Hej Julie
Er der en relation mellem tanker og hvad kroppen gør?
Eksisterer andre kroppe og har de deres egen oplevelse når de ikke er til stede i direkte oplevelse?
KH Vivi
JULIE HER!
Re: JULIE HER!
Kære Vivi,
Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt du har sendt en mail efter denne "Ja, det er svar på mit spørgsmål.
Tak"
Har du det?
Alt godt,
Julie
Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt du har sendt en mail efter denne "Ja, det er svar på mit spørgsmål.
Tak"
Har du det?
Alt godt,
Julie
Re: JULIE HER!
Hej Julie
Ja, det har jeg, her er den igen:
Hej Julie
Er der en relation mellem tanker og hvad kroppen gør?
Eksisterer andre kroppe og har de deres egen oplevelse når de ikke er til stede i direkte oplevelse?
KH Vivi
Ja, det har jeg, her er den igen:
Hej Julie
Er der en relation mellem tanker og hvad kroppen gør?
Eksisterer andre kroppe og har de deres egen oplevelse når de ikke er til stede i direkte oplevelse?
KH Vivi
Re: JULIE HER!
Kære Vivi,
Der er ikke nogen relation mellem tanker og krop. Tankerne kommer bare i en konstant strøm. Kroppen blir styret, men i hvert fald ikke af tankerne, selvom det virker sådan.
Jeg kan ikke med sikkerhed vide hvad der sker med andre kroppe når jeg hverken kan se dem fysisk eller tænker på dem. Jeg må være helt ærlig og sige at jeg ikke VED det, men som jeg tidligere har nævnt, så har jeg en oplevelse af at andre kroppe HAR deres egne oplevelser når jeg ikke er tilstede i direkte oplevelse.
Og så til det med forandringen igen, som jeg forklarede om i den sidste mail - jeg vil gerne uddybe: det kan ikke engang beskrives som en forandring for alting er som før - alligevel er der en indsigt som ligger under det hele og giver mig en hvis lethed i forhold til de ting der udspiller sig omkring mig. Jeg kan ikke komme det nærmere lige nu. Jeg har bare lettere ved at gøre det jeg gør uden at dømme og kritisere mig selv. Jeg spiser chips, og griner, og snakker med min ven - og det er det jeg gør lige nu, og der er ingen indre modstand. Deri består letheden.
har du flere spørgsmål?
Alt godt fra Julie
Der er ikke nogen relation mellem tanker og krop. Tankerne kommer bare i en konstant strøm. Kroppen blir styret, men i hvert fald ikke af tankerne, selvom det virker sådan.
Jeg kan ikke med sikkerhed vide hvad der sker med andre kroppe når jeg hverken kan se dem fysisk eller tænker på dem. Jeg må være helt ærlig og sige at jeg ikke VED det, men som jeg tidligere har nævnt, så har jeg en oplevelse af at andre kroppe HAR deres egne oplevelser når jeg ikke er tilstede i direkte oplevelse.
Og så til det med forandringen igen, som jeg forklarede om i den sidste mail - jeg vil gerne uddybe: det kan ikke engang beskrives som en forandring for alting er som før - alligevel er der en indsigt som ligger under det hele og giver mig en hvis lethed i forhold til de ting der udspiller sig omkring mig. Jeg kan ikke komme det nærmere lige nu. Jeg har bare lettere ved at gøre det jeg gør uden at dømme og kritisere mig selv. Jeg spiser chips, og griner, og snakker med min ven - og det er det jeg gør lige nu, og der er ingen indre modstand. Deri består letheden.
har du flere spørgsmål?
Alt godt fra Julie
Re: JULIE HER!
Kære Julie
Ja, helt ærligt er der meget der ikke VIDES. :D
Ja her er endnu et spørgsmål:
Er det kun kroppen der "bliver styret" automatisk eller er det alt hvad der opleves? Er der en grænse mellem kroppen og resten af billedet/verden og er der forskel på om det styrer sig selv så at sige?
Ja, helt ærligt er der meget der ikke VIDES. :D
Det kan vel ikke være en oplevelse, når du ikke er tilstede. Det må være en tanke - en overbevisning?så har jeg en oplevelse af at andre kroppe HAR deres egne oplevelser når jeg ikke er tilstede i direkte oplevelse.
Lyder dejligt, passer meget godt med det jeg oplever.Og så til det med forandringen igen, som jeg forklarede om i den sidste mail - jeg vil gerne uddybe: det kan ikke engang beskrives som en forandring for alting er som før - alligevel er der en indsigt som ligger under det hele og giver mig en hvis lethed i forhold til de ting der udspiller sig omkring mig. Jeg kan ikke komme det nærmere lige nu. Jeg har bare lettere ved at gøre det jeg gør uden at dømme og kritisere mig selv. Jeg spiser chips, og griner, og snakker med min ven - og det er det jeg gør lige nu, og der er ingen indre modstand. Deri består letheden.
Ja her er endnu et spørgsmål:
Er det kun kroppen der "bliver styret" automatisk eller er det alt hvad der opleves? Er der en grænse mellem kroppen og resten af billedet/verden og er der forskel på om det styrer sig selv så at sige?
Re: JULIE HER!
Kære Vivi,
Jeg har nu lavet "inquiry" på alle mulige udgaver om hvordan det nu står til med andres kroppe, når jeg hverken er fysisk sammen med dem eller tænker på dem.
Jeg er nået frem til det samme "resultat" som da jeg svarede sidst: kroppe, planter, dyr har alle deres egne oplevelser (og tanker). Men det er klart at det ikke er noget JEG kan OPLEVE. Men det virker mest sandt at det er sådan det hænger sammen. Set i et andet perspektiv, kan man godt sige at hvis "jeg" ikke eksisterer, og at alt opleves af et "liv" gennem min krop, så hvis nu, at "tanken om Julie" helt forsvandt så ville jeg måske kunne opleve "livet" gennem andre kroppe også. Men dette er "tænkt" af mig lige nu, og jeg har ikke oplevet det direkte. Men hvem ved, måske lader det sig gøre en dag?
Du spørger:
"Er det kun kroppen der "bliver styret" automatisk eller er det alt hvad der opleves? Er der en grænse mellem kroppen og resten af billedet/verden og er der forskel på om det styrer sig selv så at sige?"
Alt hvad der opleves er "styret" af det samme "liv": tordenvejret der buldrer, regnen der siler ned, himlens farve, hundehvalpen der tygger i snoren, kolibrien der summer forbi, standser i luften, og så videre, kusinen der sender en FB-besked, chokoladen der pludselig er inde i min mund, lyden af et stort insekt der knaser mellem tænderne på hunden, en tuk-tuk der lige akkurat styrer udenom mig, og en tanke "det var lige med nød og næppe", det gamle egetræ der dør i min vens have, og min vens ansigtsudtryk da han siger "it's dead", og en tanke "han ser trist ud".
Alt dette er styret. Også tankerne der kommer og går, og blir oplevet af den eller den krop. Spørgsmålet er om "jeg" eller "du" vil leve et liv i mere eller mindre konstant rædsel og stress ved at tage alle disse tanker for pålydende eller leve i en slags fred ved at vide at tankerne ikke er sande og ikke er personlige? Og det valg kan vel først virkelig tages når der er opstået en eller anden indsigt i form af "måske er denne tanke ikke min"?
Håber at dette var svar på dine spørgsmål.
Har du flere?
Alt godt,
Julie
Jeg har nu lavet "inquiry" på alle mulige udgaver om hvordan det nu står til med andres kroppe, når jeg hverken er fysisk sammen med dem eller tænker på dem.
Jeg er nået frem til det samme "resultat" som da jeg svarede sidst: kroppe, planter, dyr har alle deres egne oplevelser (og tanker). Men det er klart at det ikke er noget JEG kan OPLEVE. Men det virker mest sandt at det er sådan det hænger sammen. Set i et andet perspektiv, kan man godt sige at hvis "jeg" ikke eksisterer, og at alt opleves af et "liv" gennem min krop, så hvis nu, at "tanken om Julie" helt forsvandt så ville jeg måske kunne opleve "livet" gennem andre kroppe også. Men dette er "tænkt" af mig lige nu, og jeg har ikke oplevet det direkte. Men hvem ved, måske lader det sig gøre en dag?
Du spørger:
"Er det kun kroppen der "bliver styret" automatisk eller er det alt hvad der opleves? Er der en grænse mellem kroppen og resten af billedet/verden og er der forskel på om det styrer sig selv så at sige?"
Alt hvad der opleves er "styret" af det samme "liv": tordenvejret der buldrer, regnen der siler ned, himlens farve, hundehvalpen der tygger i snoren, kolibrien der summer forbi, standser i luften, og så videre, kusinen der sender en FB-besked, chokoladen der pludselig er inde i min mund, lyden af et stort insekt der knaser mellem tænderne på hunden, en tuk-tuk der lige akkurat styrer udenom mig, og en tanke "det var lige med nød og næppe", det gamle egetræ der dør i min vens have, og min vens ansigtsudtryk da han siger "it's dead", og en tanke "han ser trist ud".
Alt dette er styret. Også tankerne der kommer og går, og blir oplevet af den eller den krop. Spørgsmålet er om "jeg" eller "du" vil leve et liv i mere eller mindre konstant rædsel og stress ved at tage alle disse tanker for pålydende eller leve i en slags fred ved at vide at tankerne ikke er sande og ikke er personlige? Og det valg kan vel først virkelig tages når der er opstået en eller anden indsigt i form af "måske er denne tanke ikke min"?
Håber at dette var svar på dine spørgsmål.
Har du flere?
Alt godt,
Julie
Re: JULIE HER!
Hej Julie
Der er ikke flere spørgsmål herfra. Du har passeret 'the Gateless gate', velkommen ;)
KH Vivi
Der er ikke flere spørgsmål herfra. Du har passeret 'the Gateless gate', velkommen ;)
KH Vivi
Who is online
Users browsing this forum: No registered users and 23 guests

