Lige nu har jeg set og læst din besked og føler glæde. Og så bliver jeg i tvivl, om hvad ellers jeg skal skrive, når det er "lige nu". For "nu" har flyttet sig fra, hvad der var "nu" for lidt siden, da jeg havde oplevelsen af at føle glæde.hvad er det du SER, og OPLEVER lige nu?
Det er en rationalisering af processen, dvs. en tanke.Og "Det burde være mere intuitivt" - er det en tanke eller en oplevelse?
Nå, du kan jo skrive imens du iagttager hvad der sker. (Det er en fordel hvis man kan skrive uden at se på tasterne :) )Lige nu har jeg set og læst din besked og føler glæde. Og så bliver jeg i tvivl, om hvad ellers jeg skal skrive, når det er "lige nu". For "nu" har flyttet sig fra, hvad der var "nu" for lidt siden, da jeg havde oplevelsen af at føle glæde.
Beskeden bliver læst og opfattet, hvorefter følelsen melder sig, og nærmest simultant bliver den påduttet etiketten "glæde". Man skal godt nok gå i slow motion for at opfange det.Er der et jeg som er glad, eller er der fx. et varmefølelse, som bliver etiketteret som "glæde" af kommentatorsporet som kører parallel til det som sker?
Forudsat at dyr og babyer føler noget, ville de nok 'bare' føle et eller andet uden at give det et navn. Følelsen ville være der på egen hånd så at sige - uden kommentatorsporet.Hvordan ville du opleve DET her hvis du var en kat, eller hund, eller baby, som ikke har lært konceptet af "selv"?
Det er rigtig. Men hvis der går sport i det, så er det faktisk ret sjovt at se i "real time" hvordan jeget "bliver til", igen og igen og igen. Det er meget mere nyttigt at bruge nysgerrighed til at undersøge det, end at gentage tanken "det burde være nemmere, det burde være mere intuitivt" etc.Beskeden bliver læst og opfattet, hvorefter følelsen melder sig, og nærmest simultant bliver den påduttet etiketten "glæde". Man skal godt nok gå i slow motion for at opfange det.
Jeg kunne egentlig have svaret noget med det samme: Jeg læste din besked, morede mig, og følte mig entusiastisk omkring ’opgaven’. Med mikroskop: beskeden blev opfattet, en reaktion affødtes, etiketter med ’jeg føler morskab’ og ’jeg føler entusiasme’ klistredes på i næsten samme øjeblik.Se på hvordan kommentatoren altid snakker om en "jeg" som om det var en selvfølge.
Nej, kattens verden kan vist kun opfattes direkte gennem kattens sanser. Og den tager ikke stilling til rigtigt og forkert, om noget er fornuftigt eller ej. En kat reagerer via sine instinkter, dvs. ingen har fortalt den, hvordan eller hvorfor den skal jage fugle osv. Den gør ting på dén måde og ingen andre måder. Den sætter sig ikke ind i fuglens situation, om det er ’rimeligt’ eller ’uretfærdigt’, at den dræber fuglen, selvom den ikke er sulten.Har en kat en tankemodel at verden kan ses fra andre synsvinkler?
Nej. Den ser kun den verden, som den bevæger sig rundt i. Den har ikke en opfattelse af ’sig selv’ i verden.Kan en kat se sig "udefra"?
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener. Der er en fysisk verden, som vi bevæger os rundt i (noget natur og noget bebyggelse), men der er også begreber som fx ’arbejde’ – ”jeg er på arbejde” – det er bare en bygning med nogle mennesker udover en selv, hvor man foretager sig nogle bestemte ting på bestemte tidspunkter, fordi ’samfundet’ har aftalt, at det er sådan vi skal gøre. ’Arbejde’ er en etiket.Er der en verden derude?
Ja. Jeg synes altså at du er meget klart omkring dette. Jeg anbefaler at du bliver ved med at snuse mekanismen ud. Især også i kommunikation med andre mennesker. Fx. hvis nogen gør dig vred, eller du er ulykkelig over et eller andet: Hvad er det som sker i denne øjeblik?Med mikroskop: beskeden blev opfattet, en reaktion affødtes, etiketter med ’jeg føler morskab’ og ’jeg føler entusiasme’ klistredes på i næsten samme øjeblik.
Det her skal du se på meget mere grundigt. Hvor oplever du grænsen mellem "indeni" og "derude"?Så i virkeligheden er verden også indeni og ikke kun ’derude’.
O.k. Jeg rapporterer løbende.Jeg anbefaler at du bliver ved med at snuse mekanismen ud. Især også i kommunikation med andre mennesker. Fx. hvis nogen gør dig vred, eller du er ulykkelig over et eller andet: Hvad er det som sker i denne øjeblik?
”Indeni” er det, der føles (som i følelser) og tænkes, og ”udenfor” er det, der ses, høres, lugtes og følges (som i berøring). Ja, jeg ser landskabet uden for mig selv.Det her skal du se på meget mere grundigt. Hvor oplever du grænsen mellem "indeni" og "derude"?
Når du går tur: Ser du landskabet "derude"? Udenfor hvad?
Jeg ser min hånd ”udenfor”. Hvis jeg glemmer alt, så er der kun berøringen.Også når du se på din hånd: Ser du den "udenfor" eller "indeni"? Hvor føler du en berøring på hånden, hvis du for et øjeblik IKKE bruger den oplærte viden at der er en krop?
men:”Indeni” er det, der føles (som i følelser) og tænkes, og ”udenfor” er det, der ses, høres, lugtes og følges (som i berøring).
Det er det du skal. Glemme alt.Hvis jeg glemmer alt, så er der kun berøringen.
Hvor ser du grænsen mellem dig og landskabet? kigger du ud af 2 små huller i hovedet? Eller er der bare et syn af landskabet, og ikke andet?Ja, jeg ser landskabet uden for mig selv.
SER du din hånd udenfor, eller er det noget som sker via tanker?Jeg ser min hånd ”udenfor”.
Jeg kan faktisk ikke se nogen grænse. Der er bare landskabet i mit synsfelt ikke nogen huller i kraniet :)Hvor ser du grænsen mellem dig og landskabet? kigger du ud af 2 små huller i hovedet? Eller er der bare et syn af landskabet, og ikke andet?
Hvis jeg ikke vidste, at det var en hånd, så ligger der bare noget på bordet, som jeg kan se har en anden form og farve end bordet.SER du din hånd udenfor, eller er det noget som sker via tanker?
Kig nu på din hånd. Ser du en grænse mellem hånden og verden, som er anderledes end grænsen mellem computerskærm og væg? ser du mere end nogle former af forskellige farver som grænser op til hinanden?
Ja!Hvis jeg ikke vidste, at det var en hånd, så ligger der bare noget på bordet, som jeg kan se har en anden form og farve end bordet.
Hvorfor er du ude efter den oplevelse? Hvad ville du få ud af det udover en fortælling at nu har du haft en oplevelse?Det er lidt den oplevelse, jeg er ude efter, men min viden om ting maser sig hele tiden på.
Men jeg øver mig på at glemme.
Måske :) - vanskelig tanke, men jeg ved det jo ikke.Måske ligger du lige nu på dødslejren og har en flashback...
Det var oplevelsen af lige pludselig ikke at vide, at det var min hånd. Men det er selvfølgelig stadig en oplevelse, det kan jeg godt se.Hvorfor er du ude efter den oplevelse? Hvad ville du få ud af det udover en fortælling at nu har du haft en oplevelse?
Jeg tror, at det er nemt at komme til at ’tro på’ enlightenment som en løsning og derigennem muligvis også en lykkelig slutning. Men hvad er i det hel taget en lykkelig slutning? Og er det fedt at få en slutning, før det er slut? Intet er vel slut, før det er helt slut (og hvem ved, om det overhovedet er det nogensinde?).Er jagten efter oplysning, (enlightenment) noget andet end håb på en happy end, som man har lært fra eventyrene og hollywoodfilmen? Hvad hvis der findes ikke noget happy end? Hvad hvis der er ikke noget end? Hvad hvis det her er det?
Jeg håber, at der er noget ’under’ eller ’bag’ historierne, at der er ’liv’. ’Liv’ som i levende og ikke en filtrering af livet gennem historierne. Jeg er i live, men lever nærmest i tanken om et liv lige nu. Det kan godt være, at det bare er det. Det ville dog være rart ’bare’ at leve - uden sniksnakken.Er der andet end det?
Users browsing this forum: No registered users and 40 guests
