The Gate

Hej Vivi
Mange tak for dit tilbud om at guide :)
Jeg vil meget gerne igang. Du spørger om en introduktion... Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive. Jeg er kvinde 34år, mor til en dreng. Jeg er meget spændt på dette og håber at blive gladere for mit liv end jeg er lige nu.
Jeg er enig i dine forudsætninger og glæder mig meget til arbejdet.
Kærlig hilsen

Hej Trille

Jamen lad os komme i gang så: Der er ikke noget separat jeg. Det findes kun som en tanke.
Hvad sker der når du læser dette?

Kan du finde et separat jeg? Hvor? Hvad er dets funktion?

KH Vivi

Jubii tak :) Glæder mig meget.
Og tak for at du stiller dig og din tid til rådighed helt frit, det er smukt.

Der er ikke noget separat jeg. Det findes kun som en tanke.
Hvad sker der når du læser dette?

...stor lettelse, en følelse af at kunne slappe af.
Og så kommer tvivlen... kan livet være så let? Hvad skal jeg så? Vil jeg kunne opnå noget? Vil jeg overhovedet gøre noget? Vil jeg kunne få det jeg ønsker mig? Fx et parforhold, et barn mere, et hus. Hvordan vil jeg kunne få det hvis jeg ikke kæmper for det?

Kan du finde et separat jeg? Hvor? Hvad er dets funktion?

Ja, jeg kan se mit spejlbillede i PC'ens skærm. Jeg VED jeg findes når mennesker indgår i relationer med MIG og fx henvender sig til mig "hej Karen". Jeg har et navn og et liv. Jeg findes i fortiden og i nuet og i fremtiden (mine billeder af fremtiden).

Funktionen med jeg'et er at sørge for at kommer op om morgnen og at jeg lever mit liv bedst mulig og ikke bare giver op og ligger mig til at dø i et hjørne. funktionen med jeg'et er at udføre de opgaver jeg har som mor, på job osv. Og sørge for at jeg får succes med mit liv - lever et rigtigt liv! (det går ikke så godt med det pt :) men jeg'et skal bare holde op med at gøre dumme fejl så skal det nok komme til at køre :))
Fx vil jeg gerne have en kæreste. Hvis jeg’et ikke findes er det jo ligegyldigt om jeg får en kæreste. Så vil jeg måske ikke gide lave datingprofiler, gå i byen, tale med nye mennesker. Og så vil jeg ikke få det jeg ønsker mig men bare være passiv og ulykkelig og leve et forkert liv. Jeg'et skal sørge for fremdriften og for at jeg GØR noget (også selvom det indimellem er hårdt).

Nu skriver jeg en masse fordi jeg er bange for at denne proces bliver for overfladisk og ikke kommer til at virke, og så bliver det vigtigt for mig at få nævnt alle mine forbehold overfor idéen om at jeg ikke findes…
Glæder mig til at høre fra dig (eller er det mig jeg hører fra… eller ingen :))

Hej Trille!

Det separate jeg har ALDRIG eksisteret! Så hvad vil egentlig være forandret ved at du ser at det er en tanke at der en 'mig' der kan og skal anstrenge sig for at opnå noget og ikke må gøre fejl.

Kig på spejlbilledet, hvordan opleves det LIGE NU. Hvad er oplevelsen og hvad er tanker OM oplevelsen - beskrivelse af oplevelsen. Hvad forestiller spejlbilledet egentlig?

KH Vivi

Nu skriver jeg en masse fordi jeg er bange for at denne proces bliver for overfladisk...

Kan du finde det 'jeg' der er bange? Hvor er det? Hvordan ved du at det er bange?

Er det egentlig en tanke, at der er angst for at det bliver for overfladisk? kan du finde angsten? Hvor er den? Hvad er den?

KH Vivi

Hej Vivi
Tak for dit svar :) har glædet mig til at svare tilbage.

Det separate jeg har ALDRIG eksisteret! Så hvad vil egentlig være forandret ved at du ser at det er en tanke at der en 'mig' der kan og skal anstrenge sig for at opnå noget og ikke må gøre fejl.

Jeg kan følge at fortiden er blevet til uden at jeg har gjort noget eller uden at jeg har eksisteret som et seperart jeg. Jeg kan også finde masser af eksempler på at jeg lige nu gør ting uden at ville det/beslutte det.
Men jeg tror stadig at hvis jeg erkender, at ”jeg” ikke findes, så vil jeg holde op med at handle, stå op om morgnen, gøre en indsats, anstrenge mig, kæmpe, opnå små og store ting, tage opvasken, finde en kæreste, købe et hus. At se at ”jeg” er en tanke vil gøre at jeg slipper alt ansvar og bare giver op og svigter mig selv, min dreng, mit liv og mine mål.

Kig på spejlbilledet, hvordan opleves det LIGE NU. Hvad er oplevelsen og hvad er tanker OM oplevelsen - beskrivelse af oplevelsen. Hvad forestiller spejlbilledet egentlig?

Jeg kan ikke finde noget der ikke bare er tanker om oplevelsen. Spejlbilledet forestiller ingenting!! Vildt nok. Mine tanker om spejlbilledet var: kvinde, mund, brille, rynke, ansigt, sur, en summen i læberne… men det er jo alt sammen tanker om oplevelsen…
Men hvad ER så oplevelsen, er der ingen? Hvis der slet ingen oplevelse er (udover tanker) så vil jeg helst blive i tankerne… det andet virker umiddelbart lidt tomt. Meget fredfyldt men tomt?

Nu skriver jeg en masse fordi jeg er bange for at denne proces bliver for overfladisk...
Kan du finde det 'jeg' der er bange? Hvor er det? Hvordan ved du at det er bange?

Hmm kan godt mærke at jeg’et er lidt svært at holde fast i (det forsvinder væk når jeg prøver at finde det). Mit bedste bud er at jeg’et sidder i kroppen som stadig mærkes fx når jeg klemmer min finger. Men når jeg nu sidder her og ser på mine hænder der skriver så kan jeg jo godt se, at jeg ikke kan bevise at det ikke bare er en TANKE om nogle hænder der findes – og ikke andet end en tanke… Så nu prøver jeg at slå på mine hænder - det giver en lyd og jeg kan mærke slaget… men det kan jeg jo heller ikke bevise – hverken lyden eller slaget – for var det bare en tanke om en lyd…?

Ok. Det er lidt vildt det her… sidder nu og kigger på min hånd som jeg virkelig troede fandtes – men nu kan jeg kun finde tankerne om den og slet ikke selve hånden… Gisp!!

Nu har jeg lige prøvet med sofaen… mine beviser for at den findes er: jeg kan mærke den mod mine lår og baller, jeg kan se den, jeg kan høre den knirke… Men KAN jeg virkelig MÆRKE, SE, HØRE den? Næ, men der er en tanke om at jeg mærker, ser, hører den. Jeg kan ikke finde andet end tanken om at sofaen knirkede…

Uha, jeg har nu mistet en hånd og en sofa… hvad bliver det næste? :)
Nu mærker jeg igen mine hænder (som summen indefra), jeg er glad for den summen og kalder den healing, så jeg har ikke lyst til at se, at det kun er en TANKE om en summen… Skal man opgive alt? Er jeg på vildspor. Jeg er bange for at at miste min vilje, mine ønsker og mine grænser.

Sikke en lang mail du får stakkels dig :)

Glemte at nævne at jeg laver The Work regelmæssigt og tager på The School fra 18.- 28. juli… er det et problem?

Mange tusind tak for din guidning. Kærlig hilsen

Hej Trille

Godt at læse - sikke 'du går til den' :)

The Work er OK.

Men jeg tror stadig at hvis jeg erkender, at ”jeg” ikke findes, så vil jeg holde op med .....

Kig lidt på sætningen ovenover.... 'Jeg TROR....'
Det er en tanke om alt det der vil ske (eller rettere ikke ske), hvis det erkendes at der ikke er et separat jeg!
Er det ikke?

At se at ”jeg” er en tanke vil gøre at jeg slipper alt ansvar og bare giver op og svigter mig selv, min dreng, mit liv og mine mål.

Det er OGSÅ en tanke der siger dette!
Hvad er oplevelsen i direkte oplevelse? Der ER ikke noget separat jeg - stadig ser alt muligt ud til at ske. Eller hvad?

Jeg kan ikke finde noget der ikke bare er tanker om oplevelsen. Spejlbilledet forestiller ingenting!! Vildt nok. Mine tanker om spejlbilledet var: kvinde, mund, brille, rynke, ansigt, sur, en summen i læberne… men det er jo alt sammen tanker om oplevelsen…
Men hvad ER så oplevelsen, er der ingen? Hvis der slet ingen oplevelse er (udover tanker) så vil jeg helst blive i tankerne… det andet virker umiddelbart lidt tomt. Meget fredfyldt men tomt?

Oplevelsen er lige præcist det du beskriver ovenfor! 'Noget', nogle tanker der benævner dette 'noget' og nogle tanker der tolker dette 'noget' - laver historier om det. Ikke spor tomt. Det, der er lige nu.

Jeg er bange for at at miste min vilje, mine ønsker og mine grænser.

Øhhh, hvem er bange? hvem har en vilje, ønsker og grænser?

KH teksten på skærmen kaldet Vivi ;)

Hej min ufatteligt skarpe og søde guide Vivi
Tak fordi du skriver at jeg går til den :)

Kig lidt på sætningen ovenover.... 'Jeg TROR....' Det er en tanke om alt det der vil ske (eller rettere ikke ske), hvis det erkendes at der ikke er et separat jeg!
Er det ikke?

Jo det er TANKER om alt det der vil ske, hvis jeg ikke er et separat jeg. Jeg aner i virkeligheden intet om hvad erkendelsen af, at der ikke er et separat jeg vil bringe med sig. Sjovt at være så bange for en erkendelse. Hvordan skulle en erkendelse ændre noget (og skade noget)?

Det er OGSÅ en tanke der siger dette!
Hvad er oplevelsen i direkte oplevelse? Der ER ikke noget separat jeg - stadig ser alt muligt ud til at ske. Eller hvad?

Ja, det er tanker der siger dette… jeg prøvede lige ”hånd-øvelsen” igen – altså at erkende at min hænder bare er en tanke… og det forhindrer dem ikke i at skrive, de får stadig blod, de summer stadig… så erkendelsen af, at mine hænder kun eksisterer som en tanke stopper ikke andre tanker som fx ”hænder der skriver”, ”hænder der får blod”, ”hænder der summer”.

Oplevelsen er lige præcist det du beskriver ovenfor! 'Noget', nogle tanker der benævner dette 'noget' og nogle tanker der tolker dette 'noget' - laver historier om det. Ikke spor tomt. Det, der er lige nu.

Ja, der er godt fyldt op med historier, følelser, tanker, sansninger og hvad vi ellers kalder det… Synes faktisk det går så hurtigt at det er svært at blive ved den ene, og erkende at den bare er en tanke, før den næste tanke kommer stormende.
Hvad skal al den benævnelse af noget til for? Hvorfor gør noget som det gør? Hvorfor findes alle de tanker? Og hvad så med MIG? Hvad skal jeg så? Er der slet ingen opgaver? Synes det er lidt trist? Men det er nok fordi jeg ikke helt har set fidusen :)

Øhhh, hvem er bange? hvem har en vilje, ønsker og grænser?

Den tanke om det ”jeg” der var her i går, var at ”jeg’et” var bange. Den tanke der er om ”mig” lige nu er, at ”jeg” ikke er bange. Det skifter hurtigt! Men jeg kan godt fornemme at det er ret upersonligt.
”hvem har ønsker”… det har JEG, JEG, JEG!! Har bare så meget lyst til at holde fast i det! Men når jeg leder efter ”jeg’et kan jeg ikke finde det. Jeg leder i hjernen, der er det ikke. Jeg leder i kroppen, der er det heller ikke. Jeg er bare en samling overbevisninger – men de virker så velkendte og trygge – den fornemmelse jeg har af mig er så tydelig… Men hvem er det der har fornemmelsen… ? Det kan jeg ikke sige. Ikke mig jo.

WOW det er altså ubegribeligt det her – kan ikke forstå det, og synes ikke det er forløsende (som jeg havde håbet :))

Kærlig hilsen til dig

Hej Trille

Godt så!

Kig nu i løbet af dagen om du er den der tænker tankerne. Følg en tanke tilbage: hvem tænker denne tanke, hvordan kom den, hvad var der lige før, hvor kommer tanken fra, hvor 'går' den hen. Hvad sætter tanker igang? Er der et 'separat JEG' der tænker tankerne.

Er der et 'separat jeg' der beslutter. Gør dig umage for at finde et 'separat jeg' der beslutter. Hvor er det? Hvad laver det? Hvordan tages beslutninger helt nøjagtigt?

Hvis det ikke er 'dig' der tænkser og beslutter, hvordan sker tanker og beslutninger så?

KH Vivi

Hej Trille
Godt så!

Ja, godt så! :)
Hej Vivi :)

Kig nu i løbet af dagen om du er den der tænker tankerne. Følg en tanke tilbage: hvem tænker denne tanke, hvordan kom den, hvad var der lige før, hvor kommer tanken fra, hvor 'går' den hen. Hvad sætter tanker i gang? Er der et 'separat JEG' der tænker tankerne.

Det føles unægtelig som om jeg tænker tankerne. Men det er jo også bare en tanke at jeg tænker. Men ”jeg” er her jo og observerer tankerne. .. og det var jo også bare en tanke… Jeg tror også på at jeg kan fremkalde tanker – men det var jo også bare en tanke. Tanken opstår og forsvinder – også tanken om at ”jeg tænker tanker” er bare en tanke der opstår og forsvinder. Og det er også bare en tanke at de opstår og forsvinder… så nu kan jeg ikke engang finde tankerne mere… der er kun tanker om tankerne, og det var jo også bare en tanke. Lige nu kan jeg ikke se at der kan findes tanker! Og dermed sætter de heller ikke noget i gang!

Mens jeg skriver dette ligger min dreng og synger på sit værelse, men han burde sove… så jeg bliver forstyrret… tanken er: Han skal sove! Og den medfører irritation, spænding i kæberne, uro i maven og flere tanker om hvad jeg bør gøre eller sige. Lige nu er jeg SIKKER på et separat jeg der tænker, og handler på baggrund af tanker.

Jeg er SUR, han SKAL sove… prøver lige dine spørgsmål på de tanker der er her nu.

Ok, der skete følgende: en masse tanker i alle retninger, en masse følelser, nogle handlinger… Men der var ikke den sammenhæng jeg regnede med i følge min teori om at tanker bliver til følelser som bliver til handlinger. Faktisk var handlingerne ret modsat det tankerne/følelserne drejede sig som. Jeg er gevaldig lettet over at der skete handlinger, for jeg tror jo ofte på at dette arbejde vil føre til passivitet.. Og det var tilmed en kærlig og effektiv handling, som ikke sker så ofte når JEG er SUR :)

Er der et 'separat jeg' der beslutter. Gør dig umage for at finde et 'separat jeg' der beslutter. Hvor er det? Hvad laver det? Hvordan tages beslutninger helt nøjagtigt?

I ovenstående situation var det ikke mig der besluttede noget. Der skete bare en handling – mor går ind til barn, krammer barn og sidder nu og skriver på børneværelset mens barn endelig falder i søvn :) Det var helt sikkert ikke mig der besluttede at rejse mig fra sofaen, det skete bare.
Det var heller ikke mig der besluttede at klø mig på næsen lige nu, eller at trække vejret nu, eller at vende hovedet.

Men så laver jeg da lige et eksperiment: Nu BESLUTTER JEG at klappe – og nu klappede jeg. Men jeg kan jo ikke bevise det skete på bagrund af min beslutning… hmmm??

Gad godt have et gennembrud her, for det er et af de smertefulde områder i mit liv, det med at beslutte. I morgen skal jeg se på et hus – og beslutte om jeg vil købe det! Og hvad nu hvis jeg beslutter forkert? Så er jeg på den og alene om ansvaret.

Hvis det ikke er 'dig' der tænkser og beslutter, hvordan sker tanker og beslutninger så?

Det ved jeg virkelig ikke, mon de overhovedet sker… ?

Kærlig hilsen Trille

PS, jeg synes bare jeg kradser i overfladen her. Erkendelserne er så korte og opstår kun når jeg skriver med dig. Resten af dagen er jeg helt væk fra dette arbejde og glemmer det. Ej, det passer ikke at jeg glemmer det, men jeg ville ønske jeg gjorde MERE end jeg gør. Men tak for at du bliver ved at spørge :)

Hej Trille

Vældig godt! det er lige nøjagtigt sådan det skal gøres! Kig på en situation der er lige nu.

Tanker tænkes ikke, en tanke er, og så er der en ny og en ny og en ny.

Men så laver jeg da lige et eksperiment: Nu BESLUTTER JEG at klappe – og nu klappede jeg. Men jeg kan jo ikke bevise det skete på bagrund af min beslutning… hmmm??

HVordan sker beslutninger? Der er en tanke om at ville lave et eksperiment om at klappe. Så klappes der. Så er der en beslutning om at det jeg besluttede, skete. Hvordan skete beslutningen? Kig på det.

PS, jeg synes bare jeg kradser i overfladen her. Erkendelserne er så korte og opstår kun når jeg skriver med dig. Resten af dagen er jeg helt væk fra dette arbejde og glemmer det. Ej, det passer ikke at jeg glemmer det, men jeg ville ønske jeg gjorde MERE end jeg gør. Men tak for at du bliver ved at spørge :)

Hvad er det der er beskrevet her? Tanker? Tanker der bliver troet? Er der nogen, noget der tror tankerne?

men jeg ville ønske jeg gjorde MERE end jeg gør.

Og hvad har vi her? En tanke om at der er en der burde GØRE mere, end hun gør! En tanke/et ønske om at det burde være anderledes end det er. Kan det nogensinde være anderledes end det er?

God husjagt ;)

KH Vivi

Hej Vivi

Tak for at du er så standhaftig og skriver hver dag. Det er virkelig luksus at blive bakket så godt op :)
Jeg gad egentlig slet ikke skrive noget i aften og ville bare i seng, men dit commitment er smittende, så nu er jeg her :)

Tanker tænkes ikke, en tanke er, og så er der en ny og en ny og en ny.

…Men er der overhovedet tanker? Katie (the work) ville sige ”der er en tanke – er det sandt”?
Ikke at jeg selv kan svare på det – men egentlig er der vel hverken tanker følelser, træer, mennesker eller andet? Men det er rart at have noget at kalde noget, når man ikke ved hvad noget er :) Så lad os bare sige der er en tanke, og en ny, og en ny. De er ikke forbundne og de har ingen funktion.

Hvordan sker beslutninger? Der er en tanke om at ville lave et eksperiment om at klappe. Så klappes der. Så er der en beslutning om at det jeg besluttede, skete. Hvordan skete beslutningen? Kig på det.

Ja, det kan jeg godt se er rigtigt. Der er en beslutning om at jeg beslutter. Og den beslutning er bare en tanke. Så beslutninger opstår lige som tanker – der er en, så en ny, så en ny. De er der bare, uafhængigt af hvad der ellers sker. Jeg har troet, at der skulle en beslutning til før der kunne ske handlinger – men lige nu kan jeg se at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Handlinger/beslutninger/tanker er alt sammen bare tanker der sker, og så en ny og så en ny.

Det er nemmest for mig at erkende det i de små ting… når jeg lægger mærke til, hvor meget der sker af sig selv. Handlinger, tanker, beslutninger der bare er – uden at JEG gør noget. Jeg skriver, gumler, blinker uden at beslutte det.

Men jeg tror stadig på at JEG beslutter at købe et hus. Men kan godt se det bare er en tanke, at jeg beslutter at købe et hus. Det er sjovt med den illusion om at jeg beslutter noget… Det er MEGA stressende at tro at jeg tager den beslutning om at købe hus. Koster dyrt i nattesøvn :)

Hvad er det der er beskrevet her? Tanker? Tanker der bliver troet? Er der nogen, noget der tror tankerne?

Ja, det er tanker der bliver troet, eller tanken om at tanken bliver troet. Der er ikke nogen til at tro på tanken. Der er kun en tanke om et jeg der tror på tanken. Jeg kan ikke finde andre forklaringer/beviser end at det må være sådan. Men stadig svært at fatte – og det var også bare en tanke!

Og hvad har vi her? En tanke om at der er en der burde GØRE mere, end hun gør! En tanke/et ønske om at det burde være anderledes end det er. Kan det nogensinde være anderledes end det er?

Niks! Intet kan være anderledes end det er. Men jeg kæmper stadig med virkeligheden alligevel! Så jeg tror jo stadig på at jeg kan ændre det der er.

God husjagt ;)

Tak, skal lige love for, at jeg får bevis for at verden ikke går i stå af at arbejde med ikke-separat-jeg. Der sker faktisk ret meget :)

Kh
Trille

Hej Trille

…Men er der overhovedet tanker? Katie (the work) ville sige ”der er en tanke – er det sandt”?
Ikke at jeg selv kan svare på det – men egentlig er der vel hverken tanker følelser, træer, mennesker eller andet? Men det er rart at have noget at kalde noget, når man ikke ved hvad noget er :) Så lad os bare sige der er en tanke, og en ny, og en ny. De er ikke forbundne og de har ingen funktion.

Ja!

Så lad os bare sige der er en tanke, og en ny, og en ny. De er ikke forbundne og de har ingen funktion.

Lige præcis! Det ser ud til at tankers funktion er, at benævne 'noget', så der kan tales om det - og det er jo bare en teori - en tanke :)

Handlinger/beslutninger/tanker er alt sammen bare tanker der sker, og så en ny og så en ny.

Ja!

Det er nemmest for mig at erkende det i de små ting… når jeg lægger mærke til, hvor meget der sker af sig selv. Handlinger, tanker, beslutninger der bare er – uden at JEG gør noget. Jeg skriver, gumler, blinker uden at beslutte det.

Det er fint

Men jeg tror stadig på at JEG beslutter at købe et hus. Men kan godt se det bare er en tanke, at jeg beslutter at købe et hus. Det er sjovt med den illusion om at jeg beslutter noget… Det er MEGA stressende at tro at jeg tager den beslutning om at købe hus. Koster dyrt i nattesøvn :)

:)

Niks! Intet kan være anderledes end det er. Men jeg kæmper stadig med virkeligheden alligevel! Så jeg tror jo stadig på at jeg kan ændre det der er.

Jamen så ser du om du kan finde det separate jeg der kæmper med virkeligheden. Hvor er det, hvad er det, hvordan kæmper det? Den overbevisning om at det der er lige nu kan være anderledes - hvad er den?

Hvoedan sker valg?

KH Vivi

Hej Vivi :)

Jamen så ser du om du kan finde det separate jeg der kæmper med virkeligheden. Hvor er det, hvad er det, hvordan kæmper det?

Åh, hvor er det dejligt at mærke, at jeg altid har elsket det der er – intet andet er muligt. Jeg har måske i fortiden haft en tanke om at jeg ikke elskede det der var… men jeg kan ikke bevise at den tanke overhovedet har eksisteret. Jeg troede det var en laaaaang rejse at komme til at acceptere det der er. Men lige nu kan jeg se at ikke-accepten jo højst er en tanke om et separat jeg der kæmper med virkeligheden. Det er aldrig sket i virkeligheden at jeg har kæmpet mod noget. I virkeligheden har jeg altid været i nuet og elsket det der er. Jeg er mega god til det allerede, og jeg troede at jeg skulle LÆRE noget svært. Men jeg ER der jo allerede, har altid været der. Intet andet er muligt. Der er ikke noget separat jeg der kæmper mod virkeligheden – tjuhej :)

Jeg ved ikke om jeg er forud for min egentlige erkendelse her, det føles lidt sløret. Men super dejligt, har lyst til at fortsætte dette arbejde for altid. Det er jo lækkert :)

Den overbevisning om at det der er lige nu kan være anderledes - hvad er den?

Overbevisningen er en tanke – eller en noget, en del af det der er.

Hvoedan sker valg?

Hmm. Ved at undersøge muligheder, lytte til rådgivere og så handle. Og pyha, det er et stort tungt ansvar for en stakkels enlig mor. Kommer der ikke snart en mand og redder mig? :)

Tak og godnat
Trille

Wihi, du har ikke skrevet, så jeg har fri :) Ingen lektier i dag :)
Synes faktisk også det er lidt hårdt arbejde det her, sådan hjernevridende - men det var jo bare en tanke :)
Og andre gange synes jeg arbejdet er let, befriende og elskeligt.

Jeg synes også det er svært at holde fast i arbejdet i løbet af dagen,,, og dog, det sætter jo spor. Jeg er i hvert fald begyndt helt automatisk at håndtere en stressende tanke ved at sige - det var bare en tanke, hvem tænker den? Nogen gange hjælper det.

Nå men nu vil jeg nyde min friaften ved at tro på alle de tanker jeg møder :)

God fredag til dig Vivi