1) Is there a separate entity 'self', 'me' 'I', at all, anywhere, in any way, shape or form? Was there ever?
Nej. Og nej.
2) Explain in detail what the illusion of separate self is, when it starts and how it works from your own experience. Describe it fully as you see it now.
Illusionen starter allerede, når forældre giver et navn til deres barn (ingen dyr giver sig selv eller hinanden navne, eller forventer en bestemt opførsel. Spædbørn er ikke bevidste om ’identitet’, før de er gamle nok til at opfatte omverdenen insistere på, at den findes). Så fortsætter fortællingen om, hvem man er/skal være/bør være, erfaringer under opvæksten giver yderligere føde til fortællingen om et ’jeg’ med en identitet. Man spejler sig i høj grad, hvis ikke udelukkende, i illusionen/fortællingen om dette ’jeg’. Man lærer, at ’jeg’ er sådan eller sådan, er ’noget’. Man lærer, at verden er skruet sådan og sådan sammen.
Min oplevelse har været, at ’noget’ styrede mig (fx mine erfaringer fra opvæksten), at mine tanker og handlinger var styret af ’mig’, ’jeg’ tog beslutninger eller undlod at tage beslutninger om dit og dat. At ’jeg’ var summen af alle disse tilfældige historier.
Lige nu synes det fuldkommen underordnet hvilke historier, som er knyttet til ”Gitte”. Historierne ændrer ikke på den væren eller det liv, kernen, den eksistens, som altid har været der.
3) How does it feel to see this? What is the difference from before you started this dialogue? Please report from the past few days.
Det er befriende. Kappen med historier var ikke andet det, en kappe. Og den er ikke nødvendig for at leve videre. Tværtimod. Alle siger, at man vil dø af kulde uden kappen, men den beskytter ikke mod kulde – eller noget som helst. Da pråsen gik op for mig på cykelstien, virkede det bare så ligetil, enkelt og selvfølgeligt. Der er ingen kappe. Vi er nøgne og levende. Som da vi fødtes.
4) What was the last bit that pushed you over, made you look?
Jeg ved det ikke helt. Måske tanken om den kolde dukkert. Den fik mig til at forstå, at gyset ville være det samme for katten, direktøren, babyen, mig (sagde hunden). Alle ville mærke gyset og glemme alt andet end det. Det eneste, der ville eksistere i øjeblikket, hvor det kolde vand mærkedes, var det: mødet mellem vand og os, gyset. Ingen historier. Og så gik det nok op for mig, at det var sådan med alt. Livet i sig selv har intet med fortællinger at gøre. Det er der bare. Træer og fugle er der også bare, selvom de ikke ved, at de er ’træer’ og ’fugle’. Vi er her uanset, hvilken historie vi fortæller. Eller der bliver fortalt om os.
5) Describe decision, intention, free will, choice and control. What makes things happen? How does it work? What are you responsible for? Give examples from experience.
Fælles for beslutning, hensigt, fri vilje, valg og kontrol er nok, at der ligger en eller flere tanker bag. ’Jeg beslutter’, eller ’jeg vælger’ forudsætter, at der er et ’jeg’, som har kontrol over en proces. Vi har en forestilling om, at vi besidder en fri vilje, at ’vi beslutter’, ’vi handler’ i førsteperson, selvom det ikke er tilfældet. Tanker opstår og sansninger forekommer. De sker. Bevægelse/handling affødes af disse impulser.
Fx: En sansning eller tanke:
Sultfølelse registreres: tanke opstår: ’jeg er sulten’: tanke opstår: jeg må spise: tanke opstår: ’jeg’ har lyst til en ostemad: bevægelse mod køleskab.
Høj lyd opfattes: tanke opstår: ’støj’: tanke opstår: luk vinduet: bevægelse mod vindue.
En registrering: dråber falder ovenfra: tanke opstår: ’det regner’: tanke opstår: tøjet bliver vådt: tanke opstår: tag vasketøjet med ind: bevægelse mod altan.
Hvad er jeg ansvarlig for? ’Jeg’ findes ikke, så der er vel ikke noget ansvar, ’jeg’ kan tage. Ansvar indikerer handling, og handling har ingen ’bagmand’, men er bl.a. affødt af opståede tanker.
6) Anything to add?
Tak til LU.