The Gate

Hej Gunilla

Fine observationer.

Ja, tanker kommer bare, der er ikke noget 'jeg' der tænker dem. Ligeså med tale.

Et eksempel: Tanke 1: Hvad skal jeg give min søster i fødselsdagsgave. Tanke 2: Det er mig der har tæmkt denne tanke, der sætter andre tanker i gang.

Tanker kan observeres og kommer og forsvinder uden nogen der kontrollerer eller starter dem.

Tale er også automatisk, men der er mere en følelse af, at jeg kan styre talen i bestemte retninger og holde fokus. Kig på denne følelse. Hvad består den følelse af? Hvem/hvad er det 'jeg' som tilsyneladende kan styre/forkusere tale?

Lige nu er der forvirring. Fint! Kig på denne forvirring, hvad er forvirret?

mange hilsner Vivi

Lige nu er der forvirring. Fint! Kig på denne forvirring, hvad er forvirret?

Der er ikke noget der er forvirret! Det er sjovt! Der er bare noget forvirring. Jeg kan ikke engang beskrive hvorfor det hedder forviring? en tilstand eller noget i mig.

Kig på denne følelse. Hvad består den følelse af? Hvem/hvad er det 'jeg' som tilsyneladende kan styre/forkusere tale?

Når jeg ser på den følelse af "jeg" som laver indre tale for at fokusere på et emne, bliver det til en kropslig oplevelse af et centrum. Men "Jeg" er det navn som denne følelse/sansning har fået. Jeg forsøgte at bruge det til at flytte en arm, altså foretage en intentionel handling, og så var det ikke et jeg der flyttede armen. "Jeg" bliver til en beskrivelse mere end en egentlig realitet. Eller måske nærmere "jeg ordet" bliver nærmere hæftet på handlingen end omvendt. (det er svært at beskrive, så jeg håber at det giver mening).

Jeg fortsætter med at iagttage hvad der sker omkring det her tanke, forvirring, osv.

I morgen (det er idag nu) kan jeg skrive meget tidligere.

Hilsen Gunilla,

I dag har jeg set på hvem der lytter, taler, handler osv. hele dagen periodevist. "Jeget" er, når jeg ser efter, meget diffust, og mere et ord, eller en betegnelse, for at se, at høre o.s.v. Der sker et skift imellem den tilstand og den sædvanlige. Hvad den sædvanlige/hidtidige er kan jeg egentlig ikke beskrive. Jeg er bare noget vaneagtigt, men det gør mig uvirkelig.

Hej Vivi.

Jeg fortsætter:

Kig på denne følelse. Hvad består den følelse af? Hvem/hvad er det 'jeg' som tilsyneladende kan styre/forkusere tale?

Sidder og strikker. Er alene og her er ro til iagttagelse.

Jeg bemærker at "jeget" nærmest hager sig fast til noget. Jeg bliver faktisk anspændt af det. Hvis jeg iagttager det "jeg" så forsvinder det eller bliver til et ord, og jeg får pludselig opmærksomhed på kroppen.

Er det "jeg" der strikker, tæller masker? "Jeget" hægter sig straks på, men hvis jeg fokuserer på jeget, skrumper det ind til ingenting og der bliver ro i kroppen. Det er som det der "jeg" er bange for at blive tabt. En meget mærkelig fornemmelse af at skifte imellem to måder at være inde i "mig" på.

Hvis jeg udelader "jeg"ordet og tænker/siger(mine tanker er jo indre tale) der strikkes, der hentes kaffe, så bliver der ro inde i og jeg ligesom synker ned i kroppen og mærker den.

Men der er stadig en følelse at handlingen kommer fra mig. lige nu skriver jeg her på PCen. Fingrene trykker på tasterne og jeg lægger mærke til "finger imod plastic" og så forsvinder jegfølelsen og bliver igen den indre tale.

Men hvem taler inde i mig? Så dukker jegfølelsen op igen. Jeget hager sig fast via tale.

"Ser" på jeg der taler, og så forsvinder "jeg".

Altså "jeget" prøver at hage sig fast og hvis jeg ser på det, forsvinder det.

Venlige hilsner, Gunilla.

Ja.

Hvad er det der får 'jeget' til at hage sig fast?

KH Vivi

Ja.

Hvad er det der får 'jeget' til at hage sig fast?

KH Vivi

Da jeg mærkede på det, kom der noget utryghed. En lille angst som straks forsvandt og så et dybt suk. Angsten får jeget til at hage sig fast. Plus vanen. Det er også en vanefornemmelse. Som om der SKAL være et jeg for at kunne fungere. Der er angst for at slippe jeget, og samtidig lyst til at slippe af med den anspændthed som "jegets klamren" giver. Det er som om at der er en vældig anstrengelse for at holde jeget kørende?

Det er underligt. Hvis jeg spørger: "hvem er bange for at slippe jeget?" så kommer der latter. Virkelig overraskende og rart :)

Fint Gunilla!

Kig på det en dag mere :)

Mange hilsner Vivi

Det bliver mere og mere spændende. Jeg lavede "Hvem...." på det der hele tiden dukkede op lige da jeg vågnede. (jeg har enormt meget tankemylder lige når jeg vågner).
Hvem spørger når det ikke er Vivi? Pist væk var "jeget".
Så: "Hvem drømte?" - det er det "jeg" er!! Nemlig ingen!
Der er meget mere tilstedeværen nu.

Kh. G.
Sendt fra min GT-I9100 med Tapatalk2

Hej Gunilla

Hvordan træffes beslutninger? Hvordan vælges noget fremfor andet? Hvad er intention?
Kig på det og svar udfra oplevelsen, ikke tankerne omkring det.

God dag

KH Vivi

Hej Vivi.
Jeg fortsætter en dag mere. Der er mange oplevelser p.t.
Jeg skriver i morgen.
Sov godt.

Kh Gunilla.

Sendt fra min GT-I9100 med Tapatalk2

Fint - tak for at lade mig det vide

Mange hilsner Vivi

Hej Vivi,

Hvordan træffes beslutninger? Hvordan vælges noget fremfor andet? Hvad er intention?
Kig på det og svar udfra oplevelsen, ikke tankerne omkring det.

Lige netop nu blev jeg stillet overfor nogle ret store beslutninger og "umulige" valg :)

De helt almindelige dagligdags valg sker bare. Opleves som noget der kommer et sted fra uden egentlig overvejelse af nogen art. En impuls kommer og handlingen udføres. Ved flere valgmuligheder træffes valget ved at der dukker en følelse af afgørelse op fra - maven? følelser afgør det vist. Emotioner.

Men så dukkede en gammel problemstilling op, som jeg aldrig har fundet nogen løsning på, kun lappeløsninger.
Jeg mærkede på dette dilemma. Der er uro i maven, ondt i maven. Stærk irritation kommer og går. Der dukker løsningsforslag op, men ingen af dem løser dilemmaet. Forvirring og uro. Ubeslutsomhed. Frustration.

Kan ikke overskue mere i dag, men stil gerne flere spørgsmål.

Sov godt, Gunilla