Walking the talk

[Elad]

Super.

1) Hvad er der af uindfriede forhaabninger?

2) Hvad siger dig at "du" staar "by the gate" og ikke har "passed the gateless gate"?


For stort set alle fortsaetter processen efter. En buddhistisk model (the 10 fetters) som mange i denne community finder spaendende, inklusiv mig selv, taler om det vi laver her paa LU som "de foerste 3 fetters":

Et: Indse der ikke er en agent/kontruloer. To: Se det hinsides tvivl. Tre: Se klart at det ikke er riter og ritualer (magiske ting, ydre magiske kraefter, overtro) der bringer klarhed og befrielse, men en enkelt process af at undersoege hvad der er tilstede og ikke tilstede, hjaelpsomt og ikke hjaelpsomt, i den direkte "personlige" erfaring.

Efter LU processen fortsaetter mange med at kigge paa fetter 4 og 5, som er Klyngen og Modstand (mit ordvag, nogen bruger andre ord, de traditionelle ord er desire og ill will). Hvad der menes her er ikke at der findes rart og urart, lystfuldt og ulystfuldt, preferencer og smag - alt dette gaar ingen vegne. Hvad arbejdet med f4/5 derimod handler om, er at indse de misforstaaelser der driver at vaere i oerkesloes og stressende krig med virkeligheden.

Naar du er faerdig med LU, hvis du har lyst, kan vi fortsaette arbejdet med fokus paa f4/5. Eller hvad end ellers der giver mening, foelgende intuition og aabensindet opdagelse.

[Hannah]

Hi Elad

1. Jeg har ingen uindfriede forhåbninger. Jeg gik ind i processen efter at ha læst alle de forbehold, der beskrives af Lineration Unleashed inden du “lukkes” ind og får en guide. Det der skal ske videre vil ske - eller ej.

2. Mit svar, hvor jeg tøvede med at skrive, at jeg er trådt ind igennem gaten er forkert. Jeg så tilbage på processen og så et eller flere eksempler på to skridt frem og et tilbage. Det gjorde mig ydmyg. Men selv med to skridt frem og et tilbage kommer man frem, når man er i en tryg proces med sin guide.

De kærligste hilsner

Hannah

[Elad]

:)


Jeg foreslaar du arbejder (a) gennem oevelserne og den sidste del der kommer efter (fra side 50) i Christianes bog og (b) igennem kapitlet Seven Steps (side 236) i Ilonas bog, og vi ser om der i den process kommer noget op, noget tvivl, noget som det foeles som at vi skal arbejde med...

Hvis det foeles upraecist, saa hold dig til at laese og lave oevelserne i Seven Steps kapitlet fra Ilonas bog (et kort karpitel, men spaekket med essentielt indhold), og del her om det bringer noget tvivl eller uklarhed op, eller det hele er klart og tydeligt.


Kram

[Elad]

Og hvis det tager mere end en dag, saa del her hver dag hvor du er i processen. I givet fald, hold det levende med at laese hver dag, og at skrive her, hver dag.

[Hannah]

Hi Elad

Jeg har lige siddet og lyttet til Vince. Tak for det link. Sikken en skøn mand, så ærlig og så ned på jorden. Jeg elsker sådan
hans historie om myggestikket, som man kan holde i live for evigt, hvis man kradser nok. So let go. Det var godt at høre at det ikke kun er mig der ind i mellem har haft en tvivl - mest på mig selv. Godt at jeg kanvspørge mig selv: kan jeg finde en tvivler? Kan jeg pege på tvivleren? Det letter, og få smilet frem😀 Jeg vil se den igen den utube - og så måske igen igen.

Jeg fortsætter i den retning på side 50 i Christiane. Where is the “I”. Jeg kan ikke pege på et “jeg”, for der er ikke noget jeg og ingen peger.

1. Da jeg var “mig” - da jeg troede på et “mig” og blev trukket rundt i manegen af det “jeg” ku jeg ofte føle det i hjerteregionen og i kæber og hals. Ting kommer op også nu, men nu kan jeg som oftest sige: Nå der er du “tanke” godt at se dig - smut. Hvilken lettelse. Og så sender jeg en hjertevarm tanke til Thai.

2. The “I is not there. cannot be found.vNo finder around.

3. 4. 5. are really not relevant for me.


vi skrives ved i morgen.

Peace be over us all🙏 I hope Vince is right and all this war and evil going on is a form of cleansing.🙏


kh og tak
Hannah

[Elad]

Glaeder mig at laese dette! Intet at tilfoeje lige nu, ser frem til at hoere fra dig imorgen.

[Elad]

Hmm egentlig er jeg ikke sikker paa hvad dine numre referer til... Kan ikke finde numre i Christianes bog.

[Elad]

Og en ting mere. Naar du naar til hvor Christiane taler om fetter 4 og 5 saa stop og gaa over til at laese Ilonas 7 Steps. Du er velkommen til at laese resten af hvad Christiane skriver, men det med 4/5 er foerst noget vi kigger paa sammen naar vi er faerdige med dette kapitel.

[Hannah]

Hej igen

Det er side 50 neders og jeg har skrevet hendes spørgsmål i min tekst. jeg går videre i morgen. Krydser fingre så det knager for fred. knus

[Hannah]

Hej Elad

Jeg prøver at gendanne, det jeg skrevi går, og som gik tabt.

Fra side 51/52 i Christiane:
Jeg er. efriet for overbevisningen om den “historie” jeg har fortalt mig selv om mine roller i livet - de gode som de dårlige.Det føles som en lettelse at se at der ikke er, ej heller har været et selv der har været vælgeren eller den der skal ta ansvaret på sig.

Et sted står der pludselig 16 ved et spørgsmål, her er svaret:
“du” er ikke eksisterende akkurat lige som dig/mig/min/jeg/dem/os osv.
Men i mine daglige kommunikationer med mine medmennesker bruger jeg termerne. Hud er vel rammen om det jeg/du der står på scenen og opretholder en illusion - ikke for mig, men for eller med de andre.

S. 54
Der er ingen mig der er den oplevende/opleveren når jeg fx peger på et maleri eller andet kunstværk. Øjnene ser, hjernen arbejder med.

S. 56
Grief: Jeg har skrevet at det ér en lettelse at være klar over at min “livshistorie” er en historie. Der kan være/mærkes i hjerte og maveregion en tyngde måske sorg over at opgive at tro på minder.

S. 56 I got it, I lost it.

Jeg er ikke bange for den bevælgelse. Der er også bevægelse i bølger i vejret, i naturen. Jeg er sikker på at jeg en dag vil vågne op og le til verden. Er alt så på den sikre side: det vil vise sig.

[Hannah]

Kærlig hilsen fra din møjtrætte og lidt stressede mor. Jeg overvejer, hvorjeg kan skærened på aktiviteterne. Det løber for stærkt i det frivillige felt lige nu kan jeg mærke.

Ber for fred

De kærligste hilsner til dig.
Hannah

[Elad]

Lyder overordnet meget klart!

Er med dig her.

Bare et spoergsmaal: Det som direkte erfares, "dette", har det brug for at blive forklaret for at vaere til? Skal du kunne forklare det for at opleve at det er som det er, for at det er som det er?

Kram

[Elad]

On second thought... Der er en par klassiske LU oevelser jeg tror vil vaere paa sin plads paa dette "sted" i porcessen, her er den foersete af dem:



Time Exercise


There is a general assumption that there is linear time that started (if started at all) somewhere very far in the past and advances to the distant future. The present moment (now) is considered to be a very small fragment of time, or an event that is moving forward on a linear line, coming from the past and advancing to the future.

But is there an experience of the ’now’ moving along the line of time? Any experience of one ‘moment’ giving way to the next?

Is there any actual or direct experience of one event following another?

How fast is the ‘present moment’ actually moving?

Just look at 'this moment', can you find a point where it began? How long does the ‘now’ last?

Where does the ‘now’ start, and where does it end?

When does the ‘now’ exactly become the 'past'?

What is the ‘past’ in actual experience?

So is there actual experience of ‘time’ or thoughts about ‘time’?


------


Mht til Christianes oevelser og Ilonas oevelser naar du fortsaetter til hendes 7 Steps: Du er velkommen til at skrive svarene til mig, men ogsaa velkommen til bare at fortaelle mig hvis noget foeles uklart eller der er en opdagelse der foeles vigtig for dig. Overordnet er der meget klarhed nu, ser det ud til.........

[Elad]

S. 56
Grief: Jeg har skrevet at det ér en lettelse at være klar over at min “livshistorie” er en historie. Der kan være/mærkes i hjerte og maveregion en tyngde måske sorg over at opgive at tro på minder.

Er der en oplevelse af at du skal/kan vaelge at opgive at tro paa minder?

Eller har maaden minder opleves paa aendret sig af sig selv i og med processen, i givet fald hvordan?

Eller noget tredje?

Over and out.

[Hannah]

Hi Elad

Jeg kan ikke vælge at tro eller det modsatte på mine minder kan jeg finde et jeg der tror. Nej. Men i mit hovede kører der billeder og film af minder. Spontant og helt uden for min kontrol. Et stykke musik høres og straks kører der en film bag øjnene, selv mens jeg ser på noget andet, jeg er 22 år på et hotel i Haifa, arbejder der. Udsigt over hele bugten ud til Akko. Vi har stået der. Hotellet hed Panorama, sangen hedder Yesterday. En duft et syn et ord enbevægelse alt kan sætte gang i minder. Jeg er ikke i kontrol.
Men jeg bærer på en dyb sorg, der også melder sig med heftighed eller er i ro som en murren i en tand. Det er heller ikke under min kontrol. Men det tynger. Du har fået den lange version af mit svar.

Det kræver sin mand eller kvinde at “vågne”. Ikke gjort på en dag.

Kh Hannah