PS
Ja, der findes kun det direkte oplevede. Det er der hele tiden. Der er ikke noget der ikke opleves direkte. Er der?
KH Vivi
JULIE HER!
Re: JULIE HER!
Tak for kommentar Vivi.
Jeg forstår ikke hvordan en beslutning om at foretage sig noget så blir taget. Blir den taget i Nuet? Og hvis den ikke gør, blir det så ikke gjort dét der skal gøres?
Og er det normalt at blive irriteret, skræmt, syg, når man går igang med dette arbejde?
jeg føler stadig det er udfordrende og lidt farligt... jeg prøver at regne det ud, som ikke kan REGNES ud, men kun opleves. Og det er for skræmmende at OPLEVE det... måske fordi jeg tror at jeg skal dø eller noget lignende...
Måske fordi jeg er syg opleves det voldsommere, som sagt?
Jeg forstår ikke hvordan en beslutning om at foretage sig noget så blir taget. Blir den taget i Nuet? Og hvis den ikke gør, blir det så ikke gjort dét der skal gøres?
Og er det normalt at blive irriteret, skræmt, syg, når man går igang med dette arbejde?
jeg føler stadig det er udfordrende og lidt farligt... jeg prøver at regne det ud, som ikke kan REGNES ud, men kun opleves. Og det er for skræmmende at OPLEVE det... måske fordi jeg tror at jeg skal dø eller noget lignende...
Måske fordi jeg er syg opleves det voldsommere, som sagt?
Re: JULIE HER!
Hej Julie
Er der noget der er normalt? Jeg har selv oplevet at blive syg samtidig med intensiv 'inquiry'. Er der en sammenhæng mellem sygdom og dette 'arbejde'? Det kunne man godt TRO. Jeg VED det ikke. Det er sket før at nogen har været bange.
Lad os kigge lidt på frygten.
Direkte oplevet: Hvad er frygt? Hvem er bange? Hvad er der at være bange for? Der er ikke noget 'separat jeg' - hvem kan dø? Er det 'sindet' der er bange for at forsvinde? Hvilke historier/tnaker om at dø, forsvinde, gå i opløsning er der? Er der tanker der kobler den aktuelle oplevede sygdom med at dø?
Direkte oplevet hvordan sker beslutninger? Er der et 'separat jeg' der tager beslutninger? Kan du finde det punkt hvor beslutningen tages, hvad sker der? Er der ingen der tgaer beslutninger? Er det tanker der siger: Den beslutning tog jeg?
Hvad er det der bliver anderledes ved at se at der ikke er et 'separat jeg' og at der aldrig har været det?
KH Vivi
PS Vi har tid nok :)
Er der noget der er normalt? Jeg har selv oplevet at blive syg samtidig med intensiv 'inquiry'. Er der en sammenhæng mellem sygdom og dette 'arbejde'? Det kunne man godt TRO. Jeg VED det ikke. Det er sket før at nogen har været bange.
Lad os kigge lidt på frygten.
Direkte oplevet: Hvad er frygt? Hvem er bange? Hvad er der at være bange for? Der er ikke noget 'separat jeg' - hvem kan dø? Er det 'sindet' der er bange for at forsvinde? Hvilke historier/tnaker om at dø, forsvinde, gå i opløsning er der? Er der tanker der kobler den aktuelle oplevede sygdom med at dø?
Direkte oplevet hvordan sker beslutninger? Er der et 'separat jeg' der tager beslutninger? Kan du finde det punkt hvor beslutningen tages, hvad sker der? Er der ingen der tgaer beslutninger? Er det tanker der siger: Den beslutning tog jeg?
Hvad er det der bliver anderledes ved at se at der ikke er et 'separat jeg' og at der aldrig har været det?
KH Vivi
PS Vi har tid nok :)
Re: JULIE HER!
sikke en masse stavefejl :)
Er det en gammel overbevisning der dør?
Er det en gammel overbevisning der dør?
Re: JULIE HER!
... okay.. men hvad nu hvis jeg ikke afleverede det stykke arbejde jeg havde aftalt med min kollega? Ville det så blive lavet alligevel AF MIG, selvom at jeg ikke tænkte det? Ville det ske alligevel uanset hvad?
Nej, jeg tror jeg har et glimt af det. jeg kan sagtens gøre ting der skal gøres, men det blir ikke til noget problem hvis jeg gør det lige præcis i det øjeblik at jeg tænker at nu skal jeg gøre det. Så hvis det skal gøres så sætter jeg mig ned og gør det, og i det øjeblik gør jeg det. Og uden for den direkte oplevelse eksisterer det ikke.
(jeg nå ærligt indrømme at jeg hører nogle af Tolles ord for mig når jeg skriver dette)
Jeg kan sidde her med min hundehvalp på terrassen og have en direkte oplevelse af regnen, og jeg ved at hundehvalpen oplever i "direkte oplevelse" uden "effort". Alligevel kan den pive den første nat den blir taget væk fra sin mor. Hvordan kan det gå til? Så husker den jo noget, mærker noget, der ikke er der mere. Det er vel ikke en direkte oplevelse?
Jeg har forstået hvad den direkte oplevelse er.
Men jeg kan ikke mærke at mit sind slet ikke eksisterer.
Det ville være dejligt befriende hvis jeg kunne mærke det.
ps. er stadig syg, men lidt bedre. kan som sagt godt skrive lidt ind imellem. Og mangler stadig at arbejde på sætningen" Nuet er en tilstand jeg går ind i".....
Nej, jeg tror jeg har et glimt af det. jeg kan sagtens gøre ting der skal gøres, men det blir ikke til noget problem hvis jeg gør det lige præcis i det øjeblik at jeg tænker at nu skal jeg gøre det. Så hvis det skal gøres så sætter jeg mig ned og gør det, og i det øjeblik gør jeg det. Og uden for den direkte oplevelse eksisterer det ikke.
(jeg nå ærligt indrømme at jeg hører nogle af Tolles ord for mig når jeg skriver dette)
Jeg kan sidde her med min hundehvalp på terrassen og have en direkte oplevelse af regnen, og jeg ved at hundehvalpen oplever i "direkte oplevelse" uden "effort". Alligevel kan den pive den første nat den blir taget væk fra sin mor. Hvordan kan det gå til? Så husker den jo noget, mærker noget, der ikke er der mere. Det er vel ikke en direkte oplevelse?
Jeg har forstået hvad den direkte oplevelse er.
Men jeg kan ikke mærke at mit sind slet ikke eksisterer.
Det ville være dejligt befriende hvis jeg kunne mærke det.
ps. er stadig syg, men lidt bedre. kan som sagt godt skrive lidt ind imellem. Og mangler stadig at arbejde på sætningen" Nuet er en tilstand jeg går ind i".....
Re: JULIE HER!
... okay.. men hvad nu hvis jeg ikke afleverede det stykke arbejde jeg havde aftalt med min kollega? Ville det så blive lavet alligevel AF MIG, selvom at jeg ikke tænkte det? Ville det ske alligevel uanset hvad?
Nej, jeg tror jeg har et glimt af det. jeg kan sagtens gøre ting der skal gøres, men det blir ikke til noget problem hvis jeg gør det lige præcis i det øjeblik at jeg tænker at nu skal jeg gøre det. Så hvis det skal gøres så sætter jeg mig ned og gør det, og i det øjeblik gør jeg det. Og uden for den direkte oplevelse eksisterer det ikke.
(jeg nå ærligt indrømme at jeg hører nogle af Tolles ord for mig når jeg skriver dette)
Jeg kan sidde her med min hundehvalp på terrassen og have en direkte oplevelse af regnen, og jeg ved at hundehvalpen oplever i "direkte oplevelse" uden "effort". Alligevel kan den pive den første nat den blir taget væk fra sin mor. Hvordan kan det gå til? Så husker den jo noget, mærker noget, der ikke er der mere. Det er vel ikke en direkte oplevelse?
Jeg har forstået hvad den direkte oplevelse er.
Men jeg kan ikke mærke at mit sind slet ikke eksisterer.
Det ville være dejligt befriende hvis jeg kunne mærke det.
ps. er stadig syg, men lidt bedre. kan som sagt godt skrive lidt ind imellem. Og mangler stadig at arbejde på sætningen" Nuet er en tilstand jeg går ind i".....
Nej, jeg tror jeg har et glimt af det. jeg kan sagtens gøre ting der skal gøres, men det blir ikke til noget problem hvis jeg gør det lige præcis i det øjeblik at jeg tænker at nu skal jeg gøre det. Så hvis det skal gøres så sætter jeg mig ned og gør det, og i det øjeblik gør jeg det. Og uden for den direkte oplevelse eksisterer det ikke.
(jeg nå ærligt indrømme at jeg hører nogle af Tolles ord for mig når jeg skriver dette)
Jeg kan sidde her med min hundehvalp på terrassen og have en direkte oplevelse af regnen, og jeg ved at hundehvalpen oplever i "direkte oplevelse" uden "effort". Alligevel kan den pive den første nat den blir taget væk fra sin mor. Hvordan kan det gå til? Så husker den jo noget, mærker noget, der ikke er der mere. Det er vel ikke en direkte oplevelse?
Jeg har forstået hvad den direkte oplevelse er.
Men jeg kan ikke mærke at mit sind slet ikke eksisterer.
Det ville være dejligt befriende hvis jeg kunne mærke det.
ps. er stadig syg, men lidt bedre. kan som sagt godt skrive lidt ind imellem. Og mangler stadig at arbejde på sætningen" Nuet er en tilstand jeg går ind i".....
Re: JULIE HER!
hej Vivi,
den ovenstående mail er skrevet FØR jeg opdagede dit svar omkring "frygten" (maj 21st, 2013, 12:20 pm)
Jeg har så først nu læst det svar.
Og jeg skrev en kommentar tidligere der forsvandt. Nå, men skidt pyt.
ang sygdommen, så har jeg ikke de sidste 15 år været syg mere end én dag, så det er usædvanligt og uvant at være syg på 3. dag nu. Men det er også lidt hyggeligt, bortset fra "de triste tanker" der dukker op. Jeg tror helt klart at der er en sammenhæng (ikke at det gør nogen forskel), men der er noget der bryder sammen, ja, og det er vel en slags gammel overbevisning. Og ved at fjerne den, så må jeg jo indrømme, at så skal jeg sige farvel til hele ideen om at jeg har en identitet, og det er en stor mundfuld. (selvom jeg konceptuelt godt er klar over det)
Du skriver:
"Lad os kigge lidt på frygten.
Direkte oplevet: Hvad er frygt? Hvem er bange? Hvad er der at være bange for? Der er ikke noget 'separat jeg' - hvem kan dø? Er det 'sindet' der er bange for at forsvinde? Hvilke historier/tnaker om at dø, forsvinde, gå i opløsning er der? Er der tanker der kobler den aktuelle oplevede sygdom med at dø?"
Ja, det er sindet der er bange for at dens vigtige rolle i mit liv er udspillet. Helt klart. Vi har jo haft et partnerskab i mange, mange år. Så jeg forstår sindets paranoia (selvom det ikke eksisterer). Tanken, historien, ideen om sindet er bange for at forsvinde.
Frygten for at miste alle mine historier om min fortid, tankerne om min familie, min eks-kæreste osv, og også en ide om at jeg ikke kan leve normalt i verden, sammen med de mennesker der ikke har været på denne rejse (syretrip, sku jeg til at sige, men det er en anden overbevisning). Selvom jeg VED at frygten er ubegrundet, så "ruler" et imaginært sind her.
Jeg er syg på en mærkelig måde, som jeg ikke plejer at være...
(ps. den seperate tråd du oprettede kan jeg ikke finde)
alt godt her fra regn og bjerge.
Julie
den ovenstående mail er skrevet FØR jeg opdagede dit svar omkring "frygten" (maj 21st, 2013, 12:20 pm)
Jeg har så først nu læst det svar.
Og jeg skrev en kommentar tidligere der forsvandt. Nå, men skidt pyt.
ang sygdommen, så har jeg ikke de sidste 15 år været syg mere end én dag, så det er usædvanligt og uvant at være syg på 3. dag nu. Men det er også lidt hyggeligt, bortset fra "de triste tanker" der dukker op. Jeg tror helt klart at der er en sammenhæng (ikke at det gør nogen forskel), men der er noget der bryder sammen, ja, og det er vel en slags gammel overbevisning. Og ved at fjerne den, så må jeg jo indrømme, at så skal jeg sige farvel til hele ideen om at jeg har en identitet, og det er en stor mundfuld. (selvom jeg konceptuelt godt er klar over det)
Du skriver:
"Lad os kigge lidt på frygten.
Direkte oplevet: Hvad er frygt? Hvem er bange? Hvad er der at være bange for? Der er ikke noget 'separat jeg' - hvem kan dø? Er det 'sindet' der er bange for at forsvinde? Hvilke historier/tnaker om at dø, forsvinde, gå i opløsning er der? Er der tanker der kobler den aktuelle oplevede sygdom med at dø?"
Ja, det er sindet der er bange for at dens vigtige rolle i mit liv er udspillet. Helt klart. Vi har jo haft et partnerskab i mange, mange år. Så jeg forstår sindets paranoia (selvom det ikke eksisterer). Tanken, historien, ideen om sindet er bange for at forsvinde.
Frygten for at miste alle mine historier om min fortid, tankerne om min familie, min eks-kæreste osv, og også en ide om at jeg ikke kan leve normalt i verden, sammen med de mennesker der ikke har været på denne rejse (syretrip, sku jeg til at sige, men det er en anden overbevisning). Selvom jeg VED at frygten er ubegrundet, så "ruler" et imaginært sind her.
Jeg er syg på en mærkelig måde, som jeg ikke plejer at være...
(ps. den seperate tråd du oprettede kan jeg ikke finde)
alt godt her fra regn og bjerge.
Julie
Re: JULIE HER!
... en ekstra kommentar (nu den tredje beskedboks med tekst)
"mit sind eksisterer" - Er det sandt ? Den skal jeg helt klart lave "inquiry" på når jeg er blevet helt frisk. Den er god. Og med den sætning kommer jeg til at mærke en eller anden direkte oplevelse af dette spørgsmål.
:)
Julie
"mit sind eksisterer" - Er det sandt ? Den skal jeg helt klart lave "inquiry" på når jeg er blevet helt frisk. Den er god. Og med den sætning kommer jeg til at mærke en eller anden direkte oplevelse af dette spørgsmål.
:)
Julie
Re: JULIE HER!
Hej Julie
Så lige din sidste post om 'sindet' Lige n'jagtigt hvad jeg vil bede dig om at kigge på :) Herligt, du stiller dig selv opgaverne :)
Godt at høre det går lidt bedre.
KH Vivi
Så lige din sidste post om 'sindet' Lige n'jagtigt hvad jeg vil bede dig om at kigge på :) Herligt, du stiller dig selv opgaverne :)
Godt at høre det går lidt bedre.
ER der er sammenhæng direkte oplevet....vi beskræftiger os ikke med at tro, her ;)Jeg tror helt klart at der er en sammenhæng (ikke at det gør nogen forskel)
KH Vivi
Re: JULIE HER!
Hej Vivi,
Jeg vil beskrive dagens forløb for dig:
Stod op og var stadig syg, svimmel, uden appetit.
Arbejdede med sætningen "mit sind eksisterer". Er det sandt?
Jeg fandt ud af at "sindet kan ikke lokaliseres nogle steder"
Bum!
Tågen blev tykkere... måtte droppe at arbejde mere med sætningen.
Så tog jeg fat i den sætning du foreslog i din mail:
"Er der en sammenhæng mellem min sygdom og dette arbejde?"
Jeg ku ikke finde nogen sammenhæng. Andet end at det er endnu en historie, en tanke, som kommer et sted fra (eller ingen steder fra).
Herefter begyndte "tågen" at lette....
Jeg fik lidt mere energi.
Her til aften blev jeg helt frisk og arbejdede på den sætning du har foreslået for nogle dage siden:
"Nuet er en tilstand jeg kan gå ind i"
Når jeg oplever denne tanke som sand, så kommer der tanker som: "Mine onde stressfulde tanker skal forsvinde, jeg burde være i nuet, og det er jeg ikke. Jeg blir aldrig oplyst, jeg lærer det aldrig, det er meget svært. Nu er jeg her igen. Typisk mig! Det er en evig smertefuld rejse der aldrig stopper. Hvornår stopper det? er jeg for evigt brændemærket?"
Igen, når jeg oplever "Nuet er en tilstand jeg kan gå ind i" som SAND, så gøres Nuet til noget eksklusivt som jeg skal gøre mig umage for at gå ind i. Det blir anstrengt og besværligt.
Når jeg er i en oplevelse af at være med det der er, og ikke er i stand til at opleve tanken "Nuet er en tilstand jeg kan gå ind i", så oplever jeg at der ikke er "noget" jeg kan gå ind og ud af. Jeg prøver at GÅ IND i Nuet men det forandrer ikke noget fra øjeblikket før. Jeg er ikke længere i stand til at anstrenge mig for at gå ind i Nuet. Min tilstand opleves lige så klar, vågen, nærværende uanset om jeg er "inde eller ude". Det er en oplevet tanke at der er en sådan skelnen. Det er en illusion og det kan ikke længere lade sig gøre at TRO på tanken. Det var en enorm illusion at jeg sku gøre mig særligt umage og fortjent til at opnå dette "ophøjede Nu". Tanken opleves slet ikke sand længere.
Jeg kan aldrig gå ud af NU. Det er umuligt at gå ind og ud af. En tanke som opleves stærkt er altid en direkte oplevelse, og foregår også i Nu. (måske genbruger jeg nogle at dine formuleringer her tilsidst, har ikke tjekket efter, men hvis det er tilfældet skal det nok vise sig.)
Det var dagens sidste ord. Oplevede tanker.
Kh
Julie
Jeg vil beskrive dagens forløb for dig:
Stod op og var stadig syg, svimmel, uden appetit.
Arbejdede med sætningen "mit sind eksisterer". Er det sandt?
Jeg fandt ud af at "sindet kan ikke lokaliseres nogle steder"
Bum!
Tågen blev tykkere... måtte droppe at arbejde mere med sætningen.
Så tog jeg fat i den sætning du foreslog i din mail:
"Er der en sammenhæng mellem min sygdom og dette arbejde?"
Jeg ku ikke finde nogen sammenhæng. Andet end at det er endnu en historie, en tanke, som kommer et sted fra (eller ingen steder fra).
Herefter begyndte "tågen" at lette....
Jeg fik lidt mere energi.
Her til aften blev jeg helt frisk og arbejdede på den sætning du har foreslået for nogle dage siden:
"Nuet er en tilstand jeg kan gå ind i"
Når jeg oplever denne tanke som sand, så kommer der tanker som: "Mine onde stressfulde tanker skal forsvinde, jeg burde være i nuet, og det er jeg ikke. Jeg blir aldrig oplyst, jeg lærer det aldrig, det er meget svært. Nu er jeg her igen. Typisk mig! Det er en evig smertefuld rejse der aldrig stopper. Hvornår stopper det? er jeg for evigt brændemærket?"
Igen, når jeg oplever "Nuet er en tilstand jeg kan gå ind i" som SAND, så gøres Nuet til noget eksklusivt som jeg skal gøre mig umage for at gå ind i. Det blir anstrengt og besværligt.
Når jeg er i en oplevelse af at være med det der er, og ikke er i stand til at opleve tanken "Nuet er en tilstand jeg kan gå ind i", så oplever jeg at der ikke er "noget" jeg kan gå ind og ud af. Jeg prøver at GÅ IND i Nuet men det forandrer ikke noget fra øjeblikket før. Jeg er ikke længere i stand til at anstrenge mig for at gå ind i Nuet. Min tilstand opleves lige så klar, vågen, nærværende uanset om jeg er "inde eller ude". Det er en oplevet tanke at der er en sådan skelnen. Det er en illusion og det kan ikke længere lade sig gøre at TRO på tanken. Det var en enorm illusion at jeg sku gøre mig særligt umage og fortjent til at opnå dette "ophøjede Nu". Tanken opleves slet ikke sand længere.
Jeg kan aldrig gå ud af NU. Det er umuligt at gå ind og ud af. En tanke som opleves stærkt er altid en direkte oplevelse, og foregår også i Nu. (måske genbruger jeg nogle at dine formuleringer her tilsidst, har ikke tjekket efter, men hvis det er tilfældet skal det nok vise sig.)
Det var dagens sidste ord. Oplevede tanker.
Kh
Julie
Re: JULIE HER!
Hej Julie
Godt at høre at det går bedre.
Bingo!
Sindet kan ikke lokaliseres nogen steder. Er sindet en tanke?
Der er ingen sammenhæng mellem sygdom og dette arbejde! Er der nogen årsag/virkning sammenhænge overhovedet?
Nuet er ikke en tilstand man kan gå ud og ind af. Det er her NU!
Smukt :)
Godt at høre at det går bedre.
Bingo!
Sindet kan ikke lokaliseres nogen steder. Er sindet en tanke?
Der er ingen sammenhæng mellem sygdom og dette arbejde! Er der nogen årsag/virkning sammenhænge overhovedet?
Nuet er ikke en tilstand man kan gå ud og ind af. Det er her NU!
Smukt :)
Re: JULIE HER!
Hej Vivi,
Indtil videre har jeg fundet ud af, oplevet:
Der er en krop, der gør som den vil.
Der er tanker, der kommer og går (Ved ikke hvorfra de kommer).
Der er intet bevis på et Jeg. Der findes ikke noget "hovedstæd" for et Jeg.
"Jeg" må konstatere at "Jeg" ikke findes.
Jeg er en illusion.
Oplevelse af et Jeg tager "form" via de forskellige tanker, der opleves som værende "jeget"s egne tanker.
Men eftersom der ikke er et Jeg, hvad er det så der OPLEVER tankerne?
Der må være noget LIV, noget BEVIDST, der oplever tankerne.
For hvis det er Ingenting der oplever tankerne, så er det ikke INGENTING. Ingenting er Ingenting og kan ikke opleve noget.
Så hvem eller hvad oplever tankerne?
Sindet er en idé og må derfor være en tanke. Medmindre at dette ord "sind" kan bruges om det der binder alt og alle sammen, som er alle sted, som er ALT. Men det vil være endnu en påstand eller ide, at der sku være et sådant "guddommeligt intelligent sind" - sagen er, at det Jeg taler om ikke kan omgøres i ord.
Kan du det?
Du spørger:
Er der nogen årsag/virkning sammenhænge overhovedet?
Hvis jeg skal svare så skal jeg have uddybet spørgsmålet. Mit ikke-eksisterende sinds oplevelse er at det aldrig har forstået konceptet "årsag/virkning" selvom det er dukket op i mange spirituelle bøger. Det er indtil nu bare blevet oplevet som en mærkelig teori jeg ikke rigtigt kan "bryde op" og kigge på eller forstå.
ps. stadig lidt svimmel. Men er ved at blive helt klar. Har arbejdet med sætninger idag som; "Tanken 'Julie og hendes liv' giver mig sammentrækninger i maven", "min sammentrækning i maven er nervøsitet", "jeg har et nervøst nervesystem" - Er det sandt?
Jeg ved slet ikke længere om jeg kan regne med at min krop eksisterer. Gør den det?
Hvad nu?
Indtil videre har jeg fundet ud af, oplevet:
Der er en krop, der gør som den vil.
Der er tanker, der kommer og går (Ved ikke hvorfra de kommer).
Der er intet bevis på et Jeg. Der findes ikke noget "hovedstæd" for et Jeg.
"Jeg" må konstatere at "Jeg" ikke findes.
Jeg er en illusion.
Oplevelse af et Jeg tager "form" via de forskellige tanker, der opleves som værende "jeget"s egne tanker.
Men eftersom der ikke er et Jeg, hvad er det så der OPLEVER tankerne?
Der må være noget LIV, noget BEVIDST, der oplever tankerne.
For hvis det er Ingenting der oplever tankerne, så er det ikke INGENTING. Ingenting er Ingenting og kan ikke opleve noget.
Så hvem eller hvad oplever tankerne?
Sindet er en idé og må derfor være en tanke. Medmindre at dette ord "sind" kan bruges om det der binder alt og alle sammen, som er alle sted, som er ALT. Men det vil være endnu en påstand eller ide, at der sku være et sådant "guddommeligt intelligent sind" - sagen er, at det Jeg taler om ikke kan omgøres i ord.
Kan du det?
Du spørger:
Er der nogen årsag/virkning sammenhænge overhovedet?
Hvis jeg skal svare så skal jeg have uddybet spørgsmålet. Mit ikke-eksisterende sinds oplevelse er at det aldrig har forstået konceptet "årsag/virkning" selvom det er dukket op i mange spirituelle bøger. Det er indtil nu bare blevet oplevet som en mærkelig teori jeg ikke rigtigt kan "bryde op" og kigge på eller forstå.
ps. stadig lidt svimmel. Men er ved at blive helt klar. Har arbejdet med sætninger idag som; "Tanken 'Julie og hendes liv' giver mig sammentrækninger i maven", "min sammentrækning i maven er nervøsitet", "jeg har et nervøst nervesystem" - Er det sandt?
Jeg ved slet ikke længere om jeg kan regne med at min krop eksisterer. Gør den det?
Hvad nu?
Re: JULIE HER!
Hej Julie
KH Vivi
Spørgsmålet er om det er din krop, eller en krop. Hvordan mærker du, at det er din krop? Hvilket 'dig' tilhører kroppen? Er der nogen direkte oplevelse af at have en krop? Et hoved? En hjerne?Jeg ved slet ikke længere om jeg kan regne med at min krop eksisterer. Gør den det?
For hvis det er Ingenting der oplever tankerne, så er det ikke INGENTING. Ingenting er Ingenting og kan ikke opleve noget.
Så hvem eller hvad oplever tankerne?
Jeg kalder det sommetider Livet.sagen er, at det Jeg taler om ikke kan omgøres i ord.
KH Vivi
Re: JULIE HER!
Hej igen :)
Sker det der sker på grund af noget andet?
Sker en beslutning på grund af en tanke?
Er der nogen effekt af noget?
Går en hovedpine væk fordi du tager en hovedpinepille?
Kan noget i fortiden, påvirke noget i fremtiden?
KH Vivi
Er der nogen grunde til noget?Er der nogen årsag/virkning sammenhænge overhovedet?
Hvis jeg skal svare så skal jeg have uddybet spørgsmålet. Mit ikke-eksisterende sinds oplevelse er at det aldrig har forstået konceptet "årsag/virkning" selvom det er dukket op i mange spirituelle bøger. Det er indtil nu bare blevet oplevet som en mærkelig teori jeg ikke rigtigt kan "bryde op" og kigge på eller forstå.
Sker det der sker på grund af noget andet?
Sker en beslutning på grund af en tanke?
Er der nogen effekt af noget?
Går en hovedpine væk fordi du tager en hovedpinepille?
Kan noget i fortiden, påvirke noget i fremtiden?
KH Vivi
Re: JULIE HER!
Hej Vivi,
Du spørger: "Spørgsmålet er om det er din krop, eller en krop. Hvordan mærker du, at det er din krop? Hvilket 'dig' tilhører kroppen? Er der nogen direkte oplevelse af at have en krop? Et hoved? En hjerne?"
Hvis der ikke er noget JEG så kan det heller ikke være MIN krop. Det er en krop. Og den er der bare. Den blir tilsyneladende styret. Der er en OPLEVELSE af at JEG kan styre den, men det blir anstrengt og animeret hvis JEG tænker en tanke, og så bagefter befaler kroppen af adlyde tanken. Ikke desto mindre virker det som om at det kan lade sig gøre. At befale min hånd at række ud efter koppen ER muligt. Sådan opleves det.
Min krop kan jo også stå og lave mad, og så kommer der en tanke "mere salt. Hvor er saltet. Det står på hylden" - og så rækker kroppens arm op efter saltet på hylden. Ville dette blive gjort, altså ville kroppen gøre dette uden tanken? Ja, det har jeg jo set at den gør. Så måske OPLEVES det som om at tanken fik kroppen til at række ud efter saltet.
Men hvad så i eksemplet med koppen, hvor jeg aktivt vælger en tanke, og derefter lader min hånd adlyde?
Men det opleves klart at kroppen ikke er min. En tanke "Julie" opleves, og den tanke gør kroppen til MIN. Men når jeg går dybere, kan jeg opleve at jeg lige så godt ku befinde mig i en anden krop. Det er tanken om "Julie" der fastholder/knytter mig til denne krop. Hvis tanken om Julie var opløst så ku jeg ligeså godt være i en hvilken som helst anden krop. Eller plante.
Du spørger desuden:
"Er der nogen grunde til noget?
Sker det der sker på grund af noget andet?
Sker en beslutning på grund af en tanke?
Er der nogen effekt af noget?
Går en hovedpine væk fordi du tager en hovedpinepille?
Kan noget i fortiden, påvirke noget i fremtiden?"
Det er nogle virkelig interessante spørgsmål. Og jeg vil gerne dykke ned i dem. Men jeg behøver mere tid.... de virker lidt uoverkommelige lige nu.
Der kommer vi ind på det der med om alt er forudbestemt og i perfekt orden på forhånd.
jeg kan prøve at dele mine tanker med dig imens jeg skriver:
Hvis min udlejer opsiger mig, og jeg skal flytte ud til en bestemt dato, ellers kører han mine uafhentede ting til storskrald. Hvis nu jeg ikke gør noget. Sker der så noget andet end HVIS jeg tager "action" og flytter min ting.
Hvis jeg vælger at ignorere hans deadline, bliver mine ting alligevel flyttet før de ryger til storskrald, hvis det var det der var meningen? Hvis det allerede var bestemt?
Hvis det er tilfældet, så er det underordnet om "mit ikke-eksisterende Jeg" gør det ene eller det andet.
Der skete det der skulle ske lige meget hvad.
Hvad siger du til det?
"Kan noget i fortiden, påvirke noget i fremtiden?"
Hvis jeg er overbevist om at mine tanker om fortiden er sande og virkelige. Eks. Hvis jeg har en ide om at "jeg har savnet min far hele min barndom" - så vil jeg se virkeligheden gennem den tanke/overbevisning og sløre virkeligheden med den ide om at jeg har et far-savn. I den forstand kan man måske godt sige at en fortid kan påvirke fremtiden.
MEN så alligevel ikke. For tanken om fortiden blev tænkt i Nuet. Den eksisterer kun i Nuet og har aldrig eksisteret før eller efter. Så set fra dette perspektiv virker det utænkeligt at en fortid, som kun kan eksistere som tanke, kan ændre noget i fermtiden, for fremtiden er også kun en tanke. Bum.
Den skal lige synke ind...
Hvad siger du?
Du spørger: "Spørgsmålet er om det er din krop, eller en krop. Hvordan mærker du, at det er din krop? Hvilket 'dig' tilhører kroppen? Er der nogen direkte oplevelse af at have en krop? Et hoved? En hjerne?"
Hvis der ikke er noget JEG så kan det heller ikke være MIN krop. Det er en krop. Og den er der bare. Den blir tilsyneladende styret. Der er en OPLEVELSE af at JEG kan styre den, men det blir anstrengt og animeret hvis JEG tænker en tanke, og så bagefter befaler kroppen af adlyde tanken. Ikke desto mindre virker det som om at det kan lade sig gøre. At befale min hånd at række ud efter koppen ER muligt. Sådan opleves det.
Min krop kan jo også stå og lave mad, og så kommer der en tanke "mere salt. Hvor er saltet. Det står på hylden" - og så rækker kroppens arm op efter saltet på hylden. Ville dette blive gjort, altså ville kroppen gøre dette uden tanken? Ja, det har jeg jo set at den gør. Så måske OPLEVES det som om at tanken fik kroppen til at række ud efter saltet.
Men hvad så i eksemplet med koppen, hvor jeg aktivt vælger en tanke, og derefter lader min hånd adlyde?
Men det opleves klart at kroppen ikke er min. En tanke "Julie" opleves, og den tanke gør kroppen til MIN. Men når jeg går dybere, kan jeg opleve at jeg lige så godt ku befinde mig i en anden krop. Det er tanken om "Julie" der fastholder/knytter mig til denne krop. Hvis tanken om Julie var opløst så ku jeg ligeså godt være i en hvilken som helst anden krop. Eller plante.
Du spørger desuden:
"Er der nogen grunde til noget?
Sker det der sker på grund af noget andet?
Sker en beslutning på grund af en tanke?
Er der nogen effekt af noget?
Går en hovedpine væk fordi du tager en hovedpinepille?
Kan noget i fortiden, påvirke noget i fremtiden?"
Det er nogle virkelig interessante spørgsmål. Og jeg vil gerne dykke ned i dem. Men jeg behøver mere tid.... de virker lidt uoverkommelige lige nu.
Der kommer vi ind på det der med om alt er forudbestemt og i perfekt orden på forhånd.
jeg kan prøve at dele mine tanker med dig imens jeg skriver:
Hvis min udlejer opsiger mig, og jeg skal flytte ud til en bestemt dato, ellers kører han mine uafhentede ting til storskrald. Hvis nu jeg ikke gør noget. Sker der så noget andet end HVIS jeg tager "action" og flytter min ting.
Hvis jeg vælger at ignorere hans deadline, bliver mine ting alligevel flyttet før de ryger til storskrald, hvis det var det der var meningen? Hvis det allerede var bestemt?
Hvis det er tilfældet, så er det underordnet om "mit ikke-eksisterende Jeg" gør det ene eller det andet.
Der skete det der skulle ske lige meget hvad.
Hvad siger du til det?
"Kan noget i fortiden, påvirke noget i fremtiden?"
Hvis jeg er overbevist om at mine tanker om fortiden er sande og virkelige. Eks. Hvis jeg har en ide om at "jeg har savnet min far hele min barndom" - så vil jeg se virkeligheden gennem den tanke/overbevisning og sløre virkeligheden med den ide om at jeg har et far-savn. I den forstand kan man måske godt sige at en fortid kan påvirke fremtiden.
MEN så alligevel ikke. For tanken om fortiden blev tænkt i Nuet. Den eksisterer kun i Nuet og har aldrig eksisteret før eller efter. Så set fra dette perspektiv virker det utænkeligt at en fortid, som kun kan eksistere som tanke, kan ændre noget i fermtiden, for fremtiden er også kun en tanke. Bum.
Den skal lige synke ind...
Hvad siger du?
Who is online
Users browsing this forum: No registered users and 19 guests