Så Christian, hvis du føler dig parat, vil du være sød og svare på de her spørgsmål:
Ja! Tak for al din hjælp og tid :)
1) Er der et jeg i nogen form eller tilstand? Har der nogensinde været et? (Med andre ord: eksisterer DU?
Ja 'jeg' dukker op i tankerne, men det er en historie der konstrueres af tanker. 'jeg' er der også i form af tilstande såsom kropsbevidsthed og 'mentale' tilstande. Men det er jo det, jeg'et er form og tilstand= konstant ændrende og dermed ikke et konstant 'jeg' til at opleve.
2) Kan du forklare, hvad jeg'et er, og hvordan det fungerer?
For mig virker det som om at 'jeg'et' er relationer mellem fænomener der opstår i bevidstheden. Det består simpelthen af forhold mellem mentale tilstande, kroppen, tanker, følelser. F.eks når ens hånd bevæger sig, så er 'jeg'et' en kombination af
tanken 'jeg' og bevægelsen der giver illusionen om at der er en 'bevæger'. Eller det kunne for eksempel være at hvis der er smerte i kroppen, at der er en kropslig sensation af smerte og en følelse af ubehag der knytter sig til den samt den indre kommentar, 'jeg'et er kun et forhold mellem disse tre ting, smerten er bare smerten for sig selv, den mentale emotion er bare en følelse, og den indre kommentar er bare en tanke der siger 'jeg' har smerte og ubehag, men alle disse ting sker bare og der er ikke 'nogen' der har dem, det er bare forholdet mellem dem der giver illusionen
3) Hvordan føles det at se det?
Det føles dejligt at se det. Det føles meget friskt på en måde. Men egentlig føles 'det' på alle måder fordi alting er inkluderet. Lige nu giver det en form for glæde at se det.
4) Kan du prøve og forklare det til nogen, som aldrig har hørt at selvet ikke eksisterer? (Men er meget interesseret).
Pil alle lag af et løg væk og du står tilbage med luft, sådan er det også med selvet, det er tomt men det er omgivet af lag. Det der tilsynenladene er et center er bare luft, ingenting. Det er ligesom i sangen "Ripple" af The Grateful Dead:
"Ripple in still water
When there is no pebble tossed
Nor wind to blow"
Der er en bølge, men der er intet center, intet jeg, der fik bølgen til at starte. Der er bare energien i bølgen der tager form, ændrer sig til noget andet.
5) Hvad var det som har givet dig den sidste skub?
Det var at jeg spurgte om "Hvorfor er det der ikke mig? og hvorfor er dette her mig?" fordi det vi ser er en repræsentation af 'verden' og ikke verden selv, det er på en måde os selv vi ser, eller det er i hvert fald et billede der er genereret af vores hjerner, men der er ikke noget 'selv' i forhold til det sete og 'den der ser'.
Også spørgsmålet "Hvordan har jeg det", fordi hvis man så siger "jeg er spændt", så kan man mærke efter og se at denne følelse består af kropslige sensationer, i dette tilfælde sommerfugle i maven(hvilket ikke er et 'jeg' idet det observeres), og så består det af en associeret tanke der siger "jeg er spændt", men det er bare en tanke der heller ikke er 'jeg'. På den måde kan man se hvordan alt hvad der er jeg, alle følelser, mentale tilstande, består af flere forskellige dele der ikke udgør et 'jeg'.
Tusind tak for din hjælp Ingen :)