, alt helt af sig selv?
Jeg er ikke sikker på jeg forstår? Giv den et knus? Hvordan det? Hmm... Jeg prøver...
20 min senere...
Jeg har virkelig svært ved at fremkalde frygten og endnu mere ved at give den et knus. Det er som om min hjerne virkelig slårs imod for jeg kan dårligt holde fokus før jeg enten ryger over i totalt tilfældige tanker som intet har med dette at gøre eller at jeg halvvejs falder i søvn. Som om der bliver slukket for bevidstheden som en beskyttelse. Mit selv slås for sin eksistens.
Jeg kan ikke skelne mellem om jeg virkelig godt kan se mekanismen i hvordan tankerne opstår og hvordan "jeg'et" blot er et mærkat der kommer på i slutningen af en række automatiske tanker, eller om det bare er fordi jeg har læst andre steder at sådan burde det være? Tror mest det sidste for jeg føler ikke nogen forskel på for uger siden og nu. Ingen "åbenbaring".
I langt de fleste ting der sker i løbet af en dag, kan jeg godt se at der ikke er et jeg der beslutter noget, men at der bare er reaktioner. Alligevel så syntes jeg jo at jeg sidder lige nu og tager beslutninger om hvad jeg vil skrive til dig. Der er et jeg som spørger sig selv om hvad det er og beslutter sig for at skrive nogle svar ned på sin iPad. Men der er også "klø mygstik", som der ikke var nogen indre dialog omkring inden. Og så tilbage til taste på iPad. Hmm
Hvordan kommer jeg et spadestik dybere?
----------------------------------------------------------------------------------------
Sendt: juni 21st, 2012, 12:01 am
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Som om der bliver slukket for bevidstheden som en beskyttelse. Mit selv slås for sin eksistens.
Bare noter det og lad det ligge for nu.
jeg føler ikke nogen forskel på for uger siden og nu. Ingen "åbenbaring".
Det eneste der kommer til at ændre sig er synsvinklen. Tankerne opstår lige som før. Der har aldrig været et jeg involveret i det, så hvordan kunne det forsvinde? For nogle er det en stor skuffelse, hvis der ikke kommer åbenbaringen med fyrværkeri.
Hvis du ikke kan se tanke-mekanismen så skal du bare blive ved til at kigge på det. Hvordan kommer dine tanker fra? Laver du dem? Hvordan? Kan du kontrolere tankerne?
Hvordan kommer jeg et spadestik dybere?
Se hvad der sker i din direkte erfaring, her og nu, uden at bruge hukommelsen:
Åben dine øjne og kig omkring. Hvad ser du? Er der et dig som ser alt det, eller er alt bare der, uden anstrengelse, af sig selv?
Når du lukker dine øjne og hører lydene, hvor er grænsen mellem dig og lyden? Er der en grænse? Er der en dig, eller er der bare lyd?
---------------------------------------------------------------------
Sendt: juni 22nd, 2012, 7:39 am
Fra: Cubic77
Til: Ingen
Okay. Har kigget nærmere på de der tanker:-) jeg kan jo ikke kontrollere en skid.
Jeg kan ikke stoppe en tanke halvvejs. Jeg kan prøve men det er som skære i væske. Tanken bliver kun delt kortvarigt og flyder sammen igen på den anden side af bladet.
Jeg kan heller ikke bestemme den næste gang. I hvert tilfælde ikke alle de næste tanker. De kommer bare. Inspireret af den mindste påvirkning, lyd, følelse etc. Jeg forstår bare stadig ikke mekanismen bag når "jeg" vælger at tænke på en lyserød elefant.
Jeg kan absolut heller ikke stoppe tanker. Det er nok det den mest umulige opgave.
Når jeg kigger nærmere på jeg tanken. Jeg kan bedst forklare det som den stemme inden i hovedet som er længst tilbage i hierarkiet af tanker. Hvis jeg prøver at zoome ind på den så er det som om at det danner endnu en stemme bagved igen og den første " fordufter". Og sådan kan jeg fortsætte med stemme på stemme på stemme. Eller jeg på jeg på jeg. Så logisk set kan den stemme jo ikke være mig men bare endnu en tanke. Er jeg så det der alligevel observerer stemmerne/ tankerne? Eller er det bare et net af tanker så tykt at det danner sin egen følelse af et selv. Hmm
Jeg fortsætter med at observere mekanismerne og ser om jeg kan komme tættere på hvor og hvad jeg er.
------------------------------------------------------------------------------------------
Sendt: juni 22nd, 2012, 11:00 pm
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Jeg forstår bare stadig ikke mekanismen bag når "jeg" vælger at tænke på en lyserød elefant.
Der kommer bare et eller anden impuls som "Nu skal jeg tænke på noget meget usandsynlig til at bevise at jeg kan beslutte noget" som reaktion på vores dialog.
som udløser tanken "lyserøde elefant" og bagefter "jeg har besluttet at tænke".
Det er ikke altid nemt at gennemskue trigger-mekanismen. Men du kan observere som "jeg tænker" "jeg hører" "jeg griner" kommer altid efter hændelsen.
Jeg kan godt lide billedet af tanker som skyer, som flyver fra en hjerne til den næste, blever afspillet og "prøver" at sætte sig fast - hjernen som økosystem. De tanker som passer til "dine" tidligere, arvede eller lærte tankemønstre, få lov at blive spillet igen og igen og flyver viderer til andre hjerner. Dem som ikke "giver mening" lige nu forsvinder bare.
Nogle gange kombinerer tanker sig på en sær måde, det kalder man så kreativ, eller intelligent, eller dum. Det bliver tilskrevet den imaginære tanke-tænker, og det udløser igen følelser og tanker.
Så logisk set kan den stemme jo ikke være mig men bare endnu en tanke. Er jeg så det der alligevel observerer stemmerne/ tankerne?
Behøver der at være en ekstra "observatør?" En klump som sidder der og lytter til alle de tanker? Eller er en tanke ikke allerede bevidst når den opstår? Behøver der at være en "tænker" af tankerne? Eller er det bare en sproglig konvention?
Eller er det bare et net af tanker så tykt at det danner sin egen følelse af et selv. Hmm
Lige nu i dette moment: kan du finde et jeg, som er mere en en historie?
-------------------------------------------
Sendt: juni 22nd, 2012, 11:26 pm
Fra: Cubic77
Til: Ingen
Underlig dag i dag. Som om der har været en stilstand eller i hver tilfælde en betydelig formindskning af den normale indre dialog. Flere længere perioder hvor tingene bare skete uden mærkater jeg kom på hele tiden, men ikke nogen nye sensationer. Ingen pludselig følelse af enhed med naturen eller noget lignende men bare en større stilhed. Somom noget er ved at opløses eller udviskes.
Jeg kan ikke finde noget bag ved tanken om et jeg. Det er rigtigt at jeg tanken er noget der kommer på som rosinen i pølseenden men "jeg" begynder at kunne se den for hvad den er.... En tanke. Der opstår stadig følelsen af jeg og tanken om jeg, men ved ikke at give dem opmærksomhed og energi så fordufter den igen.
Jeg er spændt på om stilheden fortsætter i morgen og hvad det eller bringer.
----------------------------------------------------------------------------------
Sendt: juni 23rd, 2012, 11:05 pm
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Det lyder fint, Cubic. Men du skal ikke forvente den store vedvarende stilhed. Tankerne bliver ved med at komme, især når du heller vil have stilhed. Der er som modstand har "modhager" og holder fast på de ting som er uønsket.
Men, det du er i gang med at gøre nu er at skifte fokus fra indholdet af tankerne til mekanismen. Du møder tankerne med nysgerrihed: "hvordan vil denne tanke bevise mig nu at der findes et "jeg"?
Og de fleste tanker drejer sig om at definere jeget. For de meste er det tanker efter mønstret: "jeg er ikke godt nok".
"Følelsen af selv" kan du også godt analysere. Der er nogle "erindringer" (måske forkerte) dvs. tanker, følelsen af kroppen i rummet, og en fornemmelse af at være i live. Er der virkelig en følelse af SELV?
Har du lavet de her øvelser:
Se hvad der sker i din direkte erfaring, her og nu, uden at bruge hukommelsen:
Åben dine øjne og kig omkring. Hvad ser du? Er der et dig som ser alt det, eller er alt bare der, uden anstrengelse, af sig selv?
Når du lukker dine øjne og hører lydene, hvor er grænsen mellem dig og lyden? Er der en grænse? Er der en dig, eller er der bare lyd?
----------------------------------------------------------------------------
Sendt: juni 25th, 2012, 7:21 am
Fra: Cubic77
Til: Ingen
Hård dag i går. Efter to dages stilhed så kom stormen i går. Det rullede ind med tanker og følelser af jeg'ets utilstrækkelighed, kedsomhed, selvmillidenhed etc. I en strøm og mænge hvor jeg ikke kunne styre det. Meget svært at træde skridtet tilbage og se mekanismen.
Der var også en dybt følt sorg af en slags og tårer. Samme følelse som ved en begravelse. Samme knude i maven Havde på et tidspunkt fornemmelsen af at det var sorg for mit døende selv. Men jeg er dog ret sikker på det er der endnu.
Har det bedre her til morgen men stadig en stærk identificering med jeg. Kunne slet ikke fokusere på dine spørgsmål i går. Jeg kigger nærmere på det i dag.
-----------------------------------------------------------------------------------
Sendt: juni 25th, 2012, 8:38 am
Fra: Ingen
Til: Cubic77
Det rullede ind med tanker og følelser af jeg'ets utilstrækkelighed, kedsomhed, selvmillidenhed etc. I en strøm og mænge hvor jeg ikke kunne styre det. Meget svært at træde skridtet tilbage og se mekanismen.
Ja, nemt er det ikke. Men det lyder dog at det lykkedes dig at se hvad der sker i bagspejlet!!!!
Der var også en dybt følt sorg af en slags og tårer. Samme følelse som ved en begravelse. Samme knude i maven Havde på et tidspunkt fornemmelsen af at det var sorg for mit døende selv. Men jeg er dog ret sikker på det er der endnu.
Sorg dukker op, fornemmelsen af en knude i maven dukker op, tanker om en døende selv dukker op. Hvor er et virkelig selv i denne process?
Har det bedre her til morgen men stadig en stærk identificering med jeg. Kunne slet ikke fokusere på dine spørgsmål i går. Jeg kigger nærmere på det i dag.
Jeg synes du gøre det rigtig godt. Det kan jo tage mere end en par dage til at se igennem årtier af konditionering og hjernevask.
Glem ikke sanse-eksperimenterne! Der har du nemlig nøglen til hvad du går glip af hvis du tror på et jeg!