Walking the talk

[Elad]

Super, du goer dit bedste og det er nok.

Kig efter de naeste gange hvor det sker: hvor kom valget fra nettop nu?

Laeg maerke til at efter-rationaliseringer er nettop dette og intet mere. Saa kig lige naar det sker, hvad fik det til at ske nettop nu? Hvorfra kom tanken eller viljen til at goere det nettop nu?

[Hannah]

Hej Elad

Der er nu i løbet af igår eftemiddags og til nu sket et skift i måden jeg udfører “opgaven” på.
Det er ikke “mig” der styrer, som det var. Der er en impuls der presser sig på og får mig til at stoppe op. Det er mere mig der styrer at jeg går tilbage i den vanlige gænge.
Ofte har jeg lyst til at blive, hvor roen er. Der oplever jeg at farver og lyde og dufte er. ere presente.

Når jeg stopper øjeblikket er jeg ret klar på omgivelserne og omstændighederne. Derefter er alt ved det gamle.

Omstændighederne lige nu gør at min tankevirksomhed er meget aktiv - dog mindre spredt på mange emner og følelser.


Kh Hannah

[Elad]

Hej Hanna, der er bevaegelse. Godt.

Det er ikke “mig” der styrer, som det var.

Det var ikke dig der styrede foer. Der var en tro at du styrede. Se paa det, proev at finde et eneste oejeblik hvor du virkeligt styrer hvordan en bevaegelse eller en tanke eller en foelelse opstaar.

Kan du finde noget som helst du styrer, naar du virkeligt kigger efter i nuet?

Det er mere mig der styrer at jeg går tilbage i den vanlige gænge.

Er det? Hvor er det mig der styrer at gaa tilbage og hvordan praecis styrer det? Hvad styrer oplevelsen af "mig der gaar tilbage i den vanlige gaenge"?

Ofte har jeg lyst til at blive, hvor roen er. Der oplever jeg at farver og lyde og dufte er. ere presente.

Det er godt naar du er i stille naervaer. Laeg maerke til at der ikke er nogen der styrer hvornaar stille naervaer opstaar og hvornaar distraktion eller optagethed af fortid/fortid tanker opstaar.

Er det sandt, i din direkte erfaring?

[Hannah]

Hej igen Elad

Hold op hvor blev jeg træt af dig i går. Jeg blev sur. Havde lige gjort mig så meget umage. Hoppet, danset, slået vindmøller, sunget og følt.

Så kom jeg til at grine - og mærkede efter. Jeg ser det jeg ser. jeg stopper og ser. Jeg ser. Jeg går videre dller whatever jeg er i gang med. Intet er forandret. Træerne står der. Bladene falder. Lågen ind til Annettes hus er der. Den ligner sig selv. Og det blir den ved med. Annette er “væk”. Jeg sørger. Men min blå kop er en blå kop - enten jeg kigger på den eller ej. Jeg kan ikke få den til at synge. Jeg kan ikke stoppe bølgerne. Og når jeg er væk er bølgerne og koppen der stadig. Og det er godt.

God weekend og shabath shalom

Kh Hannah

[Elad]

Hej Hanna.

Det lyder som en positiv process. Og noget fordybelse af klarhed. Naar processen bringer staerke reaktioner, som surhed, er det en god mulighed for at see dybere paa hvordan ting finder sted af sig selv: preferencer, foelelser, ideer om "hvordan jeg skal behandles og blive set" etc. Maalet er ikke at faa noget af det til at gaa vaek, men at se tydeligt at det finder sted af sig selv, uden adskilt eller kontrollerende selv nogen steder.

En vigtig ting. Det er vigtigt at svare paa mine spoergsmaal direkte. Ikke bare svare hvor de tager dig hen, hvad der foeles "naturligt" at skrive. Indsats med at svare hvert spoergsmaal for sig, saa direkte og utvetydigt som muligt. Jeg vil fra nu af skrive mine spoergsmaal med BLAA skrift, og ber dig svare paa dem, hver for sig, saa direkte som muligt.

OKAY?

Bringer det foelelser op?



Saa her er spoergsmaalene fra igaar, gentaget:


Kan du finde noget som helst du styrer, naar du virkeligt kigger efter i nuet?

Hvad styrer oplevelsen af "mig der gaar tilbage i den vanlige gaenge"?


Laeg maerke til at der ikke er nogen der styrer hvornaar stille naervaer opstaar og hvornaar distraktion eller optagethed af fortid/fremtid tanker opstaar. Er det sandt, i din direkte erfaring?

[Elad]

Ps.

Så kom jeg til at grine - og mærkede efter. Jeg ser det jeg ser. jeg stopper og ser. Jeg ser. Jeg går videre dller whatever jeg er i gang med. Intet er forandret. Træerne står der. Bladene falder. Lågen ind til Annettes hus er der. Den ligner sig selv. Og det blir den ved med. Annette er “væk”. Jeg sørger. Men min blå kop er en blå kop - enten jeg kigger på den eller ej. Jeg kan ikke få den til at synge. Jeg kan ikke stoppe bølgerne.

Det er smukt!

Og når jeg er væk er bølgerne og koppen der stadig. Og det er godt.

Hvad er det som er dig som er vaek naar du er vaek?

Tanker foelelser fornemmelser kan vaere der og ikke vaere der.

Hvad praecist er den "jeg" som er der nu, som ikke er der, naar du er vaek?

[Hannah]

Hej Elad

Bringer det følelser op?.

Ja det føles som en irettesættelse, der stresser.

Når jeg virkelig kigger efter - uden at reflektere og filosofere - finder jeg ikke noget som helst jeg styrer i nuet.


Tankevirksomhed/ gamle tanker om den jeg var, der finder sted i øjeblikket men ikke er i øjeblikket "styrer" styrede oplevelsen.De kom og gik.

Det har taget sin tid, men jeg er nu opmærksom på at der ikke er nogen der styrer hvornår stille nærvær eller det modsatte opstår. Jeg mærker det som en lettelse - lige nu.

"Hvad er det, som er mig, som er væk når jeg er væk"

Hvadenten væk er væk som død eller jeg bare er et andet stedd en x ved havet, så er det min tilstedeværelse i øjeblikket.
Ved døden er der et hylster/en krop, der har været i verden, der er væk. Eller rettere får andre former.
Det jeg kaldte jeg - og som fungerer i systemerne som mig - er også væk. Min opmærksom hed er væk. Mine sansers brug er væk.

Måske er det bare ideen om mig der helt præcist er væk.

Kh Hannah

[Elad]

Hej Hanna, super kiggen/undersoegen her.

Bringer det følelser op?.

Ja det føles som en irettesættelse, der stresser.

En god observation og aerlighed! "Irettesaette" betyder bogstaveligt at saette ret - hvilket er hvad guiding handler om, at give korrektioner og inputs der hjaelper til at se hvad der ikke er set. Point being, processen har iboende stressfulde elementer. Saa vigtigt at vi er opmaerksomme paa at kompasset for processen her, ikke er om det foeles rart, men om det hjaelper til at se og slippe misforstaaelser. Hvis du har spoergsmaal til det, saa lad mig hoere.

Når jeg virkelig kigger efter - uden at reflektere og filosofere - finder jeg ikke noget som helst jeg styrer i nuet.

Det er vigtigt! Saa hvad er du hvis du ikke virkelig kontroller noget?

Tankevirksomhed/ gamle tanker om den jeg var, der finder sted i øjeblikket men ikke er i øjeblikket "styrer" styrede oplevelsen.De kom og gik.

Ja, misforstaaelser der ikke ses som misforstaaelser styrer den normal identifikation som et adskilt selv i kontrol.

Tankerne er faktisk i oejeblikket, der er ikke noget der ikke er i oejeblikket. Og jeg antager det du mener er, tanker der ikke referer til det som sker i oejeblikket, men snarere referer til fantasi om fortid og fremtid.

Det har taget sin tid, men jeg er nu opmærksom på at der ikke er nogen der styrer hvornår stille nærvær eller det modsatte opstår. Jeg mærker det som en lettelse - lige nu.

Super.

"Hvad er det, som er mig, som er væk når jeg er væk"

Hvadenten væk er væk som død eller jeg bare er et andet stedd en x ved havet, så er det min tilstedeværelse i øjeblikket.
Ved døden er der et hylster/en krop, der har været i verden, der er væk. Eller rettere får andre former.
Det jeg kaldte jeg - og som fungerer i systemerne som mig - er også væk. Min opmærksom hed er væk. Mine sansers brug er væk.

Måske er det bare ideen om mig der helt præcist er væk.

Kh Hannah

God retning her. Gaa dybere!

Hvad vi konentionelt kalder kroppen, og de sociale markoerer osv, kan vaere der eller ikke vaere der, i et givent oejeblik.

Det vi kigger paa her er den bevidste eller ofte ubevidste tro at der er en virkelig adskilt person inden i, som er permenent (i det mindste delvis og for en periode) og som har kroppen og har de sociale markoerer og historier mv.

Men findes du virkelig paa denne maade?

Er der en dig der har kroppen, tankerne, foelelserne, historierne og de sociale markoerer, eller bare kroppen, tankerne, foelelserne osv i af sig selv, maader som helheden/livet "udtrykker"?

Hvis du, ejeren og kontrolleren af kroppen og tankerne, virkelig eksisterer, hvad og hvor er du?

[Hannah]

Hej Eladi

Hvis jeg ikke kontrollerer noget så er jeg her og nu -og nu og nu.
men her kommer et apørgsmål, som jeg har haft i hovedet hele dagen og også en del af dagen i går.
Hvad med vilje. Har jeg en vilje. Hvis ikke. Hvem er så skyldig, hvis jeg begår mord, vold eller stjæler - eller anden - måske mindre dramatisk - skade på andre mennesker og/eller mine omgivelser?
Det er vigtigt for mig, at forstå det.

Dit sidste og lange spørgsmål, som står i tre paragraffer er meget svært for mig.
Der er ikke en adskilt person inden i, som har de sociale markører osv.

De kommer og går “markørene” som vinden blæser. Og den blæser i mig. Men hvis jeg ikke er ejeren, og har ansvar, hvem har så.
Jeg agerer og interagerer jo i verden og med mine medmennesker.

Det her er hårdt og jeg mærker det i maven og brystet lige nu.

Kh Hannah

[Elad]

Hej Hannah, det er godt at du kigger dybt, og at det er haardt er ogsaa et tegn paa at spoerge dybere...

Er du aaben for at undersoege om der dybest set er nogen adskilte personer/selver som er ansvarlige for noget eller skyldige i noget, eller om det kan vaere, at der i virkeligheden ikke er nogen i ultimativ forstand, der skyldige eller ansvarlige for noget?

I Buddhismen adskiller vi mellem det relative niveau og det ultimative niveau. Paa det relative niveau fungerer alle almindelige distinktioner og det bliver de ved med.

Jeg kan vaere ansvarlig for at stoppe med at snakke eller gaa, men ikke for at stoppe hjertet eller blodets stroemmen. Jeg kan vaere ansvarlig for hvad jeg siger men ikke hvad du siger.

Hvis det er min intention at saare nogen, fordi jeg oensker at paafoere dem smerte eller udnytte dem, er jeg skyldig. Hvis jeg snubler og falder paa dem, og de saares, er jeg uskyldig.

Alle distinktioner "i det relative" bliver vi ved med at kende og bruge, inklusive distinktioner i det relative mellem forskellige slags intentioner og personligheder...

I denne undersoegelse kigger vi ikke paa det relative niveau men paa det ultimative niveau. Vi kigger paa om der virkelig findes noget som helst selv der kan vaere skyldig og ansvarlig, eller om disse faenomener finder sted af sig selv uden selv.

Vinden blaeser uden selv
Blomsterne gror uden selv
Tanker og intentioner og handlinger
Droemme og personlighedsformer og transformationer kommer og gaar uden selv




1) Er det sandt?

2) Hvad er det som er haardt eller skraemmene eller en anden ubehagelig fornemmelse, hvis der ikke er nogen som har ansvar og skyld i ultimativ fortand?

(...og der er heller ikke nogen som er fri for ansvar og skyld, i ultimativ forstand - begge dele forudsaetter at der er nogen til at vaere skyldige eller uskyldige).


Lav ogsaa denne oevelse: Se tanker komme og gaa og hvil i mellemrummet.

Den naeste dag praktiser mindst en periode paa 10-15 minutter (saet et ur) hvor du sidder og laegger maerke til tanker komme og gaa, og at der ikke er nogen der styrer hvornaar de kommer gaar. Mellem to tydelige tanker er der et "mellemrum", hvil i det saa laenge det er der, uden at anstraenge dig for at forlaenge det.

Bemaerk at mellemrummet ikke behoeves opleves som "helt tomt og helt frit for mentale formdannelser". Det handler bare om at slippe aktiv involvering i tanker og se dem komme og gaa, og hvile i mellemrummet.

Mere end det noedvendigvis minder om at sidde i absolut stilhed kan det - metaforisk - sammenlignes med at lytte til en anden person/baby/vaesen uden at snakke (og "den anden person/baby/vaesen" er nu indeni). Den anden person vil snakke saa meget som hun vil, maaske hele tiden stort set, maaske babler hun som en baby der starter ord og stopper midtvejs. Alt godt. Hvis du "kommer til at snakke tilbage", i.e. blive mere aktivt involveret i tankerne, og det vil ske, saa stopper du bare det, naar det sker.

Praktiser dette mindst en periode, og dertil kan du ogsaa praktiserer det mens du cykler, gaar, laver mad, goer rent, ligger, er sammen med andre, ser tv - saa meget som du har lyst til.

Beskriv dine oplevelser og erfaringer med oevelsen

Kram

[Hannah]

Hej Elad

Tak fordi du gør sådan et omhyggeligt arbejde med mig. Jeg sætter stor pris på det.

Ja jeg er med på den undersøgelse og den blev ikke svær, efter din omhyggelige udredning.

Det er vigtigt for mig at ha styr på at vi bliver ved med at holde fast i vilje og ansvar i det relative.

På det ultimative niveau finder alt sted af sig selv og uden selv. Og jeg er enig i at der på den måde ikke er nogen til at være skyldig eller uskyldig. Ond eller god. Det skræmmer mig ikke, men skal “leves” ikke kun forstås med hovedet.

Jeg har siden din mail htaget mange pauser, i mange situationer, fx i bus, og jeg kan få små/mini øjeblikke af ro i hovedet. Jeg oplever at øvelsen skærper mine sanser især hørelsen.

Jeg har holdt en 15 min. periode med ur på. Det minder mig om gamle dage, og det fungerer også noget - som jeg husker det. Jeg kan ha perioder med tankevirksomhed, som jeg ikke engagerer mig i, før jeg “aktivt tysser på stemmen. Og der er ikke helt så meget indhold.

Jeg vil holde fast i den øvelse.

Kærlig hilsen
Hannah

[Elad]

Hej Hannah,

Det er vigtigt for mig at ha styr på at vi bliver ved med at holde fast i vilje og ansvar i det relative.

På det ultimative niveau finder alt sted af sig selv og uden selv. Og jeg er enig i at der på den måde ikke er nogen til at være skyldig eller uskyldig. Ond eller god. Det skræmmer mig ikke, men skal “leves” ikke kun forstås med hovedet.

Godt! Nu har vi talt om det reltative og det absolute, men i forhold til undersogelsen skal alt dette laegges vaek, og accenten skal vaere paa det helt konkrete og simple: om du faktisk kan finde nogen eller noget der kan vaelge og tage ansvar.

Vi skal tilbage til det konkrete, hvad du faktisk kan SANSE og DIREKTE OPFATTE. Ellers er det bare filosofi, ikke hvad vi laver her.

Her er en oevelse for idag (paa engelsk da det er en standard oevelse). Hvis du har lavet den foer, saa lav den igen med begynder sind:


Drink Exercise


The aim of the following exercise is to discover whether the function of choice can really be found or confirmed in actual experience. The idea of making ‘choices‘ is a very clear example of a function that we wrongly identify as the basis of our identity.

Here's what’s needed - a chair, a table and two different drinks. Any two drinks you like are okay for this: coffee, tea, milk, water, juices, smoothies, beer, wine, etc.

Preparation - Place the two drinks side by side on the table in front of you, sit comfortably on the chair and mentally label them as drink A and drink B.

Experiment - Finding the function of choice


Sit for a few moments, take a few relaxed breaths and let the dust settle. When you feel ready:

1. Look at drink A and at drink B. Think about their respective qualities, the things you like about them, compare and weigh the pros and cons of each. See if a preference is manifesting for one or the other.
2. Count to 5.
3. Choose one of the drinks. Pick it up and take a sip.


Questions:

Remember that we’re looking for some kind of function, a something, an ‘I’ which is doing the ‘choosing’.
In step 1 when thinking about their respective qualities, did you ‘choose’ the qualities? Or did they kind of appear by themselves? If some preferences manifested, did you ‘choose’ these preferences? Or did they just pop up by themselves?

In step 2 when you counted to 5, if the preferences took the back seat while the numbers took the front seat, did you ‘choose’ this sequence of event? Did you ‘choose’ to shut down the preferences to give way to the counting? Did you directly experience a mental function or faculty doing the ‘choosing’? Have you seen this function in action?

In step 3 where you made a choice, did you actually witness or directly experience a mental function or faculty doing the ‘choosing’? Did anything arise that announced, ‘I am the chooser’? If so, what does this function look like?

Sometimes we describe this sense of choosing as a ‘feeling’: It feels like ‘I’ did the ‘choosing’. But the question is, can a feeling ‘choose’? Is it in the nature of a feeling to ‘choose’?

[Elad]

Jeg har siden din mail htaget mange pauser, i mange situationer, fx i bus, og jeg kan få små/mini øjeblikke af ro i hovedet. Jeg oplever at øvelsen skærper mine sanser især hørelsen.

Jeg har holdt en 15 min. periode med ur på. Det minder mig om gamle dage, og det fungerer også noget - som jeg husker det. Jeg kan ha perioder med tankevirksomhed, som jeg ikke engagerer mig i, før jeg “aktivt tysser på stemmen. Og der er ikke helt så meget indhold.

Jeg vil holde fast i den øvelse.

Super med at kigge mange gange. Godt tegn med intensiveret naerver.

jeg “aktivt tysser på stemmen.

Naeste gang kig paa hvad det betyder at "du" "aktivt" "tysser" - findes de ting og skal de til?


Eller er det snarere bare saadan, at:

af sig selv sker en tilstand af involvering i tanker

og

af sig selv sker sker en tilstand af at laegge maerke til denne involvering

og

der er ikke noget "du" kan goere for at tysse (det er bare mere larm!!)


Lad vaer at analysere om det jeg siger er sandt eller ikke, KIG naeste gang du laver oevelsen, faa minutter 3-5, kan meget vel vaere nok til at bringe klarhed.

Kram

[Hannah]

Hej Elad

Jeg er i protest. Jeg er i modstand:

Hvordan kan vi lægge ansvar og vilje væk. Hvordan kan vi forklare holocaust eller det der sker i Mellemøsten nu.

Er terrorist bare en label. Som unicorn, tandfe og julemanden. Hvis dem der sidder i tunellen bare ser terroristen som en label. Er det så godt? Kan vi lære dem Liberation Unleashed. Kan al den "lærdom" også forbindes med det og dem?

Jeg kan godt gøre kop øvelsen. Jeg har kaffe og citronvand.

Jeg smage dem. Jeg kan genkende dem og deres smag. Jeg får dem hver morgen.

Jeg tæller til fem og vælger at ta en slurk kaffe. Det rigtigt at jeg valgte. Men du sagde at jeg skulle vælge. Hvem af os er så i kontrol.

Hvor kommer alle de øvelser fra. Hvem er i kontrol af dem. Sker de bare?

Men det er sandt at jeg ikke direkte og i øjeblikket - der var og gik - har set nogen eller noget gøre noget. Men uden opgaven var øjeblikket ikke opstået.

Jeg kan beslutte at lægge en finger på en brandvarm pande. Jeg brænder mig strak og fineren flytter sig. Tænkte jeg inden den flyttede sig: Nu flytter jeg den. Nej, det gik af sig selv.

Der bobler mange flere tanker i mit trætte hoved. Bag mine dårlige øjne, som jeg er skrækslagen for aldrig blik bedre. Og håber på at de gør det. At lægerne redder dem.

Kh fra min morgen.

Hannah

[Elad]

Hej Hannah,

Det er haardt med oejnene, haaber ogsaa at det bliver bedre. Det lyder til undersoegelsen gaar dybere nu - godt.

Lige nu skal foelserne foerst og fremmest bare have plads. Det er godt de kommer, og skal have respekt og interesse.

Naar der er lidt mere plads, saa interesser dig for modstanden/protesten.

1) Hvad er den bange for?

2) Hvad proever den at beskytte?


Og senere igen, naar der er mere ro, genlaes dit svar.

3) Kan du saa at du har svaret ved at analysere og taenke, snarere end blot at kigge paa den direkte erfaring?



Naar du foeler dig parat til at fortsaette undersoegelsen:


Proev at fremsige en tal sekvens, et tal ad gangen (her goer jeg det: 11, 3, 45, 17, 1, 1, 39 , 3, 4, 5, 66). Ved hvert tal der kommer vaer stille indeni og bring fuld opmaerksomhed til:

4) Hvor kommer tallet fra? Hvad bestemmer tallet?

5) Hvis der er tanker bag, hvor kom lige de tanker fra? Er der en agent der vaelger noget af det?

6) Maerk "din" inderste foelelser og vaerdier lige nu... Giv dig god tid til det. Hvad bestemmer hvad der viser sig og hvordan det opleves og at de er praecis saadan nu?