The Gate

Hej Juri

Ryggen er i bedring kun lidt ømhed tilbage.

Hvad oplever du, når du oplever smerte, eller når der ikke er smerte

Når der opstår smerte påkalder det sig helt naturligt opmærksomhed jeg synes det er vanskeligt at opleve det som en isoleret kropsfornemmelse uden "jeget " min tilstedeværelse i oplevelsen, der er noget der stritter imod for at slippe af med ubehaget, det er noget nemmere når jeg f.eks. sidder ude i haven ser på insekterne og lytter til de lyde der er, så kan jeg godt have fornemmelsen af at være selve opmærksomheden.

Jeg ved godt at "jeg Ib" ikke eksisterer som separat person, for jeg kan ikke finde ham nogen steder, men jeg mangler stadig virkelig at se at det forholder sig således jeg leder med lys og lygte efter at se det i det rette perspektiv.

Hilsen Ib








Sendt fra min SM-T800 med Tapatalk

Hej Ib.

Tak for dit fine arbejde. Jeg synes det skrider fremad. Vi fortsætter bare.

Det er jo ikke målet - men erkendelsesprocessen - der er vigtig. Om du får et skift i perspektiv i morgen eller om x år ved hverken du eller jeg, så lad os bare nyde arbejdet mens det står på.

Der er der ingen grund til at have foden på speederen, kikkerten for øjet eller lygten i hånden, for det svar/perspektiv du leder efter er...

Lige her

Meget, meget tættere end du tror

Det siger jeg ikke for at få dig til at lede på en ny måde eller for at "drille" dig... men blot for at præge dig. Hør hvad jeg siger, men lad vær med at tænke over det. Rigtigheden af det... høres "I" dig, af dig, og glædes derved, og det er "bare" sådan det skal være.

Jeg håber du er frisk på endnu et spørgsmål. Spørgsmålet peger i samme retning som tidligere spørgsmål, men søg hver gang at svare dem på ny, med et nyt og frit sind.

Hvem leder efter (ikke at være) Ib?

Du skriver i dit seneste svar:

Jeg ved godt at "jeg Ib" ikke eksisterer som separat person, for jeg kan ikke finde ham nogen steder, men jeg mangler stadig virkelig at se at det forholder sig således jeg leder med lys og lygte efter at se det i det rette perspektiv.

Hvem er denne "jeg" du skriver om? Kan det være, at der slet ikke er en "jeg" i denne ligning, at jeg'et bare er en forestilling der forestiller sig selv?

Der ér en scene (1 % virkelig og 99 % iscenesat af de enkelte jeg'ers behov for at skabe (selv)forståelse, men scenen og skuespillerne ér reelt til stede, none the less).

Der ér observation.

Men, der er altså ingen "jeg"... i virkeligheden, det er bare noget jeg'et tror... og bilder dig ind.

Kan du se det - i hvert fald som koncept?

Juri

Hej Juri



Hvem leder efter (ikke at være) Ib?

Godt spørgsmål !

Bevidsthed er tilstede her i denne krop som har etiketten Ib. I denne bevidsthed opstår der tanker, følelser og billeder og forestillinger denne bevidsthed leder efter sig selv, hvilket tilsyneladende ikke kan lade sig gøre ved hjælp af sindet tankerne, da bevidsthed ikke er en ting.

Trætheden melder sig det er på tide at krybe til køjs.

Mvh. Ib





Sendt fra min SM-T800 med Tapatalk

Hej Ib.

Det er dejligt at være træt og gå i seng.

Sengen er som bevidstheden, som koppen ligger sig ned i.

Så, det er ikke bevidstheden der er til stede i kroppen (som jo bare er X kilo flæsk), men derimod kroppen der er tilstede i bevidsthed. Bevidsthed er her tænkt som "det er er" eller "altet".

Ny øvelse: Jeg er...

Har du mod på at lave en liste over alle de ting du er HELT SIKKER på, at du er?

Juri

Hej Juri

Det eneste jeg kan være sikker på er at " jeg er "

Ib

Sendt fra min SM-T800 med Tapatalk

Hej Ib.

Hmm, lad os se, hvor længe du kan holde fast i dette "Jeg er". Jeg håber at få dig til at give slip på selv det.

Indledningsvis i vores dialog skrev du:

Hej Juri.

En af Tolles pointer er at tænkning er årsag til umådelig megen menneskelig lidelse, da tanker jo oftest beskæftiger sig med fortid eller fremtid ærgrelser eller bekymringer og altså ikke være tilstede i nuet hvilket er det eneste som reelt eksisterer

Hvis jeg nu siger, at "Jeg er" også bare er en tanke, som på de gode dage kan få os til a opleve enhed med alt, men på de dårlige dage er den dråbe af gift, der ruller hele personligheden tilbage, så kan du godt forstå, hvorfor jeg ikke lader dig slippe så let.

Al tings tomhed, og dog
Ib, du har skrevet, at dit engelske ikke er så godt. Men, er du i stand til at læse denne artikel? Hvis så, kan du så fortælle mig, hvad du får ud af den. Hvis det ikke er muligt at læse den, så prøver vi på en anden måde.

https://emptinessteachings.com/2014/09/ ... emptiness/

Juri

Hej Juri

Puha beklager denne artikel er lige lidt for langhåret til mig.

Hilsen Ib

Sendt fra min SM-T800 med Tapatalk

Hej Ib.

Ja, det ER en temmelig svær artikel, det indrømmer jeg.

Nu er det lørdag middag. Jeg skal lige på gåtur et par timer. Når jeg kommer hjem, finder jeg en anden måde vi kan komme videre på.

Vi skives ved.

Juri

Hi Ib.

Så er jeg tilbage. Jeg måtte lige genlæse teksten, så det tog også lidt tid. Min spørgsmål bliver dog det samme som jeg havde tænkt at stille dig.

Du skriver:

Hej Juri

Det eneste jeg kan være sikker på er at " jeg er "

Ib

Ib, vil du være sød at lave en liste over (hver for sig) hvad Jeg og Er... dækker over. Du skal dekonstruere disse to påstande til deres essens.

Uha, godt det ikke er mig, der får den opgave :o).

Juri

Hej Juri

Jeg prøver at knække nøden.

Jeg : Det er jo det ord jeg/vi bruger i daglig tale når vi kommunikerer med hinanden for at præcisere noget, men " jeg " som separat​ person/entity eksistere. ikke. Kroppen, tanker og følelser eksisterer, men det er ikke "mig jeg min osv " selvom de fleste vel opfatter det således.

Er : Ordet " Er " opfatter jeg som eksistens, at noget er eksisterende f.eks. jeg er ! , men hvem el. hvad er jeg ?.... der er ihvetfald noget liv tilstede, som forsøger at gøre sig forståelig, og fatte hvad der er op og ned på det hele, at skelne mellem sandt og falsk.

Mvh. Ib







Sendt fra min SM-T800 med Tapatalk

Hej Ib.

Tak. Fint arbejde!

Fisken
Hiver vi en fisk op af vandet, eller falder vi selv i, så vil vi kæmpe for livet, når vi ikke længere har luft. Sådan er det også med Jeg'et. Jeg'et kan åbenbart godt gå med til at:

Jeg: Det er jo det ord jeg/vi bruger i daglig tale når vi kommunikerer med hinanden for at præcisere noget, men "jeg " som separat​ person/entity eksistere ikke. Kroppen, tanker og følelser eksisterer, men det er ikke "mig jeg min osv " selvom de fleste vel opfatter det således.

Men jeg'ets overlevelsesdrift tager over, når det følser sig truet, og når det lige har hørt, at "Jeg" ikke findes, så finder jeg'et bare et andet åndehul i isen:

Er: Ordet "Er" opfatter jeg som eksistens, at noget er eksisterende f.eks. jeg er ! , men hvem el. hvad er jeg? .... der er i hvert fald noget liv tilstede, som forsøger at gøre sig forståelig, og fatte hvad der er op og ned på det hele, at skelne mellem sandt og falsk.

Tigeren
Når du mediterer så er én metode "At sidde med et spørgsmål" f.eks. "Hvor kommer du fra?".

Det der er vigtigt, er ikke svaret, men spørgsmålet... eller retteligt at sidde med spørgsmålet, det vil sige, at have en meditativ opmærksomhed, hvor du på samme tid er super lyttende/opmærksom, og samtidig helt afslappet i krop/åndedræt/OG FORVENTNINGER (da du kan ske at skulle sidde med spørgsmålet i meget længe). Nogle sammenligner opmærksomheden som når en kat er på jagt efter en mus eller en tiger står på spring, helt stille inden den kaster sig over antilopen.

Klokken
Jeg synes du svarer godt på, hvad "Jeg" betyder., Som du skriver, så er det bare et ord vi bruger. OK

"Er" har vi stadig brug for at arbejde med, for der er stadig et "jeg" her. Du skriver nemlig:

Ordet " Er " opfatter jeg som eksistens, at noget er eksisterende f.eks. Jeg er! , men hvem el. hvad er jeg?

Øvelse:
I de næste dage (og også senere) sæt dig ned på en bænk eller et eller andet behageligt sted og koble fra tanker og indtryk.

Stil dit Selv spørgsmålet "Hvem er jeg?"

... og nu kommer så den vigtige del af metoden: Du skal på ingen måde lede efter svaret, eller vente på, at svaret dukker op.

Svaret er ikke vigtigt - det er spørgsmålet derimod.

Hvert enkelt ord, hvert eneste bogstav i spørgsmålet... skal du dybt og grundigt formulere og artikulere (sagte eller højt)... og VIRKELIG lade dit Selv høre.

Lad spørgsmålets dele runge i dig som en dyb, ekkofyldt, vibrerende tempelklokke.


Kannibalen
Den anden dag læste jeg en beskrivelse af Jeg'et som en kannibal¨. Jeg'e't tager enhver oplevelse/stimuli... og gør til sin... for at jeg'et vokse sig stor og gøre sig mere central og mere usårlig. Det kan der være noget om.

Altså: Sid "bare" med spørgsmålet "Hvem er jeg?", og se hvad der sker eller ikke-sker.

Der vil (naturligvis) komme alle mulige svar. Skriv gerne svarene ned og del dem med mig, men hvad der er allermest vigtigt er, at når du sidder og der dukker et svar op, så pust blot svaret til side og slå klokken an igen, så der runger et nyt "Hvem er jeg?" ind/ud i opmærksomhedsfeltet.

OK?

Juri

Hej Juri

Altså: Sid "bare" med spørgsmålet "Hvem er jeg?", og se hvad der sker eller ikke-sker.

Der vil (naturligvis) komme alle mulige svar. Skriv gerne svarene ned og del dem med mig, men hvad der er allermest vigtigt er, at når du sidder og der dukker et svar op, så pust blot svaret til side og slå klokken an igen, så der runger et nyt "Hvem er jeg?" ind/ud i opmærksomhedsfeltet.

Hvem er jeg ? det kommer der ikke noget svar på, andet end tomhed / stilhed og det er måske selve svaret ?

Men jeg forventer eller søger ikke efter noget svar
men tanker kommer og går det kan være gamle ting som jeg ikke har tænkt på i mange år, eller ting jeg har læst feks. LU materiale mm. jeg er også opmærksom på etiketter og vurderinger der ind imellem dukker op.

Det er hvad jeg har at berette for nu.

Mvh. Ib






Sendt fra min SM-T800 med Tapatalk

Hej Ib.

Tak for indsatsen.

Næ, hvis der "kun" er tomhed / stilhed... så sidder du foran scenetæppet, i stedhed... men vi skal jo i gang med forstillingen!

Hvad er der bag stilheden? Mærk det i din mave.

Sid lidt mere, og fortæl mig.

Juri

Hej Juri

Som jeg skrev tidligere der er ikke kun stilhed der kommer også tanker, men det er ikke mig der tænker, jeg er blot vidne til at de dukker op, men indimellem er det at det der " jeg " vurderer om det er godt eller skidt, behagelige eller ubehagelige tanker

Så jeg ved ikke rigtig hvad du forestiller dig skulle ske ?

Mvh Ib

Sendt fra min SM-T800 med Tapatalk

Hej Ib.

Tak for dit svar.

Jeg overså vist dit gode svar fra 9. august 2017:

Hvem er jeg ? det kommer der ikke noget svar på, andet end tomhed / stilhed og det er måske selve svaret ?

OK. "Stilhed" er et bud på svaret, men vi skal have taget "jeg er" ud af ligningen. Det skal nok ske, det tager bare den tid/indsigt det tager.

I stedet for "bare" at sidde og vente på svaret, vil du så prøve en ny øvelse? Øvelsen har i store træk samme formål som "sid og vent" øvelsen, men er mere direkte. Formålet med begge øvelser er at give dig anledning til at mærke, at du IKKE er Ib / Ib ikke er dig. Men du er heller ikke stilhed. Du er nemlig ikke. Vi får se.

Prøv øvelsen i et par dage, og vend tilbage:

Øvelse: Universets åndedræt:

Trin for trin.

1. Sæt dig rigtigt godt til rette på en stol ellerpude.

2. Fald ind i din krop, saml opmærksomheden.

3. Træk vejret langsomt ind og ud af næsen (eller munden, hvis du er forkølet), men næsen er bedst, det giver bedst kontrol.

4. Med din forestilling fokuserer du nu på to åndedræt – og kun disse to i hele verden - dit og universets.

5. Brug et minut eller to på at bemærke disse to åndedræt. Lyt, mærk, fald til ro med de to åndedræt.

6. Med fokus på dit åndedræt begynder du nu at trække luften ganske langsomt ind gennem næsen og ned i brystet, og ud igen. Bemærk hver eneste centimeter, som luften bevæger sig gennem din krop.

7. Du flytter nu opmærksomheden til din forestilling. Du forestiller dig, at over for dig hviler universet. Væn dig til tanken, fald til ro.

8. Videre med forestillingen – bemærk, at når du ånder ind, så er det ikke en anstrengelse for dig, for faktisk er det universet, der ånder ud (og dermed fylder dig med luft).

9. Og når du ånder ud, så er det ganske let, for faktisk trækker universet luften ind - ud af dig – når du ånder ud.

10. Bliv ved på den måde. Mærk i din krop, i det åndedræt og i din forestilling, hvad der sker med ”dig”, når du mere og mere forsvinder ind i universets åndedræt?

11. Prøv i første omgang i et par minutter, og find ud af, hvordan du bedst genvinder kontrollen med dit åndedræt. Én måde at stille et vækkeur eller ved - med din vilje - at begynde at røre på dine fødder.

12. Afslut og sig tak.

Og en lille bonus pointer:

Den dao man kan tale om, er ikke den evige dao.
Det navn man kan nævne, er ikke det evige navn.
Det navnløse er himlens og jordens begyndelse.
Det navngivne er de titusind tings moder.

Vær altid uden ønsker og se det skjulte mysterium.
Hav altid ønsker og se de synlige manifestationer.

Disse to forhold har samme oprindelse men
forskellige navne, hvis identitet kaldes det mørke.
Det mørkes endnu dybere mørke, porten til det
uendelige mysterium.

Daode Jing, kapitel 1

Fortsæt det gode arbejde!

Juri