Guide søges - på dansk eller engelsk

Dansk, Nederlands, Suomeksi, Portuguesa
User avatar
Springeren
Posts: 57
Joined: Tue Mar 10, 2015 6:12 pm

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Springeren » Fri Apr 03, 2015 6:28 pm

hvad er det du SER, og OPLEVER lige nu?
Lige nu har jeg set og læst din besked og føler glæde. Og så bliver jeg i tvivl, om hvad ellers jeg skal skrive, når det er "lige nu". For "nu" har flyttet sig fra, hvad der var "nu" for lidt siden, da jeg havde oplevelsen af at føle glæde.
Og "Det burde være mere intuitivt" - er det en tanke eller en oplevelse?
Det er en rationalisering af processen, dvs. en tanke.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Ingen » Fri Apr 03, 2015 10:24 pm

Lige nu har jeg set og læst din besked og føler glæde. Og så bliver jeg i tvivl, om hvad ellers jeg skal skrive, når det er "lige nu". For "nu" har flyttet sig fra, hvad der var "nu" for lidt siden, da jeg havde oplevelsen af at føle glæde.
Nå, du kan jo skrive imens du iagttager hvad der sker. (Det er en fordel hvis man kan skrive uden at se på tasterne :) )

Er der et jeg som er glad, eller er der fx. et varmefølelse, som bliver etiketteret som "glæde" af kommentatorsporet som kører parallel til det som sker? Hvis du er opmærksom så kan du måske fange at den er lidt forsinket..

Hvordan ville du opleve DET her hvis du var en kat, eller hund, eller baby, som ikke har lært konceptet af "selv"?

User avatar
Springeren
Posts: 57
Joined: Tue Mar 10, 2015 6:12 pm

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Springeren » Fri Apr 03, 2015 10:53 pm

Ja, det er enormt praktisk at kunne blindskrift :)
Er der et jeg som er glad, eller er der fx. et varmefølelse, som bliver etiketteret som "glæde" af kommentatorsporet som kører parallel til det som sker?
Beskeden bliver læst og opfattet, hvorefter følelsen melder sig, og nærmest simultant bliver den påduttet etiketten "glæde". Man skal godt nok gå i slow motion for at opfange det.
Hvordan ville du opleve DET her hvis du var en kat, eller hund, eller baby, som ikke har lært konceptet af "selv"?
Forudsat at dyr og babyer føler noget, ville de nok 'bare' føle et eller andet uden at give det et navn. Følelsen ville være der på egen hånd så at sige - uden kommentatorsporet.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Ingen » Sat Apr 04, 2015 1:47 pm

Beskeden bliver læst og opfattet, hvorefter følelsen melder sig, og nærmest simultant bliver den påduttet etiketten "glæde". Man skal godt nok gå i slow motion for at opfange det.
Det er rigtig. Men hvis der går sport i det, så er det faktisk ret sjovt at se i "real time" hvordan jeget "bliver til", igen og igen og igen. Det er meget mere nyttigt at bruge nysgerrighed til at undersøge det, end at gentage tanken "det burde være nemmere, det burde være mere intuitivt" etc.

Man kunne måske endda sige, at denne tanke (tingene burde være anderledes end de er) ER jeget. Fordi de skulle jo være bedre for nogen.

Jeg forslår at du prøver at fange den den mechanisme i de næste dage. Se på hvordan kommentatoren altid snakker om en "jeg" som om det var en selvfølge.

Og noget til "se verden som en kat": Har en kat en tankemodel at verden kan ses fra andre synsvinkler? Kan en kat se sig "udefra"?
Anmerkning: Det er ikke direkte erfaring, men det kan pege dig på hvad der er erfaring og hvad der er oplært. Den objektive verdenssyn (der findes en verden "derude") er nemlig oplært, en kulturel overenkomst.

Er der en verden derude?

User avatar
Springeren
Posts: 57
Joined: Tue Mar 10, 2015 6:12 pm

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Springeren » Sat Apr 04, 2015 11:13 pm

Okey dokey. Jeg er også væk hele dagen i morgen, men vil forsøge at komme til at svare om aftenen.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Ingen » Sun Apr 05, 2015 8:25 pm

Det er fint, jeg er også meget undervejs.

God påske!

User avatar
Springeren
Posts: 57
Joined: Tue Mar 10, 2015 6:12 pm

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Springeren » Sun Apr 05, 2015 9:23 pm

Se på hvordan kommentatoren altid snakker om en "jeg" som om det var en selvfølge.
Jeg kunne egentlig have svaret noget med det samme: Jeg læste din besked, morede mig, og følte mig entusiastisk omkring ’opgaven’. Med mikroskop: beskeden blev opfattet, en reaktion affødtes, etiketter med ’jeg føler morskab’ og ’jeg føler entusiasme’ klistredes på i næsten samme øjeblik.
Jeg kom kørende hjem fra familiebesøg og så hele gaden fyldt med parkerede biler og blev lidt irriteret, men fandt alligevel en plads og følte mig lettet. Mikroskop: øjne registrerer parkerede biler, reaktion affødes, etiket med ’jeg føler irritation’ påduttes. Øjne registrerer tom plads, følelse affødes, etiket med ’jeg føler lettelse’ påduttes.
Det er rigtigt, at følelserne forekommer at være jeg-orienterede. De bliver navngivet og knyttet til ’mig’. ’Min’ frustration, ’min’ glæde.
Har en kat en tankemodel at verden kan ses fra andre synsvinkler?
Nej, kattens verden kan vist kun opfattes direkte gennem kattens sanser. Og den tager ikke stilling til rigtigt og forkert, om noget er fornuftigt eller ej. En kat reagerer via sine instinkter, dvs. ingen har fortalt den, hvordan eller hvorfor den skal jage fugle osv. Den gør ting på dén måde og ingen andre måder. Den sætter sig ikke ind i fuglens situation, om det er ’rimeligt’ eller ’uretfærdigt’, at den dræber fuglen, selvom den ikke er sulten.
Kan en kat se sig "udefra"?
Nej. Den ser kun den verden, som den bevæger sig rundt i. Den har ikke en opfattelse af ’sig selv’ i verden.
Er der en verden derude?
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener. Der er en fysisk verden, som vi bevæger os rundt i (noget natur og noget bebyggelse), men der er også begreber som fx ’arbejde’ – ”jeg er på arbejde” – det er bare en bygning med nogle mennesker udover en selv, hvor man foretager sig nogle bestemte ting på bestemte tidspunkter, fordi ’samfundet’ har aftalt, at det er sådan vi skal gøre. ’Arbejde’ er en etiket.
Men ’naturen’ er også et begreb, når jeg tænker over det. ’Naturen’ er et navn, man har givet alt det, som ikke er ’byer’, ’fabrikker’ osv. Jeg kan ikke forestille mig, at stenaldermennesker var bevidste om, at de gik rundt i ’naturen’.
På den anden side, ved jeg ikke, hvordan jeg skal forklare ’verden’ til nogen. Verden er det fysiske og begrebsmæssige uden for kroppen? På den anden side er kroppen jo også en del af verden. Så i virkeligheden er verden også indeni og ikke kun ’derude’.

God påske til dig også :)

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Ingen » Mon Apr 06, 2015 4:07 pm

Med mikroskop: beskeden blev opfattet, en reaktion affødtes, etiketter med ’jeg føler morskab’ og ’jeg føler entusiasme’ klistredes på i næsten samme øjeblik.
Ja. Jeg synes altså at du er meget klart omkring dette. Jeg anbefaler at du bliver ved med at snuse mekanismen ud. Især også i kommunikation med andre mennesker. Fx. hvis nogen gør dig vred, eller du er ulykkelig over et eller andet: Hvad er det som sker i denne øjeblik?
Så i virkeligheden er verden også indeni og ikke kun ’derude’.
Det her skal du se på meget mere grundigt. Hvor oplever du grænsen mellem "indeni" og "derude"?
Når du går tur: Ser du landskabet "derude"? Udenfor hvad?


Også når du se på din hånd: Ser du den "udenfor" eller "indeni"? Hvor føler du en berøring på hånden, hvis du for et øjeblik IKKE bruger den oplærte viden at der er en krop?

Det kan være at det hjælper til at forestille dig at være kat. Den har nemlig ikke lært noget om krop...

User avatar
Springeren
Posts: 57
Joined: Tue Mar 10, 2015 6:12 pm

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Springeren » Mon Apr 06, 2015 10:52 pm

Jeg anbefaler at du bliver ved med at snuse mekanismen ud. Især også i kommunikation med andre mennesker. Fx. hvis nogen gør dig vred, eller du er ulykkelig over et eller andet: Hvad er det som sker i denne øjeblik?
O.k. Jeg rapporterer løbende.
Det her skal du se på meget mere grundigt. Hvor oplever du grænsen mellem "indeni" og "derude"?
Når du går tur: Ser du landskabet "derude"? Udenfor hvad?
”Indeni” er det, der føles (som i følelser) og tænkes, og ”udenfor” er det, der ses, høres, lugtes og følges (som i berøring). Ja, jeg ser landskabet uden for mig selv.
Også når du se på din hånd: Ser du den "udenfor" eller "indeni"? Hvor føler du en berøring på hånden, hvis du for et øjeblik IKKE bruger den oplærte viden at der er en krop?
Jeg ser min hånd ”udenfor”. Hvis jeg glemmer alt, så er der kun berøringen.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Ingen » Mon Apr 06, 2015 11:03 pm

Du skriver
”Indeni” er det, der føles (som i følelser) og tænkes, og ”udenfor” er det, der ses, høres, lugtes og følges (som i berøring).
men:
Hvis jeg glemmer alt, så er der kun berøringen.
Det er det du skal. Glemme alt.
Og nu prøv igen.
Ja, jeg ser landskabet uden for mig selv.
Hvor ser du grænsen mellem dig og landskabet? kigger du ud af 2 små huller i hovedet? Eller er der bare et syn af landskabet, og ikke andet?

Jeg ser min hånd ”udenfor”.
SER du din hånd udenfor, eller er det noget som sker via tanker?
Kig nu på din hånd. Ser du en grænse mellem hånden og verden, som er anderledes end grænsen mellem computerskærm og væg? ser du mere end nogle former af forskellige farver som grænser op til hinanden?
Og glem ikke at glemme alt :)

User avatar
Springeren
Posts: 57
Joined: Tue Mar 10, 2015 6:12 pm

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Springeren » Tue Apr 07, 2015 11:55 am

uha, det er svært at glemme, men jeg er på opgaven :)
Det er også sjovt.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Ingen » Tue Apr 07, 2015 12:58 pm

Sådan!

User avatar
Springeren
Posts: 57
Joined: Tue Mar 10, 2015 6:12 pm

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Springeren » Tue Apr 07, 2015 6:13 pm

Hvor ser du grænsen mellem dig og landskabet? kigger du ud af 2 små huller i hovedet? Eller er der bare et syn af landskabet, og ikke andet?
Jeg kan faktisk ikke se nogen grænse. Der er bare landskabet i mit synsfelt ikke nogen huller i kraniet :)
SER du din hånd udenfor, eller er det noget som sker via tanker?
Kig nu på din hånd. Ser du en grænse mellem hånden og verden, som er anderledes end grænsen mellem computerskærm og væg? ser du mere end nogle former af forskellige farver som grænser op til hinanden?
Hvis jeg ikke vidste, at det var en hånd, så ligger der bare noget på bordet, som jeg kan se har en anden form og farve end bordet.
Jeg vågnede en gang op efter at have sovet med armen over hovedet, så armen var blevet følelsesløs. Fingrene var lige ud for mit ansigt, og jeg blev simpelthen så forskrækket, fordi jeg ikke kunne relatere det, jeg så foran mig med en del af mig, fordi armen som sagt var følelsesløs. Det er lidt den oplevelse, jeg er ude efter, men min viden om ting maser sig hele tiden på.
Men jeg øver mig på at glemme.

User avatar
Ingen
Posts: 1643
Joined: Mon Sep 19, 2011 8:39 pm
Location: Denmark

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Ingen » Tue Apr 07, 2015 10:06 pm

Hvis jeg ikke vidste, at det var en hånd, så ligger der bare noget på bordet, som jeg kan se har en anden form og farve end bordet.
Ja!
Og du vidste det ikke engang. Måske ligger du lige nu på dødslejren og har en flashback...
Det er lidt den oplevelse, jeg er ude efter, men min viden om ting maser sig hele tiden på.
Men jeg øver mig på at glemme.
Hvorfor er du ude efter den oplevelse? Hvad ville du få ud af det udover en fortælling at nu har du haft en oplevelse?

Det her handler om et skift i perspektiv, ikke om at få oplevelser. Jeg har jo nævnt eksemplen med fata morgana.

Er jagten efter oplysning, (enlightenment) noget andet end håb på en happy end, som man har lært fra eventyrene og hollywoodfilmen? Hvad hvis der findes ikke noget happy end? Hvad hvis der er ikke noget end? Hvad hvis det her er det?

Er der andet end det?

User avatar
Springeren
Posts: 57
Joined: Tue Mar 10, 2015 6:12 pm

Re: Guide søges - på dansk eller engelsk

Postby Springeren » Wed Apr 08, 2015 2:10 pm

Måske ligger du lige nu på dødslejren og har en flashback...
Måske :) - vanskelig tanke, men jeg ved det jo ikke.
Hvorfor er du ude efter den oplevelse? Hvad ville du få ud af det udover en fortælling at nu har du haft en oplevelse?
Det var oplevelsen af lige pludselig ikke at vide, at det var min hånd. Men det er selvfølgelig stadig en oplevelse, det kan jeg godt se.
Er jagten efter oplysning, (enlightenment) noget andet end håb på en happy end, som man har lært fra eventyrene og hollywoodfilmen? Hvad hvis der findes ikke noget happy end? Hvad hvis der er ikke noget end? Hvad hvis det her er det?
Jeg tror, at det er nemt at komme til at ’tro på’ enlightenment som en løsning og derigennem muligvis også en lykkelig slutning. Men hvad er i det hel taget en lykkelig slutning? Og er det fedt at få en slutning, før det er slut? Intet er vel slut, før det er helt slut (og hvem ved, om det overhovedet er det nogensinde?).
Er der andet end det?
Jeg håber, at der er noget ’under’ eller ’bag’ historierne, at der er ’liv’. ’Liv’ som i levende og ikke en filtrering af livet gennem historierne. Jeg er i live, men lever nærmest i tanken om et liv lige nu. Det kan godt være, at det bare er det. Det ville dog være rart ’bare’ at leve - uden sniksnakken.


Return to “Other Languages”

Who is online

Users browsing this forum: No registered users and 67 guests